'Vil du have et godt råd Jacques? Forlad BAR!'
Samtidig sidder frustrationerne uden på Villeneuves kørerdragt i øjeblikket. Under kvalifikationen på Interlagos var han vred - og da hans racer ikke kørte en meter i løbet på Imola efter en fornem kvalifikation var det kun naturligt at Villeneuve ikke var i det morsomme hjørne. Craig Pollock har også selv mærket hvordan at deres store ord inden sæsonen er blevet modtaget i Formel 1-depoterne. "Når man fornemmer at man bliver gjort til grin når man går gennem pitten så er det meget hårdt," fortæller Pollock der har mærket at Janteloven også er en del af Formel 1-sporten - men trods de store grin og smil i depoterne over BARs store problemer vil han ikke give op. Deres hån vil ikke få ham til at stoppe! Selvom teamet ikke har vundet fra dag 1 skal man imidlertid ikke afskrive teamet helt - i det mindste til at score point. I forhold til Stewart i 1997 klarer de sig rimelig godt. Så håbet lever endnu.
For at teamet kan få et godt resultat har de ikke fundet mange nye tekniske landvindinger, men har arbejdet for at gøre racerne mere stabile. Kørerne kender også banen godt - Frentzen bor i Monaco, mens Damon Hill har kendt til Monaco siden han var knægt. "Min første erindring af Monaco grand prix'et var at se det på TV i 1969. Jeg var otte år og legede i haven da min mor kaldte på mig og sagde 'kom og se far vinde Monacos grand prix'. Det var hans femte sejr men den første som jeg kan huske," erindrer Damon Hill der ikke har været i stand til at gentage faderens bedrift - han lå dog til sejren i 1996 men måtte udgå med en ødelagt motor. Teamet ser frem til en ny weekend med point i det mest prestigefyldte løb i kalenderen.