Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.4.1999
 Frustration hos Jordan
 McLaren på toppen
 Stewart på vej til flere point
 Sarrazin fik fornuftig debut
 Svag start for BAR
 Williams i top og bund
 Tider fra 2. frie træning
 Tider fra 1. frie træning
 Irvine vil kæmpe for føringen
 Pedro Diniz ´tester´ alternativer
 McLaren har historien mod sig
 
8.4.1999
 Ferrari forventer fremskridt
 Prost med aktiv affjedring
 

Hop til top9.4.1999

Frustration hos Jordan

En potentiel topplacering til Jordan kan have lidt et mindre knæk under fredagens træning, eftersom begge Jordan-kørere ikke havde en særlig heldig træning. Begge biler fik konstateret at der var en graverende fejl i oliesystemet, som teamet endnu ikke har fundet. Dette betød at Jordan-raceren for det meste holdt i garagen, mens de andre biler racede rundt på Interlagos. "Mit umiddelbare indtryk er at balancen i raceren er god. Det set-up som vi havde, virkede rigtig godt indtil vi fik det problem der gjorde at både Damon og jeg måtte stoppe," siger en ærgerlig Frentzen der sluttede som nummer 8, men tyskeren ville helst have haft nogle flere omgange og erfaring med banen. "Det bliver meget svært for mig i morgen, fordi jeg slet ikke kørte en eneste omgang i tørvejr," siger Damon Hill om sine chancer i det brasilianske grand prix. Han er sikker på at mekanikerne skal arbejde hele natten før problemerne er løst. "Hvis vejret bliver blandet som i dag, bliver kvalifikationen ren lotteri, hvis der er korte perioder med tørvejr," fortsætter Hill. Teamet er dog mest optimistiske for Frentzens muligheder eftersom han nåede at køre i tørvejret. Der er dog stadig to træninger inden kvalifikationen så teamet kan stadig nå at indhente noget af det tabte.
BB  


Hop til top
McLaren på toppen

Det var ventet at McLaren ville tage sig af de hurtigste tider, og forventningerne til at McLaren fortsat er hurtige blev indfriet ved fredagens træning. Begge McLaren-kørere var i front - Hakkinen godt et halvt sekund hurtigere end Coulthard. "Det var ikke en nem dag med regn og forskellige forhold der gjorde det sværere at holde bilerne kørende. Begge kørere havde mindre problemer, David med en afkørsel og Mika med en mindre lækage i vandkøleren. Taget forholdene i betragtning, en rimelig dag," konkluderer Ron Dennis om fredagens træning.

Mika Hakkinen var tilfreds med det arbejde der blev udført under dagens træning, på trods af arbejdet blev vanskeligere med de skiftende forhold. Også David Coulthard var tilfreds, især med morgenens afdeling på den våde bane, men var ærgerlig over at han måtte tage en tur i gruset da banen igen var blevet tør. McLaren er klar favorit til at tage sig af pole i morgen når kvalifikationen begynder.

BB  


Hop til top
Stewart på vej til flere point

Selvom man ikke kan udlede meget af fredagens tider vil Stewart-Ford ikke udelukke at der er flere point i vente i det kommende løb. Rubens Barrichello fik den 6. bedste tid og bevarer forventningerne om et godt resultat på hjemmebanen, mens Johnny Herbert - der nu har ti års jubilæum - blot blev nummer 13, men englænderen havde problemer med hydraulikken. "Jeg er glad for den måde som raceren kørte, specielt med fyldte tanke, og jeg er tilfreds med de forbedringer vi var i stand til at foretage dagen igennem. Vejret var typisk for Interlagos, så det at være i top-6 til sidst, viser at vi er i god form," siger Rubens Barrichello der fortsat jagter sin første Formel 1-sejr.

Også hos Ford var der stor tilfredshed. "På trods af skiftende vejrforhold, havde vi en god dag hvor begge biler kørte konkurrencedygtigt. Rubens og Johnny arbejde begge med forskellige set-ups, hvilket giver Stewart-Ford i god position til at opnå målet med at være blandt de seks første i kvalifikationen," siger Martin Whitaker.

BB  


Hop til top
Sarrazin fik fornuftig debut

Den nye mand i feltet, Stephane Sarrazin kom stille og roligt i gang med sin Formel 1-debut. Fredagen begyndte med regnvejr og det er ikke noget der gør det lettere for en debutant, men ikke desto mindre klarede franskmanden sig rimeligt igennem. Han nåede at få kørt 38 omgange og har derfor fået et godt kendskab til Interlagos-banen. Godt nok sluttede han som nummer 20, men det var mest fordi de to der lå efter ham havde tekniske problemer. "Jeg må sige at jeg var meget glad i dag da jeg endelig kom i gang med raceren, som jeg overhovedet ikke kender. I morges kørte jeg med det klare mål at blive kendt med Minardien og til at forstå banen, som er meget svær. Jeg skal også vænne mig til denne racer fordi jeg er høj og cockpittet er for lille til min størrelse," siger Sarrazin om sit møde med Minardi og Formel 1, og franskmanden var selv meget tilfreds med hans første Formel 1-løb.
BB  


Hop til top
Svag start for BAR

Der var ikke den store succes for BAR i fredagens frie træning. Men teamets lokalkendte kører, Ricardo Zonta var den mest heldige af de to BAT-men. Zonta nåede at køre 15 omgange uden problemer, og fik dermed lidt mere erfaring end han gjorde ved sidste grand prix' frie træning. Derimod måtte Jacques Villeneuve blive i garagen i den anden del af træningen fordi der var problemer med benzintilførslen og derfor fik han ikke kørt i tørvejr. Craig Pollock betegnede fredagen som meget frustrerende, men at han trods alt glædede sig over at Zonta var kommet godt i gang med sin weekend. "Eftersom det er mit første grand prix i Brasilien er jeg meget glad. I dag kunne jeg koncentrere mig om bilens opsætningen og det er forbedret, selvom vi stadig har noget at arbejde med," siger Zonta og fortæller helt ærligt: "Jeg vil bare gøre det godt i mit hjemland." Brasilianeren sluttede som nummer 14 i dag og håber at kunne forbedre det i morgen.
BB  


Hop til top
Williams i top og bund

Ralf Schumacher timede det perfekt i den første træning og nåede at sætte den hurtigste tid, men da den anden træning var forbi måtte tyskeren se sig selv placeret på en tiendeplads. "Vi kørte 38 omgange i dag og jeg er generelt tilfreds med bilen. Der er en lille smule understyring, men det noget der kan arbejdes på," siger Ralf Schumacher og sætter sig som mål mindst at blive nummer 7 i kvalifikationen. Mens Schumacher lå i front kunne Zanardi finde sig selv nederst i tabellen uden nogen tid. Han havde problemer med Supertec-motoren, men indhentede den tabte tid om eftermiddagen og sluttede som nummer 16, men italieneren fik kun 19 omgange på Interlagos.

Williams tekniske leder, Patrick Head siger om fredagens problemer: "Uheldigvis havde Alex til morgen et problem med koblingen som ødelagde en sensor. Han var derfor begrænset til meget få omgange, men vi er sikre på at han er med igen i morgen." Ellers var teamet tilfreds med den måde tingene udviklede sig, og Ralf Schumacher var glad for at raceren opførte sig rimelig godt i det skiftende vejr.

BB  


Hop til top
Tider fra 2. frie træning

Til den anden frie træning på Interlagos banen i Sao Paulo, var det blevet tørvejr. Det betød at tiderne blev betydelig forbedret fra den første frie træning.
 
I den anden frie træning var de to McLaren hurtigst, skarpt forfulgt af de to Ferrari.
 
Zanardi fik sat en tid i anden frie træning, men den var ikke imponerende.
 
Klik på 'Resultater' i den blå bar til venstre for at se tiderne.
HK  


Hop til top
Tider fra 1. frie træning

1. frie træning startede med en regnvåd bane og mørke, regntunge skyer over Sao Paulo. I løbet af slutningen på den 1. frie træning begyndte banen dog at blive tør, hvilket forklarer den store tidsmæssige spredning på feltet.
 
Zanardi var den eneste som ikke fik sat en tid i den 1. frie træning. Han kørte godt nok ud af pitten, men kørte direkte tilbage, uden at sætte en tid.
 
Klik på 'Resultater' i den blå bar til venstre for at se tiderne.
HK  


Hop til top
Irvine vil kæmpe for føringen

Eddie Irvine er i en for ham helt uvant situation - han fører VM. Selvom der er lang vej til det sidste løb har sejren i Melbourne givet Irvine mod på at vinde flere løb. De mange gisninger om hvem der skal være nummer et i dette og andre løb gav Jean Todt et meget klart svar på. "Vi er ikke i en situation hvor en kører er ti point foran den anden inden det sidst VM-løb," og dermed tages der ikke stilling til hvem der i givet fald skal vinde VM... Men Jean Todt bemærker at det viser at Ferrari ikke udelukkende skal holde sig til Michael Schumacher. Eddie Irvine har bemærket at hans sejr er blevet bemærket. "Livet har ændret sig, med lidt mere opmærksomhed fra fotograferne," bemærker Irvine, men det er ikke så galt at han ikke kan klare det. Også i Irland var der glæde over sejren. Efter løbet blev hornet flittigt anvendt hver gang bilerne kørte forbi faderens hus - og sejren nåede endda politiske kredse, eftersom det var et samtale emne ved fredsforhandlingerne i Nordirland. For Irvine gælder det om at holde føringen mindst til løbet i San Marino. "Jeg vil helst tage til Imola og føre VM. Jeg vil gerne føre så lang tid som jeg kan. Hvis jeg fører til sidst vil det være fantastisk, men der er meget lang tid til det øjeblik," siger Irvine om sine drømme.
BB  


Hop til top
Pedro Diniz ´tester´ alternativer

En af de lokale brasilianske helte er klar til at køre sin Sauber til et godt resultat. Pedro Diniz er dog ikke helt sikker på at det kommer til at gå så let. På trods af, en efter hans vurdering god test gør det ikke nogen forskel "fordi alle teams har opnåede et bedre niveau og det er svært at sige hvor vi ligger," siger Diniz om Sauber. Endvidere har Diniz testet andre 'racere' de sidste par dage - med blandet succes. Brasilianeren var ude på en større cykeltur, hvor han styrtede på sin mountainbike da han var ved at køre ned ad en bakke, hvilket resulterede i at han måtte syes i benet - men skaden er ikke så stor at han ikke kan køre Formel 1. På det seneste har han også huseret i Sao Paulo - som buschauffør, "men det var ret svært at køre en så bred ting som dem," siger Diniz om sin 'bus-test'. Arrangementet var en del af de normale publicity som de brasilianske kørere er med til ved lokale løb.
BB  


Hop til top
McLaren har historien mod sig

Formel 1 historien siger at det vil blive meget svært for McLaren at forsvarer deres verdensmesterskab, hvis det ikke lykkedes for de to chauffører at gennemfører det Brasilianske Grand Prix. Det er kun lykkedes 3 kører at blive verdensmestre, hvis de er udgåede af de første Grand Prixer.
 
Ydre mere er det ikke lykkedes de sidste to års verdensmestre at vinde et eneste Grand prix, i den følgende sæson, så der er virkeligt dårlige odds imod Mika Häkkinen og Co.
 
I 1970 udgik Jochen Rindt af de to første løb, inden det endeligt lykkedes for ham at vinde årets 3. GP, som blev kørt i Monaco. Det lykkedes ham dog herefter at vinde 4 løb hen over sommeren, inden han blev dræbt i en tragisk ulykke under det Italienske Grand Prix. Han havde dog allerede på det tidspunkt samlet så mange point, at han til dato er den eneste formel 1 chauffør, der er blevet verdensmester, i den sæson hvor han blev slået ihjel, hvilket dog ikke er misundeligtværdigt.
 
10 år før udgik Jack Brabham af det første Grand Prix og blev diskvalificeret fra det andet løb. Det lykkedes så for ham at vinde de næste fem løb, og han blev dermed verdensmester for anden gang i træk.
HVJ  


 

Hop til top8.4.1999

Ferrari forventer fremskridt

Det italienske Ferrari-team kommer til Brasilien med det klare mål at få hentet McLarens forspring, og derfor har teamet været i gang med omfattende tests for at få en hurtigere racer. "Vi har brugt det meste af tiden mellem de to løb til at lære vores racer og dækkene at kende, og har fortsat med vores planlagte udvikling," siger Jean Todt, der forventer at teamet og dets mekanikere kan få en travl weekend. Ferrari har senest vundet det brasilianske grand prix i 1990, hvor det var Alain Prost der førte den stejlende hingst til sejr. Den førende i VM-tabellen, Eddie Irvine håber at kunne forsvare sin position: "Hvis alt går vel kan jeg forlade Brasilien og stadig føre i titelkampen, og det vil være en god følelse," siger Irvine. For Michael Schumacher gælder også at der skal nogle point på kontoen og tyskeren ser frem til at Ferrari endelig kan vise at de er værdige konkurrenter til titlerne, fordi Interlagos-banen er ret svær: "Den har hurtige såvel som langsomme sving og er meget ujævn. Det er derfor meget vigtigt at finde det rette set-up," siger Schumacher om banen og han begynder løbet i positivt humør: "Eftersom vi var i stand til forbedre vores raceres præstation ved tests mellem Melbourne og Interlagos er der ingen grund til at være pessimistisk for løbet," siger Michael Schumacher der to gange har vundet løbet i 1994 og 1995.
BB  


Hop til top
Prost med aktiv affjedring

Siden aktiv affjedring blev forbudt i 1994 har nogle teams forsøgt sig med forskellige måder at omgå dette forbud. Tyrrell udviklede på et tidspunkt et 'revolutionerende' system, som dog blev forkastet fordi det simpelthen blev for kompliceret. Nu har Prost også kastet sig over udvikling af et nyt system som ikke bliver styret af computere men er udelukkende mekanisk. Det er de g-påvirkninger raceren udsættes for, der giver den aktive affjedring. Prosts testkører, Stephane Sarrazin testede dette nye system i sidste uge. Men systemet, der har til formål at bevare den samme afstand mellem bunden af raceren og asfalten for derved at bevare optimal aerodynamik, er endnu ikke fuldt udviklet og derfor planlægger teamet ikke at indsætte racere med det nye system før mod slutningen af året eller først til næste år.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk