Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.4.2010
 "Ingen aktiv affjedring hos os"
 
7.4.2010
 Et tidligere australsk Grand Prix på vej
 

Hop til top8.4.2010

"Ingen aktiv affjedring hos os"

Flere teams har været mere end almindelig forundret over den kvalifikationssucces som Red Bull Racing teamet har haft i denne sæson. I de tre hidtidige kørte Grand Prixer, har en Red Bull racer startet forrest i alle tre Grand Prixer. Det bliver bemærket af konkurrenterne, og flere har i krogene mumlet om at Red Bull Racing måske kørte med aktiv affjedring eller noget der ligner. Det afviser Red Bull Racing blankt og henviser til FIA's godkendelser.

Aktiv affjedring blev forbudt i Formel 1 for adskillige år siden, men nu spøger navnet igen. Årsagen er at Red Bull Racings nærmeste konkurrenter har luret på Red Bull bilerne - hvilket ikke er unormalt - og blandt andet fundet Red Bull bilernes kvalifikationskørsler atypiske.


Red Bull Racing bruger ikke aktiv affjedring ifølge FIA
(Foto: Red Bull Media/Getty Images)

Rygter taler om at Red Bull Racing har et system der hæver eller sænker bilerne blandt andet afhængig af brændstofmængden i bilerne. De samme rygter taler om at systemet virker ved hjælp af komprimeret gas.

Red Bull Racing afviser alle rygter og beskyldninger. Man henviser i stedet til en meget gennemgribende teknisk kontrol som teamets biler gennemgik lørdag efter kvalifikationen på Sepang banen i Malaysia. Her fandt FIA's tekniske kontrol intet der tydede på at Red Bull Racing gør noget ulovligt.

Og som sædvanligt i Formel 1, så vil der ganske givet ikke gå lang tid inden flere teams, introducerer deres modsvar på det Red Bull Racing tilsyneladende med succes har udviklet til deres egne biler. Men som teamchef Christian Horner mere end antyder, så vil Red Bull Racing også holde med konkurrenterne for at iagttage deres udviklinger - og eventuelle ulovligheder.

PDL  


 

Hop til top7.4.2010

Et tidligere australsk Grand Prix på vej

Formel 1 kørerne har været fælles om at kritisere det australske Formel 1 Grand Prix på ét punkt - lyset. Grundet flytningen af Grand Prixet til en sent tidspunkt på dagen australsk tid, for at imødekomme de mange europæiske tv-seere, har rigtig mange kørere beklaget sig over manglende lys i den sidste fase af Grand Prixet. FIA har undersøgt sagen og foretaget målinger, og det ser ud til at Grand Prixet fremover vil blive kørt en time tidligere.

Der er for lidt lys når det australske Grand Prix køres. Det er stort set alle kørere været enige om efter de sidste to Grand Prixer kørt i Albert Park. Tidligere har der været tale om at køre Grand Prixet i kunstlys, men det er man organisatorisk ikke blevet enige om.

Nu tyder meget på at man efter de mange klager, i stedet rykker Grand Prixet en time frem, så man undgår at det bliver for mørkt i den sidste fase af Grand Prixet.


Det var temmelig dunkelt i det australske Grand Prix i slutfasen
(Foto: Red Bull - Getty Images)

FIA har i år foretaget målinger efter den megen kritik. Stort set alle kørere har noteret sig, at selv om man kørte med almindelige blanke visirer, så kneb det med at kunne se ordentligt. Kørernes organisation - GPDA - udtrykte allerede sidste år en vis bekymring for det manglende lys.

Det er nu op til FIA at rykke løbet en time, men som et par kørere bemærker, er det nuværende tidspunkt fastsat af kommercielle årsager. Spørgsmålet er om ikke en fremrykning af tidspunktet i sidste ende vil gavne sporten. Ingen giver sig fuldt ud hvis ikke de kan se noget.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk