Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.4.2000
 Kvalifikation på Imola
 Polekongen Hakkinen
 Forkerte dæk til Fisichella
 Zonta ramt i dag - Villeneuve nr. 9
 Jaguar update
 
7.4.2000
 BAR søger forbedringer
 Mosley: et team snød!
 Button kæmpede
 Solidt arbejde hos Benetton
 Ralf tilfreds - men af banen
 Prost i sej kamp
 FIA i åben krig med EU
 Schumi i front - Hakkinen kæmper
 Villeneuve, en eftertragtet kører
 Schumacher og Coulthard i tæt duel
 Button glæder sig til Imola
 Mosley: Ingen favoritter
 Bøde til Interlagos
 Benetton klar til Imola
 McLaren nyheder - fredag
 David Coulthard slår igen
 

Hop til top8.4.2000

Kvalifikation på Imola

Det var ikke mere end 15-16 grader varmt, men solen skinnede og solbrillene var fremme på Imola, da kvalifikationen gik i gang ved et-tiden i dag. De første femten var banen meget tyndt befolket. Først ude var Marc Gene og Gaston Mazzacane, men ligegyldigt hvor italiensk Minardi er, var det tydeligvis ikke dem størstedelen af det rød-klædte publikum ventede på. Siden kom Jenson Button ud, klart hurtigere end de to Minardi'er. Marc Gene oplevede problemer med sin racer allerede efter få omgange og måtte bruge størstedelen af kvalifikationen i pitten.

Efter et lille kvarter begyndte bilerne at vise sig på banen. Michael Schumacher var en af dem og satte straks hurtigste tid, men da McLaren kom ud fem minutter senere, måtte han se sig slået af David Coulthard. Begge Jordan'er endte i pointene i Brasilliens GP for to uger siden og teamet deler nu en tredjeplads i konstruktørernes mesterskab med Wiliams og det ser ud til at dette vil være meget sigende for resten af sæsonens 'best of the rest'-kamp. Trulli var med fremme det meste af tidtagningen, men anderledes så det ud for en anden italiener, Fisichella, der tilsyneladende havde problemer og lå langt nede af tidskemaet.

Stillingen efter halvdelen af kvalifikationen:
PlaceringKørerTeamTid
1CoulthardMcLaren1:25,425
2M. ScumacherFerrari1:25,677
3HakkinenMcLaren1:25,889
4Trulli Jordan1:26,334
5FrentzenJordan1:26,459
6R. SchumacherWilliams1:26,640
CBA  


Hop til top
Polekongen Hakkinen

Der var stor glæde over at Mika Hakkinen i de sidste sekunder tog pole position til San Marinos grand prix, endda på en omgang hvor han var tæt på at sætte alt over styr. Der var derfor glæde i Mercedes-lejren over at Hakkinen tog pole nummer 24. "Det var godt - det var den mest spændende kvalifikation i lang tid. Pole-kongen Mika endte på toppen igen og det er godt," siger Norbert Haug der kan konstatere at Hakkinen for 3 gang i træk sætter pole i år.

Haug mener at det især var en god timing der gjorde at McLaren til allersidst kunne hive en pole position ud af ærmet, især hvor Ferrari så ud til at have sikret sig den bedste startplacering. "At slå Michael Schumacher i en stærk Ferrari er lidt af en bonus," siger Haug.

Nu kan McLaren så håbe på at racerne står distancen - og det er jo så en helt anden snak. Hakkinen håber da også på point og sejr i morgen. "De to sidste løb har været virkelig forfærdelige," siger Hakkinen. "Jeg håber at vinde i morgen - jeg vil score nogle point," siger den dobbelte verdensmester.

BB  


Hop til top
Forkerte dæk til Fisichella

Det blev en dårlig dag for Giancarlo Fisichella der havde håbet at han kunne følge godt op på andenpladsen fra Brasilien, men begyndelsen på den europæiske sæson blev ikke god for italieneren der er nummer 2 i VM-stillingen. Han må starte fra en skuffende 19. plads… Grunden til den dårlige præstation: et forkert dækvalg.

"Det er meget skuffende," siger Fisichella. "Jeg valgte forkert med dækkene og vi kæmpede også med set-up'et. Jeg havde problemer med under- og overstyring og manglede vejgreb – så raceren var meget svær at køre," siger Fisichella. Italieneren kører med medium compounds, altså de hårdeste som er til rådighed ved dette løb.

Grund til bekymring: Fisichella valgte de forkerte dæk
Foto: Allsport

Dog var der lidt mere at glæde sig over for Alexander Wurz, der starter som nummer 11, men også han manglede traction og vejgreb. "Det var en ret svær kvalifikation, da vil kæmpede med vejgrebet i raceren," siger den store østriger der dog var sikker på at alt var presset ud af Benetton B200'eren. "På min sidste omgang mener jeg at jeg fik det maksimale ud af raceren, så hele teamet er meget glade for min kvalifikation," siger han videre, og håber at det i morgen bliver til point – men at det bliver svært…

BB  


Hop til top
Zonta ramt i dag - Villeneuve nr. 9

I dag var det Ricardo Zonta der måtte inkassere de mekaniske problemer, som gjorde at han ikke nåede at få kørt meget under de to træninger her til morgen. Da dagen var omme kunne de konstatere at Villeneuve trods de mange problemer i går skal starte som nummer 9 i morgen – men canadierne mente selv der er mere i raceren.

"Mine første to forsøg i kvalifikationen var ret dårlige og til sidst, i det sidste, ændrede vi set-up på raceren og den var virkelig god, men der var gule flag," siger Villeneuve. Klog af balladen på Suzuka i 1997 valgte han at slippe foden fra speederen. "Jeg kørte langsommere og mistede fire eller fem tiendedele, men det var stadig min bedste omgang, så jeg er lidt skuffet over at vi mistede fire eller fem placeringer der," siger den tidligere verdensmester.

I dag var det som sagt Zonta der blev ramt af de mekaniske problemer og det gjorde blandt andet at Zonta og hans ingeniør har gættes sig til hvilke dæk de kører med weekenden ud.

Zonta måtte i dag tage de mekaniske problemer

"Dave Lloyd (løbsingeniøreren) og jeg måtte gætte til hvilket af de to Bridgestone compouds der skal bruges. Til slut føltes raceren i god balance så jeg tror at vi traf det rigtige valg," siger Zonta der for første gang kører på Imola i Formel 1 – han skal starte som nummer 14.

BB  


Hop til top
Jaguar update

GP'et på Imola bliver lidt specielt for Eddie Irvine. Ligesom Frentzen, træder Irvine ind i Klub 100. Nemlig for 100 kørte GP'er. Og det bliver også lidt specielt, fordi han kommer tilbage til "Ferrari-land", efter at have kørt 4 år for det gamle italienske mærke.

Men som det også gælder for alle andre teams, så bliver det lidt lettere nu, i og med at de næste løb skal foregå i Europa. Det betyder, at tests og udvikling kan foregå "hjemme". Ved de oversøiske løb, bliver bilerne fragtet direkte fra løb til løb. Nu er der mulighed for at bringe bilen hjem og lave diverse analyser hurtigere og grundigere. Derfor har Jaguar hidtil holdt én bil hjemme i England, for at kunne teste med den. Og specielt efter Brasilien har det tilsyneladende båret frugt. Ifølge Jaguars løbs direktør Andy Miller er man tæt på at løst et problem med olietrykket, som man har haft en del problemer med.

Fredagens frie træning forløb for Jaguar nogenlunde. Placeringerne har været ligesom ved de 2 første løb i år, nemlig midt i feltet og i den sidste del af feltet. Herbert havde nogle motorproblemer, som gjorde at han aldrig fik en optimal omgang. Irvine fik sig undervejs kørt lidt frem, men begyndte at lide under at dækkene blev slidte. Man skal huske på, at man kun har et vist antal dæk til rådighed til træning og løb, så man har sparet på dækkene hos Jaguar.

Efter træningen sagde EI, at balancen i bilen var forholdsvis god, men det kan blive bedre.

Der er noget specielt ved Jaguar denne weekend. Jackie Stewart er blevet hjemme i England, så Paul Stewart står for første gang alene. Da Jackie Stewart trak sig tidligere på året som teamleder, var det en indikation på, at nu skal livet ikke gå helt så stærkt mere. Dengang annoncerede han, at det var på tide at trække sig ud, om end han nok selv ville bestemme hvordan og hvor hurtigt. Han er som sagt blevet hjemme i England, men Paul Stewart er løbende i telefonisk kontakt med faderen. Helt væk fra racerløb holder JS sig dog ikke i denne weekend. Stewart teamet er stadig engageret i den britiske F3 serie, og der er JS tilstede.

Det afholder ham dog ikke fra at udtale sig til pressen: "Jaguar er måske kommet 1 år for tidligt i F1. Alle forventer utrolig meget af teamet nu. Og måske netop Jaguar forventer allermest. Vi skulle måske have lært hinanden at kende lidt bedre, inden vi gik i gang sammen, som konstruktionen er nu. Det ville have været en fordel, så kunne alting have været tilrettelagt ordentlig fra grunden. Nu er presset øget, også fordi ledelsen er under et større pres oppefra, hvor man måske ikke altid har forståelse for den måde som beslutninger sommetider skal tages på, i F1."

PDL  


 

Hop til top7.4.2000

BAR søger forbedringer

BAR havde en miserabel fredag - Jacques Villeneuve kørte reelt ikke en eneste omgang - han satte under alle omstændigheder ingen tid. Ricardo Zonta fik kørt mange omgange og det rakte til en 17. plads på førstedagen. "Jeg er rimelig glad for racerens balance, men på min hurtigste omgang i dag lavede jeg en fejl der kostede 6/10, så vi skulle have sluttet højere oppe," siger Zonta der kører Formel 1 for første gang på Imola. "Vi ønsker at gøre det bedre i morgen," slutter han.

På trods af at BAR-mekanikerne lavede et hurtigt motorskift og skiftede gearkasse mellem træningerne på Villeneuves racer blev canadieren sat tilbage af tekniske problemer der hindrede ham i at køre en eneste flyvende omgang. Det giver selvfølgelig mange problemer for den tidligere verdensmester. "Det har ikke været en god dag, og det betyder at vi i morgen vil have det som fredag med at sætte raceren op. Jeg ved ikke om problemet i eftermiddag var motoren eller gearkassen," siger Villeneuve der håber at uheldet er væk i morgen!

BB  


Hop til top
Mosley: et team snød!

FIA-bossen Max Mosley har indrømmet at de var opmærksomme på at et bestemt team i Formel 1 snød i 1999 ved at køre med racere der ikke levede op til reglementet - men at det først blev opdaget meget sent. Han sætter ikke navn på teamet, men påpeger at det ikke har været udslagsgivende for hvordan VM endte sidste år, sådan at både Ferrari og McLaren ikke kan være indblandet her. Men det lader ni andre teams tilbage - en af disse teams har snydt.

Men der er usikkerhed i hans udtalelser - for FIA er ikke helt sikre på at beskyldningerne om snyd holder. "Jeg giver ikke navnet på teamet, men de var parate til at gøre noget der var klart udenfor reglerne," siger Max Mosley der vil tale med teamet.

Alligevel er det kedeligt at FIA først sent opdager det, men at de ikke sanktionerer det, endsige at de giver klar besked om hvem der har snydt. Hvis ikke det har påvirket VM kan det kun være ét team der er tale om. Men det er kun rent gætteværk hvis man skal tage Mosley på ordet.

FIA vil i fremtiden forsøge at gå teams'ene efter i sømmene. "Vi er indstillet på at stoppe dette fordi det er en kedelig tendens," siger Mosley om det faktum at flere teams er på kant med reglementet. Han henviser til en situation i rally-sporten hvor der blev fusket lige lovlig meget med rally-biler - det gjorde at Toyota i 1995 var indblandet i en større skandale i motorsporten. "Der er tegn på at det er på vej i Formel 1," siger Mosley advarende.

BB  


Hop til top
Button kæmpede

Jenson Button kom til endnu en bane som han ikke kender fra en Formel 1-racer, så han kørte tidligt ud for at lære banen at kender. Men det har ikke været let. "Jeg har kæmpet lidt her, for at være helt ærlig," indrømmer den 20-årige brite.

Button måtte gå den lange vej hjem da hans racer brød sammen
Foto: Allsport

"Jeg finder den sværere at lære at kende end Interlagos," siger Button om Imola-banen – og han begrunder det. "Man skal bruge kantstene meget her og jeg brugte med tid på at få raceren sat op og det tog mig også lidt at finde den bedste vejr hvor kantstenene bliver brugt," siger han.

Button sluttede som nummer 20, men er sikker på at det bliver bedre når der i morgen skal køres kvalifikation.

BB  


Hop til top
Solidt arbejde hos Benetton

En 8. og 13. plads blev det til for Benetton fredag – og det var en dag hvor der blev lagt et godt grundarbejde. Især ser Giancarlo Fisichella frem til kvalifikationen som han håber kommer til at gå godt. "Jeg er fortrøstningsfuld forud for kvalifikationen i morgen," siger italieneren der er på hjemmebane. Han begrunder det med at teamet har fået mere styr på hvordan raceren har klare det. Dog kæmpede han med en lidt løs racer.

Også Wurz sporer fremgangen. "Vi skal have greb i raceren her og jeg tror at vi har fundet den rigtige retning," siger østrigeren. "Vi gjorde et godt stykke arbejde med dækkene og afdækning af motoren, så nu skal vi blot analyse data til i morgen," siger han videre.

Benetton gjorde det godt under træning til løbet på søndag
Foto: Allsport

Pat Symonds summer det op og siger at det har været en god dag – men at de har forsøgt at finde den rette balance, hvilket endnu ikke helt er nået. "Vi er glade for den måde dagen gik," konkluderer den tekniske leder.

BB  


Hop til top
Ralf tilfreds - men af banen

For Ralf Schumacher gik træningen godt og han var meget længe med fremme, men et spin et kvarter før træningen sluttede gjorde at han ikke kunne være med helt fremme i top-6. Han sluttede som nummer 9 da træningen var forbi.

Ralf spandt af under nedbremsning til Tosa da han forsøgte at forbedre hans tid, og der endte hans træning. "Jeg er ret glad for racerens balance - vi har helt sikkert forbedret os siden Brasilien - og motoren føltes ret god," siger Ralf der kan konstatere at han begik en fejl, men at skaden ikke er alvorlig.

BB  


Hop til top
Prost i sej kamp

Prost teamet kæmper og kæmper og .., men det eneste man har opnået indtil nu, er Heidfelds tiendeplads i Australien. Der er snart ikke det, der ikke har været galt med bilen. Men Alain Prost har ikke givet op. Straks efter GP'et i Brasilien, sendte man en af bilerne til Silverstone, og klargjorde en ny bil hjemme på fabrikken, og den sendte man til Barcelona. Alesi tog til England for at teste og Heidfeld tog til Spanien.

Noget af det man har kæmpet meget med, er elektronikken. Nu ser det imidlertid ud til at man har fået løst noget af problemet. I hvert fald har man nu fået mulighed for at lave mere nøjagtige målinger, både i elektronikken og ved hjælp af elektronikken. Udover elektronikken, har man også bøvlet utrolig meget med specielt bagvingen. I de to testsessioner er en ny bagvinge blevet testet, samt at man har lavet ændringer og forbedringer på frontvingen.

Og ifølge Alan Jenkins, så er man klar til at tage til Imola med en del elektriske forbedringer som skulle gøre holdbarheden bedre. Under dagens første frie træning måtte Heidfeld dog udgå med motorproblemer, og indtil videre kører de stadig rundt i den nederste halvdel af feltet, men der er en ny chance i morgen under kvalifikationen.

Men der er også problemer på en anden front. Peugeot trækker sig sikkert ud efter denne sæson, og hvad så? Hvilke muligheder er der for Prost? En mulighed er Renault/Supertec for at holde teamet fransk. En anden mulighed er, at man kan få mulighed for at bruge en Mercedes/Illmor kundemotor. En tredje mulighed kunne være at sælge hele butikken. Ifølge rygter tales der med Chrysler i USA om dette. Det vil være smart. Så kan Mercedes få to fabriksteam. Hvad mon Uncle Bernie vil sige til det? Eller Ferrari? Hvor mange bilmærker er det lige Fiat-koncernen har udover Ferrari?

Men der er mange hypoteser i ovenstående afsnit. Det kan være, at det bliver en fjerde mulighed der løser problemerne for Prost angående motorleverancen.

PDL  


Hop til top
FIA i åben krig med EU

FIA har taget det tunge skyts frem - hvis EU's kommissær for konkurrence vælger at holde FIA og de organisationer der arrangerer Formel 1 ansvarlig for monopol-ligende forhold, så sig FIA farvel og tak til Europa - og dermed forsøger de at sætte kniven for struben af EU.

Efter at der har været afholdt verdensråd er det blevet besluttet at behandle EU som USA bliver det - de bliver betragtet som en stor fælles stat og med dertil hørende mindre løb. Derudover har FIA valgt at lægge alle forhandlinger på is. "Alt efter EU-loven, vil kontrakterne til FIAs VM-løb ikke bliver fornyet," siger FIA - og dermed lægger de også op til at arrangørerne skal lægge pres på de enkelte medlemslande i EU.

Det er TV-rettighederne som EU mener ikke bliver håndteret på den rigtige måde. "De foreslår at hver bane og team skal forhandle deres egne kontrakter. Det er et højt niveau af tåbelighed og de har senere udskyldt det - det var spild af tid," siger Max Mosley i hans kritik af EU's måde at håndtere debatten. Dermed kan der meget vel kun blive to løb i Europa - i Monaco der er udenfor EU samt yderligere et - og det kan der så komme et stort rivegilde over. Derefter skal de resterende løb placeres udenfor EU - hvilket vil være kedeligt og måske også skadeligt for Formel 1-sporten samt at det kommer til at påvirke de enkelte lande - et løb giver i gennemsnit en omsætning i området på 500 mio. kroner - en indtægt der er værd at regne med.

Det er et direkte skridt mod en åben krig mod EU om Formel 1-sporten, efter at den tidligere kommissær for konkurrence Karel van Miert satte en undersøgelse i gang. Hans efterfølger, proffessor Monti vil indenfor kort tid slutte sagen. Udfaldet er endnu ukendt.

BB  


Hop til top
Schumi i front - Hakkinen kæmper

Tiderne fik yderligere et nyk under dagens anden træning, hvor Michael Schumacher fortsat dominerede. Meget hurtigt satte tyskeren en bedre tid - nu var han et halvt sekund hurtigere end skotten. Barrichello oppede sig og kørte op på 3. pladsen, men mangler fortsat 7/10-dele op til Schumacher.

Hakkinen var enten i problemer eller kørte med de hårdeste dæk og meget benzin, for han var stadig halvandet sekund efter Schumacher. Finnen må endda en tur uden for banen efter et spin. Andre kørere der også må en tur af banen er Pedro Diniz og Ralf Schumacher

Heidfeld og Villeneuve kommer på banen - men det bliver kun tyskeren der kører en flyvende omgang, idet Villeneuve kører af banen da hans motor eksploderer - ingen omgange til canadieren der bestemt har fået den værst tænkelige start på den europæiske sæson.

Barrichello satte den næsthurtigste tid mens Schumacher arbejdede med set-up til løbet. Frentzen og Trulli fandt melodien og kom under 1 sekunds afstand til den hurtigste tid. Herbert havde mere held i sprøjten i den anden træning og slog Irvine der havde overrasket i den første træning. Jenson Button viste at BMW-motoren stadig ikke er optimal - den gik i stykker sidst i træningen. Hakkinen får til sidst slæbt sig op på 6. pladsen - men var langt efter. Der er et sekund op til Schumacher - måske fordi han forsøger med hårdere dæk...

BB  


Hop til top
Villeneuve, en eftertragtet kører

Rygterne forsætter vedr. Jacques Villeneuve fremtid hos BAR. JV diskutere iøjeblikket med Craig Pollock, om en forlængelse af kontrakten.

Det er i.flg. rygterne ikke den eneste JV diskutere kontrakt med.
Flavio Briatore har har en føler ude efter JV.
Flavio Briatore vil gerne have JV indlemmet i Renault-Benetton, da McLaren også i.flg. de seneste rygter på jagt efter JV.
JV har ved flere lejligheder udtalt, at han kun bliver hos BAR, hvis de får et koncept der kan være konkurrencedygtigt med de andre topteams når denne sæson er omme.

Briatore lægger ikke skjul på at JV ville være perfekt at have i sit team, når Renault kommer 100% tilbage i 2002.

BKP  


Hop til top
Schumacher og Coulthard i tæt duel

Den europæiske sæson er blevet sat i gang her sent på formiddagen. Som altid begynder det roligt med de mindre teams der kører de første omgange. Men så begyndte kampen ellers mellem de to store titel-kandidater:

Schumacher kom halvvejs i træningen på banen - til stor jubel for de mange tifosi - og der begyndte en tæt kamp mellem Hakkinen og tyskeren - hvor Schumacher i første omgang var den hurtigste. I forhold til de andre teams var de utrolig hurtige, men alligevel var det godt at se at flere teams er kommet lidt tættere på de bedste teams - det kan kun være lovende. Blandt andet var der kamp om 3. pladsen - hvor Ralf Schumacher og Irvine sloges hårdt for den plads - på dette tidspunkt havde Barrichello og Coulthard ikke gjort noget væsen af sig. Da skotten så var klar satte en tid meget tæt på Hakkinens bedste - måske er skotten bedre i år?

Skotten understregede at der skal regnes med ham - han satte en tid der var 1,292 sekund hurtigere end Schumachers bedste tid - virkelig en fantomtid. Frentzen lagde sig tæt på Hakkinens tid - men var stadig langt efter Coulthards og med det potentiale som Hakkinen ikke havde vist, var der vel mere i vente fra finnens side... Jordan kunne i øvrigt se af BMW-Williams og Benetton er kommet meget tæt på - Jordan får svært ved at holde status som nr. 3 i Formel 1.

Barrichello lå længere tilbage hvor flere kørere havde slået brasilianeren - men igen var der forventning om at han havde mere i ærmet.

Med få minutter igen kom Michael Schumacher tæt på Coulthards tid - tyskeren forbedrede sig med lidt over et sekund på en omgang - og den fik yderligere et halvt sekund på den følgende omgang, og dermed var han igen i front. Hakkinen var også på banen til den sidste udfordring i den første time, men forsøget falder til jorden og i stedet er det Irvine der tager 3. pladsen! Ganske overraskende - men meget kan ske endnu.

Problemer var der også - for Heidfeld var der igen tekniske problemer og Herbert: ja gæt hvad der skete med ham - han parkerede ude på Imolas græs med en ødelagt motor... Jean Alesi fortsætter med at køre alternativt - det blev igen til et par spin... Jacques Villeneuve havde også problemer - han satte ikke en tid i den første time.

Efter den første times træning ser top-6 ud som følger:
Michael Schumacher
David Coulthard
Eddie Irvine
Mika Hakkinen
Heinz-Harald Frentzen
Ralf Schumacher

BB  


Hop til top
Button glæder sig til Imola

Den nye komet på F1 stjernehimlen, Jenson Button, er fulgt med karavanen til Imola. Efter at diskvalifikationen af David Coulthard er blevet stadfæstet, er Jenson Button den yngste kører nogensinde i F1 til at få point. Men det er selvfølgelig ikke den rigtige måde at få point på. "Jeg vil helst samle mine point ved at køre, selvom det er rart at have point allerede nu. Alle kørere vil helst vinde point ved at komme over målstregen. Jeg har ondt af DC. Men nu skal vi se frem imod Imola."

De motorproblemer som JB oplevede under GP'et i Australien, og ligesådan under kvalifikationen i Brasilien, skulle være løst ifølge Mario Thiessen fra BMW. "Vi har arbejdet meget på at finde de problemer, vi har haft i de to første GP'er. Vi mener at have fundet årsagen, og håber at vi ikke får de samme problemer på Imola."

Jenson Button glæder sig til at komme til Imola og opleve hele stemningen dér: "Det vil være dejligt at kunne kvalificere sig i top-ti igen, men jeg vil ikke love noget som helst, jeg har ikke været på banen endnu. Banen ser er ud til at være god at køre på; med lange lige strækninger og langsomme sving, skal setuppet stemme 100 %. Det er godt at se den lidenskab som motorsportsfans her udviser. Da jeg kørte i Italien i gokart, kunne man virkelig fornemme den entusiasme og begejstring, som italienerne har for motorsport, specielt Ferrari fansene. Jeg havde en masse support og støtte da jeg kørte her, dog kaldte de mig Buttoni i stedet for Button."

PDL  


Hop til top
Mosley: Ingen favoritter

FIA-chefen Max Mosley afviser alle formodninger om at han og FIA skulle have et særligt forhold til et bestemt team i feltet - sådan som Ron Dennis hævder at de holder hånden over Ferrari.

Det er sket flere gange af FIA er blevet udsat for disse anklager - specielt efter balladen i Malaysia sidste år. Blandt andet kunne Ron Dennis konstatere at hans racere "ikke er røde nok," med hentydning til FIAs domme.

Men Mosely afviser anklagerne om partiskhed hos FIA. "Vi behandler alle teams ens, men - som i den ene sag var den inden for den tilladte tolerance, mens den i den anden ikke var," siger han med henvisning til Malaysia-balladen sidste år og den seneste dom efter Coulthards diskvalifikation.

Dog er der en anden - og måske mere magtfuld person - der direkte siger at han foretrækker Ferrari. Bernie Ecclestone lægger ikke skjul på at Ferrari er hans favorit og helst ser dem som verdensmestre - det giver mere i kassen og det lyder lidt bedre i folks øre at det er Ferrari der vinder.

BB  


Hop til top
Bøde til Interlagos

Folkene bag det brasilianske grand prix har måttet inkassere en bøde på 100.000 dollars - godt 750.000 kroner for de problemer som der var under det skandaløse løb for 14 dage siden, efter at sagen har været behandlet hos FIA i Geneve. Dog har FIA ikke straffet alt for hårdt, da der var tale om exceptionelle forhold.

Derudover har FIA ikke i sinde at fjerne Interlagos fra løbskalenderen blot på grund af uheldene, primært med manglende sikkerhed som gjorde at bannere raslede på banen og dermed ødelagde kvalifikationen. En af konsekvenserne i dommen er at det nu skal undersøges om det er sikkert at placere bannerne over banen - hvilket adskillige banner i øjeblikket er på den ene eller anden måde. FIA bemærkede endvidere banens overflade som blandt andet gjorde at flere racere mistede bagvingerne.

BB  


Hop til top
Benetton klar til Imola

Benetton er på mærkerne efter de bedste resultater længe. Men det er ikke nok at hvile på laurbærrene. Så teamet har været nogle dage både på Silverstone og på Santa Pod dragracing banen. Man har haft nogle problemer med koblingen i bilerne, og det skulle udbedres. Man mener nu, at man har fået rettet op på de problemer der har været.

I hvert fald er Giancarlo Fisichella meget optimistisk før GP'et på Imola: "Jeg har klaret det fint ved at score to point i Australien, og det gik endnu bedre i Brasilien, hvor jeg fik andenpladsen. (På bekostning af David Coulthard) Det føles godt at være på andenpladsen i kørernes mesterskab. Nu har jeg 5 andenpladser, så det vil være godt med en sejr. Men jeg ved godt at det bliver svært."

Og han tilføjer, at det er sket en mærkbar forandring i teamet, efter at Flavio Briatore er kommet tilbage: "Med Flavio tilbage, er der kommet mere aggressivitet i teamet."

Pat Symond som er teknisk direktør, siger: "Vi har gennemført nogle vigtige tests på Silverstone og Santa Pod, hvor vi har arbejdet med nogle problemer med koblingen, og øvet starter. Det er også blevet testet nogle nye dele, men der er ingen store forandringer i bilerne til løbet på Imola."

PDL  


Hop til top
McLaren nyheder - fredag

Så skal man i gang med årets 3. løb i sæsonen. Begge McLaren kører har endnu ikke fået nogle point, mens deres værste rivaler Ferrari, har henholdsvis 20 til MS og 6 point til RB.
Men nu håber McLaren at lykken vender, det skal være weekendens løb, hvor McLaren får de første point i år.

Mika Hakkinen udtaler til pressen før weekendens løb "Jeg må indrømme at det ikke er den bedste start jeg har fået i år. Forhåbentlig vil lykke vende i denne weekend. Jeg elsker denne bane, og jeg håber at jeg kan kvalificere mig godt, det har vi jo gjordt endtil vidre. Jeg har aldrig vundet i San Marino, den bedste placering er en trejde plads i 1994, det håber jeg at jeg kan gøre bedre i denne weekend."

David Coulthard siger, at han kun har været fokuseret på denne weekend, da Imola er en af hans yndlingsbaner, og han plejer at gøre det godt på den bane. DC er også sikker på, at det er i denne weekend at de få de første point i år.

Team chef Ron Dennis udtaler før weekends løb på Imola "Vi har vist i Australien og Brasilien, at vores biler er hurtige, og potentialet til at vinde bestemt er der.
Vi har kvalificeret os som nr. 1 og 2 i begge løb, så det er kun et spørgsmål om tid, før vi vinder det første løb i år, og jeg regner med at det bliver på Ferrari's hjemmebane, det ville redde min weekend."

BKP  


Hop til top
David Coulthard slår igen

David Coulthard var en misfornøjet mand, efter at appelsagen fik et - for ham og McLaren - dårligt udfald, og hverken han eller andre fra McLaren, havde ikke den store lyst til at udtale sig lige efter afsigelsen af appeldommen. Det kunne blive misforstået, og det ville være som at putte benzin på bålet, i det man kan kalde et uvenskab eller fjendskab, der mere eller mindre hersker imellem nogle af topteamsene i øjeblikket. Man kan sige at McLaren endnu engang har tabt til et andet team i retssalen og ikke på banen. Ikke engang Ron Dennis ville sige noget andet end: "Vores biler er åbenbart ikke røde nok."

Mange har måske undret sig over, hvordan en så lille ting kunne afgøre en ellers god præstation af David Coulthard, som længe måtte køre med kun 3 gear der duede.

Adrian Newey forklarer hvad der skete under løbet: "Bilen blev beskadiget af den meget bumpede bane og de høje hastigheder. Det fik faktisk frontvingen til at bøje og bølge så meget, at den kom udenfor tolerancen i frihøjden."

Frontvingen skal have en vis højde over jorden. Der er en tolerance på 5 mm. Målinger efter løbet viste, at frontvingen på Coulthards bil havde en afvigelse på 7 mm, altså 2 mm udenfor tolerancen, og det kostede altså 6 point til henholdsvis David Coulthard og McLaren.

Hændelsen er blevet sammenlignet med Ferraris diskvalifikation i Malaysia sidste år, som dog blev annulleret af FIA. Og det er jo nok det Ron Dennis hentyder til.

Men i hvert fald vil DC ikke lade sig gå på af dommen. "Der er stadig 15 løb tilbage, og vi starter på at kæmpe os tilbage i den kommende weekend. Ferrari har ikke vundet mesterskabet endnu. Vi vil kæmpe til det sidste, og vi kan sagtens nå at få vendt tingene. Vi har en hurtig bil, og vi kommer nu til en bane som jeg godt kan lide. Jeg har klaret mig udmærket på banen før, og nu er vi klar til at udfordre Ferrari, og bevise over for dem, at vi har den bedste bil."

Coulthard var ikke lykkelig over udfaldet, men går ikke i panik over situationen - her under pressemødet i går
Foto: Allsport

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk