Og, som de fleste læsere af denne side, vil vide i forvejen, er benzin relativ essentielt til at få en Formel 1 racer til at bevægse sig. Årsagen til at det kunne ske, skulle angiveligt være, at Barrichellos computer påstod at der var 12 liter benzin mere end der faktisk var (sådan bil har jeg også haft).
Det brasilianske Grand Prix blev afbrudt på 55. omgang, og med resultatet gældende for 53. omgang. Fisichella førte løbet, men Raikkonen var foran på 53. omgang som derefter blev det gældende. Til tysk TV har Michael Schumacher udtalt. "Man får fulde point hvis 3/4 af distancen er gennemført, hvilket ville have været på 54. omgang. 55 omgange var gennemført, men to trækkes fra og baseret på det blev Raikkonen erklæret til at være vinder. Hvis FIA siger at flere omgange var gennemført bliver Fisichella vinder."
Hvis et løb afbrydes før 3/4 dele er blevet gennemført og det herefter bliver besluttet ikke at foretage genstart, bliver der uddelt halve point. Det vil sige at Raikkonen så kun skulle have fem point hvis det stod til Michael Schumacher. Men her er den forsvarende verdensmester forkert på den! Han overser en væsentlig detalje.
For at underbygge det kan vi først tage et hurtigt kig på reglerne - sådan som de findes hos FIA. Det er i artikel 153 og 154 at spørgsmålet om løbsdistancer og klassifikationer findes. Her er de i den originale ordlyd:
153) Should it become necessary to stop the race because the circuit is blocked by an accident or because
weather or other conditions make it dangerous to continue, the clerk of the course shall order a red flag and the
abort lights to be shown at the Line. Simultaneously, red flags will be shown at all marshal posts.
When the signal is given to stop all cars shall immediately reduce speed in the knowledge that:
- the race classification will be that at the end of the lap two laps prior to that during which the signal to
stop the race was given,
- race and service vehicles may be on the track,
- the circuit may be totally blocked because of an accident,
- weather conditions may have made the circuit undriveable at racing speed,
- the pit lane will be open.
154) The procedure to be followed varies according to the number of laps completed by the race leader
before the signal to stop the race was given:
Case A. Less than two full laps. If the race can be restarted, Article 155 will apply.
Case B. Two or more full laps but less than 75% of the race distance (rounded up to the nearest whole number
of laps). If the race can be restarted, Article 156 will apply.
Case C. 75% or more of the race distance (rounded up to the nearest whole number of laps). The cars will be
sent directly to the parc fermé and the race will be deemed to have finished when the leading car crossed the
Line at the end of the lap two laps prior to that during which the signal to stop was given.
Så skal der regnes
Løbsdistancen på Interlagos er 71 omgange. 75% af de 71 omgange svarer til 53,25 - og ifølge artikel 154C så skal der rundes op. Det vil sige omgang nummer 54. Læg mærke til at der i første del af artiklen er en forskel på tiden for det røde flag i forhold til klassificeringen:
- Det er antallet af omgange der er gennemført af den forreste der afgør om løbet kan sluttes af før tid og derefter
- afgøres klassificeringen to omgange tilbage.
Med andre ord - det er to begreber der ikke kan blandes sammen. Eftersom løbet blev afbrudt på 55. omgang (hvilket jo i sidste ende ikke er helt sikkert!) så er det indenfor 75%, uagtet at resultatet tæller for en omgang der ligger før 75%.
På fredag kigger FIA en ekstra gang på om hvornår løbet reelt blev flaget rødt. Ifølge de brasilianske officials skete det på 55. omgang, men noget kunne tyde på at det ligeså godt kunne have været sket på 56. omgang. Hvis Fisichella var ude på sin 56. omgang, så vil det være 54. omgang der tæller til resultatet, hvilket vil sende Fisichella op foran Raikkonen. Men når alt dette lægger sig, hvem vil så sige at Formel 1-reglementet skal være let at forstå...
Ifølge skrivelsen har FIA modtaget beviser som kunne antyde at Giancarlo Fisichella påbegyndte sin 56. omgang før løbet blev stoppet. Hvis man kigger lidt tilbage på hændelsesforløbet, så sker der det at Mark Webber kører i muren på langsiden, hvorefter der bliver givet besked om at der kommer safety-car. Fisichella kommer forbi, og må køre langsomt forbi, og kort tid kommer Raikkonen den samme vej. Der går dog nogle sekunder inden Fernando Alonso kommer bragende - og derefter påkører det vragdelene. Sekunderne efter bliver der flaget med rødt.
Og så er spørgsmålet om Fisichella ikke på dette tidspunkt, måske kun med et par få sekunder, har påbegyndt sin 56. omgang. Hvis det er tilfældet skal der tælles tilbage til omgang nummer 54 - og her var det Fisichella der var foran Raikkonen.
Den brasilianske løbsledelse får mulighed for at forklare hvordan de er nået frem til resultatet, og det bliver på et møde der findes sted på fredag klokken 11.00 i Paris.
I øjeblikket fører Tracy ICS-mesterskabet efter en fornem start på sæsonen. "Jeg lærer stadig som racerkører. Jeg er 34 år og jeg føler mig i den bedste form. Så jeg føler at der stadig er masser tilbage og jeg føler mig slet ikke udbrændt," siger canadieren. Som 34-årig kan det måske også være nærliggende at tænke over hvad fremtiden skal bringe.
Men det er slet ikke noget som Tracy bekymrer sig om. "Jeg ved at jeg ønsker at fortsætte og nyder det som jeg arbejder med. Jeg har virkelig ingen andre planer, andet end at jeg elsker race og vil fortsætte med at køre race indtil jeg ikke længere er glad for det mere," siger han. Den dag hvor han ikke er konkurrencedygtig vil han overveje at prøve noget andet. "Jeg vil gerne forsøge mig i sportscar race. Jeg ville gerne køre Le Mans og måske et løb på Daytona i en Winston Cup-racer," siger han.
Men planerne og tankerne går slet ikke til Formel 1. "Jeg er lidt for gammel til Formel 1 nu. Alle i Formel 1 kigger efter den næste 22-årige superstjerne, så jeg tror min tid er gået for det," siger han.
Men nu er der også kommet en del rygter frem om at Pizzonias sæde er blevet varmere end tidligere, specielt taget i betragtning hvordan holdkammeraten Mark Webber har klaret sig, senest på Pizzonias hjemmebane, Interlagos. "Vi har haft et par få folk som har banket på døren og tilbudt deres arbejdskraft. Vi må vente og se hvordan Antonio klarer sig, men i øjeblikket er vi ikke helt tilfredse," lyder det fra en unavngiven person hos Jaguar.
Det spiller også ind at Pizzonia ikke har gennemført meget test, og derudover som nybegynder skal vænne sig til det nye format i forbindelse med kvalifikationen. Derudover blev Pizzonia, såvel som Webber, ansat af den tidligere teamchef Niki Lauda, hvorfor dette også kan få betydning når der senere skal gøres overvejelser om hvem der kører for Jaguar næste år, eller endda tidligere.
Nu kommer feltet dog tilbage til Europa hvor Pizzonia har større erfaring, og helt uden F1 erfaring kan han ikke siges at være efter at være kommet fra Williams hvor han testede sidste år. Men det beviser blot igen at Formel 1 sætter kørerne under maksimalt pres. Og det er jo tidligere set at Jaguar, og Stewart som gik forud, har haft fyreseddler siddende ret løst!
Til trods for at den brasilianske testkører gennemførte mere end 100 omgange på banen, var det ham der kørte den bedste tid, lige under to tiendedele bedre end Ralf Schumacher. Derudover havde Williams deres faste testkører med sig, mens Olivier Panis rundede feltet af med den langsomste tid på dagen.
Testen fortsætter på banen og her kommer også BAR og McLaren til, så der kommer lidt mere action.
Testtider fra Paul Ricard, tirsdag den 8. april 2003
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| 1. | Ricardo Zonta | Toyota | 1:08,277 | 108 |
| 2. | Ralf Schumacher | Williams-BMW | 1:08,454 | 81 |
| 3. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:09,209 | 53 |
| 4. | Olivier Panis | Toyota | 1:09,233 | 49 |
Her kørte han på en bedste tid der lød på 1:23,605, og han gennemførte 79 omgange - mere end en løbsdistance. "Vores testprogram i dag gik stort set på at arbejde med data fra dæk og teste nye aerodynamiske dele. Vi har fået kørt mange omgange for at få et solidt testresultat. De nye aerodynamiske dele som vi brugte i Sao Paulo i sidste uge, behøvede yderligere check. Derfor fokuserer vi i disse dage især på en forbedring af racerens aerodynamik," siger Remi Decorzent der er løbsingeniør hos Sauber.
I dag kører de test der skal bruges som forberedelse til det canadiske Grand Prix - selv der er et par måneder til at der skal køres i Montreal.
Testtider fra Monza, tirsdag den 8. april 2003
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| 1. | Nick Heidfeld | Sauber-Petronas | 1:23,605 | 79 |
På dagen var Luca Badoer et halvt sekund bedre end Felipe Massa. I dag, onsdag overtager Michael Schumacher og Rubens Barrichello - hjemvendt efter det skuffende brasilianske Grand Prix.
Testtider fra Mugello, tirsdag den 8. april 2003
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| 1. | Luca Badoer | Ferrari | 1:21,128 | 55 |
| 2. | Felipe Massa | Ferrari | 1:21,682 | 76 |
Rubens Barrichello har det ikke godt når han kører på hjemmebanen i Brasilien. For niende gang i træk fuldførte han ikke sit hjemlands GP. Man fristes næsten til at sige at der ligger en forbandelse over ham. Det var ellers meningen at han, eller en anden af brasilianerne skulle have vundet søndagens GP. Det siger statistikken. Siden 1973 har en brasilianer vundet Brasiliens GP hvert tiende år. Men sådan skulle det ikke være denne gang. Heller ikke for Rubens Barrichello. Skuffelsen var dybt malet i ansigtet på ham efter at han udgik.
Det er vel ikke så sært. Han lå til at vinde løbet, som pga. af det voldsomme uheld blev stoppet før tid. Barrichello kunne teoretisk have nøjes med at køre ca. 7 omgange mere efter at han var kommet i føringen af løbet. Men benzintilførslen satte en stopper for hans og de mange brasilianske fans drømme.
Ferrari måtte lide den tort ikke at score points i et løb for første gang i næsten 4 år. Noget af en præstation. Men det at man ikke fik points overhovedet i Brasilien svier derfor ekstra. Helt bestemt var det i det europæiske GP i 1999 at man sidste gang ikke scorede points. Jean Todt bekræftede efter weekendens dårlige resultat at man forventer at indsætte den nye F2003-GA til San Marinos GP om små 2 uger.
Jean Todt:
"Medmindre der opstår nogle uventede problemer, vil vi køre med den nye bil på Imola. Vi har haft en hård start på denne sæson, men vi håber på at vende stærkt tilbage på Imola."
For at bilen blive absolut i orden, vil man starte test af den i dag tirsdag, og man forsætter frem til torsdag. Denne test foregår på Mugello. Fredag og lørdag forsætter man testprogrammet, men så bliver det på Fiorano.
Bl.a. skal man teste om de fejl som har forårsaget at Luca Badoer 2 gange er forulykket meget voldsomt, er blevet rettet. Det ventes at alle 4 kørere bliver involveret mere eller mindre i testen. Ferrari har noget at revanchere sig for efter et magert pointudbytte hidtil i denne sæson.
Jacques Villeneuve tjente sine første points i denne sæson da han var placeret på sjettepladsen da løbet blev stoppet. Efter løbet var lidt ude med riven overfor nogle af sine kollegaer. Der var enkelte der mente at løbet slet ikke skulle have været kørt under de betingelser. Men deri var JV ikke enig.
Jacques Villeneuve:
"Der var faktisk ikke så meget vand på banen. Det er op til kørerne at køre mindre aggressivt under disse forhold, det var der nogen glemte ude på banen. Enkelte kørere overhalede under gule flag. Halvvejs gennem løbet så jeg Alonso overhale under gule flag. Jeg mener at det er den slags kørsel der leder til de alvorlige uheld. Det samme skete under pitstoppene. Kørerne "sejlede" rundt når de skulle ud fra pittet. Mange måtte løfte højre fod flere gange for at undgå at havne ude i græsset på vej ud på banen. Det er den slags ting som skaber faren, ikke bare forholdene i sig selv."
Måske har JV ret. Så kunne jo han starte med sige ovennævnte til holdkammeraten Jenson Button som var den første som satte sin bil af i det næsten berømte sving 3 på Interlagos. Senere fulgte 4 andre Buttons eksempel. Deriblandt Montoya og M. Schumacher.
Der var op til starten på løbet, taget beslytning om at Heinz-Harald Frentzen skulle starte i reserve raceren, som teamet havde sat op til de meget vanskelige forhold på den regnvåde Interlagos bane.
Denne taktik viste sig at være klog, selv om Frentzen indrømmede at det havde været svært at køre i den fuldt tankede racer på den glatte bane, og han spandt da også en enkelt gang. Men vigtigst af alt, så sluttede han på 5. pladsen i løbet og scorede dermed 4 point i mesterskabet.

Heinz-Harald Frentzen scorede fire vigtige point til Sauber teamet.
(Foto: Sauber Petronas)
For teamets anden kører Nick Heidfeld, blev det et kort løb, for efter ni omgange var der problemer med olietrykket på hans Sauber racer, så han måtte køre ind til siden og dermed var dagens arbejde ovre for ham.
Heidfeld havde ellers fået en flot start, hvor han blandt andet passerede BAR køreren Jenson Button.
Teamchef Peter Sauber udtalte efter løbet:
"Det var et spetakulært og dramatisk løb, og vi er lykkelige for at vi har to ubeskadigede racere og vigtigtigst af alt to 'hele' kørere. Og sidst men ikke mindst fik vi yderligere fire point."
Selv om Coulthard ikke var den der kørte først over målstregen, så føler han alligevel at sejren burde tilskrives ham, da han førte løbet indtil omgang nummer 52, hvor han tog sit sidste planlagte pitstop, og derfor naturligvis rykkede et par pladser tilbage i felet.
Løbet blev flaget af på 54. omgang, og efter reglerne tager man så resultatet fra den sidst fuldførte omgang som resultat, i dette tilfælde omgang 53.
Men Coulthard føler sig snydt for sejren, fordi de øvrige kørere på banen ikke nåede at tage deres sidste pitstop inden løbet blev flaget af, og udtaler i den forbindelse:
"Jeg er meget utilfreds. Jeg slutter nu løbet uden den sejr som jeg havde arbejdet så hårdt for. Og jeg har mere ret til sejren end de kørere der var tilbage på banen."
Reglerne er dog helt klare på det punkt, og en føring to omgange før løbet flages af tæller ikke, ligesom de manglende pitstop hos konkurrenterne heller ikke gør det.
Så den fjrede plads han kom i mål på står fast, uanset hans utilfredshed.