Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.4.2001
 Ny motivation nødvendig
 
8.4.2001
 Fiorano test – lørdag
 Barrichello om traction control
 

Hop til top9.4.2001

Ny motivation nødvendig

Michael Schumacher fik afbrudt sin sejrsrække i Brasilien. Han havde ellers chancen for at nå op på syv sejre i træk.

Det lykkedes for McLaren at få brudt Ferraris sejrsrække ved Grand Prix’et i Brasilien. Godt for os tilskuere, det gør kampen lidt mere spændende. Og det man samtidigt ser, at Williams er ved at få tur i den igen, efter nogle stille år, så kan det virke som om, at denne sæson tegner sig til at blive meget spændende.

Men det er noget som Ferrari sikkert vil gøre alt for at undgå. I sidste uge testede man adskillige nye dele på Fiorano banen i Italien, samtidigt at man arbejde meget færdiggørelsen af traction control systemet. Det må også betyde, at man skal være endnu mere motiveret i teamet, hvis man skal være med i kampen om de 2 verdensmesterskaber. Udviklingen må ikke og er ikke gået i stå. Michaels Schumacher har tidligere udtalt, at man har en rigtig god bil, men at der stadig er plads til udvikling på den.

Men han er også klar over, at der er en ny trussel lige om hjørnet, nemlig Williams. Det er lidt imponerende hvad Williams har præsteret i år. Forskellige uheldige episoder har dog gjort, at man hos Williams endnu i år ikke har nået et topresultat. Senest i det brasilianske Grand Prix, hvor Ralf Schumacher havde plads i forreste startrække ved siden af storebroderen. Men efter en kontrovers med Rubens Barrichello, blev han sat langt tilbage i placeringen. Næsten endnu mere uheldig var Montoya, der overhalede og udbremsede Michael Schumacher, og der ved kom i føringen af løbet. Lige indtil en påkørsel præsteret af Jos Verstappen sendte ham ud af løbet. Den fart som Williams har fået i bilerne i år, lyder lovende for konkurrencen om pointsene i denne sæson. Michael Schumacher er da heller ikke 100% tryg ved den nye situation.

Michael Schumacher:
”Jeg er sikker på, at vi vil være med konkurrencedygtige på Imola end vi var i Brasilien. I år står konkurrencen i mellem 3 teams, jeg er sikker på at Williams vil være med fremme også på Imola. Hvis man ser på den mulighed, at de faktisk kan vinde et par løb i år, så er spørgsmålet hvem de tager points fra. Hvis man kun ser på omgangstiderne, så var Montoya kun 8/100 sek. langsommere end min bror.”

Ralf Schumacher satte den hurtigste omgangstid i Brasilien, og det er den tid som Michael Schumacher hentyder til. Montoya har sikkert på grund af den foreløbige, trods alt, positive fremgang for teamet, en hel del optimisme.

”Der er ingen grund til at jeg ikke skulle kunne vinde et løb i år. Og hvorfor ikke starte med det næste på Imola. Jeg er racerkører, og jeg er her for at vinde.”

Lad os se. Optimismen fejler ikke noget. Og mon ikke en af de 2 Williams kørere kan drille McLaren og Ferrari lidt i kampen om mesterskaberne. Williams er på vej tilbage til toppen for alvor.

PDL  


 

Hop til top8.4.2001

Fiorano test – lørdag

Lørdagens test på Fiorano banen bød på alternative muligheder i testarbejdet for Ferrari. Man havde nok regnet med tørvejr, men det blev en meget blandet omgang.

Programmet var ellers tilrettelagt. Luca Badoer skulle teste videre i F1-2000 med traction control systemet, og Michael Schumacher i F2001 med forberedelserne til San Marinos Grand Prix på Imola. Men vejret blandede sig i planlægningen. Det skiftede flere gange mellem tørvejr og regnvejr. Man ændrede planlægningen, så man også kunne foretage test af flere dæktyper, og samtidig gav det mulighed for at finde et brugbart grund setup i tilfælde af regnvejr på Imola.

Michael Schumacher:
”Denne uges test har været meget positiv. Vi har primært testet forskellige dæk, og udvikling af nye aerodynamiske dele. Jeg er sikker på at vi vil være noget mere konkurrencedygtige på Imola end vi var i Brasilien. Som jeg ser det, er der i år 3 teams der vil blande sig i kampen om verdensmesterskabet. Williams er for alvor med i kampen også.”

Lørdagens uofficielle tider fra Fiorano:

Luca Badoer: F1-2000, tør bane – 1:01.076
Luca Badoer: F1-2000, våd bane – 1:09.616
Michael Schumacher: F2001, tør bane – 0:56.349
Michael Schumacher: F2001, våd bane – 1:05.648

PDL  


Hop til top
Barrichello om traction control

Den kommende weekends Grand Prix er det sidste i denne omgang, hvor man kører uden traction control. Der er delte meninger om reintroduktionen af systemet.

Omkring anvendelsen af traction control er der delte meninger. Mange mener, at det ikke vil gøre den store forskel. Andre mener, at det FIA vil opnå, kan gøres på andre måder. Rubens Barrichello hører til den sidste gruppe.

Barrichello:
”Vi har kun et løb tilbage, hvor vi kører uden traction control i bilerne. Jeg har altid sagt, at traction control udligner for mange forskelle på kørernes evner. Det trækker for meget fra kørernes evner og talent. Personligt vil jeg foretrække, at man i stedet for fjernede noget af downforcen fra bilerne, og tillod anvendelsen af slick dæk igen. Det vil være den bedste måde at reducere farten i svingene på, det gør også bilerne mere sikre. En tredje ting man vil opnå er, at det vil gøre løbene mere interessante og spektakulære at kikke på.”

Nu er det jo så altså vedtaget, og alle er for så vidt lige. Undtagelsen vil være at finde i de forskellige styreprogrammer der vil blive anvendt i de forskellige teams. Ikke alle har den samme mulighed for at udvikle de dyre og sofistikerede programmer som andre.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk