Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.4.2001
 Fiorano test – lørdag
 Barrichello om traction control
 
7.4.2001
 Fiorano test – torsdag/fredag
 ”Williams ikke ufarlige”
 

Hop til top8.4.2001

Fiorano test – lørdag

Lørdagens test på Fiorano banen bød på alternative muligheder i testarbejdet for Ferrari. Man havde nok regnet med tørvejr, men det blev en meget blandet omgang.

Programmet var ellers tilrettelagt. Luca Badoer skulle teste videre i F1-2000 med traction control systemet, og Michael Schumacher i F2001 med forberedelserne til San Marinos Grand Prix på Imola. Men vejret blandede sig i planlægningen. Det skiftede flere gange mellem tørvejr og regnvejr. Man ændrede planlægningen, så man også kunne foretage test af flere dæktyper, og samtidig gav det mulighed for at finde et brugbart grund setup i tilfælde af regnvejr på Imola.

Michael Schumacher:
”Denne uges test har været meget positiv. Vi har primært testet forskellige dæk, og udvikling af nye aerodynamiske dele. Jeg er sikker på at vi vil være noget mere konkurrencedygtige på Imola end vi var i Brasilien. Som jeg ser det, er der i år 3 teams der vil blande sig i kampen om verdensmesterskabet. Williams er for alvor med i kampen også.”

Lørdagens uofficielle tider fra Fiorano:

Luca Badoer: F1-2000, tør bane – 1:01.076
Luca Badoer: F1-2000, våd bane – 1:09.616
Michael Schumacher: F2001, tør bane – 0:56.349
Michael Schumacher: F2001, våd bane – 1:05.648

PDL  


Hop til top
Barrichello om traction control

Den kommende weekends Grand Prix er det sidste i denne omgang, hvor man kører uden traction control. Der er delte meninger om reintroduktionen af systemet.

Omkring anvendelsen af traction control er der delte meninger. Mange mener, at det ikke vil gøre den store forskel. Andre mener, at det FIA vil opnå, kan gøres på andre måder. Rubens Barrichello hører til den sidste gruppe.

Barrichello:
”Vi har kun et løb tilbage, hvor vi kører uden traction control i bilerne. Jeg har altid sagt, at traction control udligner for mange forskelle på kørernes evner. Det trækker for meget fra kørernes evner og talent. Personligt vil jeg foretrække, at man i stedet for fjernede noget af downforcen fra bilerne, og tillod anvendelsen af slick dæk igen. Det vil være den bedste måde at reducere farten i svingene på, det gør også bilerne mere sikre. En tredje ting man vil opnå er, at det vil gøre løbene mere interessante og spektakulære at kikke på.”

Nu er det jo så altså vedtaget, og alle er for så vidt lige. Undtagelsen vil være at finde i de forskellige styreprogrammer der vil blive anvendt i de forskellige teams. Ikke alle har den samme mulighed for at udvikle de dyre og sofistikerede programmer som andre.

PDL  


 

Hop til top7.4.2001

Fiorano test – torsdag/fredag

Ferrari tester på livet løs i denne uge på Fiorano banen. Michael Schumacher var med for første gang i denne uge, og det gik ikke helt efter planerne.

Luca Badoer forsatte sit arbejde. Han tester forsat elektronik. Og det sker forsat i F1-2000 hybriden. Michael Schumacher testede i F2001, hovedpunkterne torsdag for hans vedkommende, var indstilling af setup som forberedelse til San Marinos Grand Prix. Desuden foretog han dæktest og testede også nye aerodynamiske udviklinger. Men efter 52 omgange var det slut for Michael Schumacher, idet han røg af banen ved udgangen af et sving, og ødelagde affjedringen bag på bilen.

Torsdagens uofficielle tider fra Fiorano:
Michael Schumacher: 52 omgange, 1:00.179
Luca Badoer: 53 omgange, 1:01.353

Fredag var til gengæld en meget mere udbytterig dag. Michael Schumacher skulle teste en ny bagvinge til bilen. En high-downforce bagvinge, som højest sandsynligvis skal bruges på Imola. Grundet mange accelerationer ud af chikanerne og de mange snævre sving, kan det vise sig at en god ting at have med. Dertil skal beregnes, at dækvalget bliver afgørende.

Luca Badoer testede videre i F1-2000 bilen, og stadig er det tracktion control systemet der arbejdes med. Han øvede en del starter, for at se hvordan systemet reagerer. Fredag blev der dog også mulighed for køre i F2001 modellen.

Fredagens uofficielle tider:
Michael Schumacher: 104 omgange, 0:59.071Luca Badoer: F1-2000 32 omgange, 1:00.283
Luca Badoer: F2001 15 omgange, 1:00.203

PDL  


Hop til top
”Williams ikke ufarlige”

Michael Schumacher er meget vel klar over, at Williams kan blive en medspillende faktor i kampen om årets verdensmesterskab.

Ved det sidste Grand Prix i Brasilien, var Ralf Schumacher med i forreste startrække, og senere blev Michael Schumacher sat pænt på plads af Juan Pablo Montoya.

Michael Schumacher:
”Det må være et faktum, at de er stand til at vinde nogle løb. Alt vil afhænge af, hvem de eventuelt er i stand til at tage flest point fra.”

Konkurrencen kommer dog fra en anden side også, nemlig de evige rivaler fra McLaren. Det gør det endnu mere vigtigt at få så mange points som muligt med fra hvert løb. ”Sidste år var David Coulthard også foran Mika Hakkinen på dette tidspunkt, og se hvad der skete. Jeg ser frem til de kommende løb, og jeg vil være fuld koncentreret om at score points uden at skulle tænke på andre. Jeg har hørt nogle mennesker sige, at mesterskabet allerede er afgjort. Det er noget vrøvl, jeg har aldrig sagt at det er overstået. Der kræves meget mere end sejre i de første 2 løb, for at kunne sige det.”

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk