Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.5.2000
 Stopper Hakkinen?
 Zonta i front trods problemer
 Jordan på tilbagetog
 Hold foden på speederen, Jenson
 Sælger Rumi ud af Minardi-teamet?
 Ingen sejre til Williams i år
 Tre brækkede ribben
 Så testes der igen
 USA GP´et næsten udsolgt
 Circuit de Catalunya forlænger kontrakt
 Wurz kører også Nürburgring
 Stepney brækkede ankel
 
9.5.2000
 Test i denne uge
 Bøde til Pedro Diniz
 

Hop til top10.5.2000

Stopper Hakkinen?

Der er mange rygter om de 'store' kørere i Formel 1 - Villeneuve til McLaren er blot et af rygterne og nu er det måske ganske overraskende Mika Hakkinen der udset til at være den kører der forlader teamet, og ifølge et motorsportsblad overvejer den dobbelte verdensmester at stoppe karrieren efter denne sæson uagtet om han bliver mester igen eller ej.

Så er det man spørger sig selv? Hvorfor skulle han stoppe så tidligt - han er 32 år og har stadig flere år tilbage i sig? Grunden kunne være det store pres der har været de to seneste år, og det pres som der trods alt også er på ham i år. McLaren ser naturligvis Hakkinen som deres mand, og det har da også været Ron Dennis der har troet på finnen og givet ham mulighederne siden han debuterede får teamet på Estoril i 1993 - i øvrigt med at køre en bedre kvalifikation end Ayrton Senna…

Men sæsonen 1998 og 1999 har været et rent helvede for finnen og hvis man fulgte med i pressekonferencen efter løbet kunne man høre finnen svare med ja og nej - og flere peger på at Hakkinen i øjeblikket slet ikke er sig selv. Gør han sig overvejelser om at stoppe? Måske kan det i stedet være at han søger udfordringer i et andet team hvor presset ikke er så stort. Et godt bud - som også har været på formel-1.dk før - er Jaguar.

BB  


Hop til top
Zonta i front trods problemer

Ricardo Zonta rykkede fra en af de sidste pladser til position nummer 1 da testdagen i Jerez var omme. Men det var bestemt ikke uden problemer. To gange måtte han afbryde kørslen fordi der var problemer med motoren. Det var han dog ikke ene om…

Brasilianeren henviste Fisichella og gårsdagens hurtigste mand Mika Hakkinen til de følgende pladser. Finnen brugte blandt andet dagen til at teste intermediate-dæk, da der igen i dag drev et regnvejr ind over den sydspanske bane. Fisichella nåede ikke at køre mange omgange i dag - han var en af de kørere der fik problemer med motoren.

Zonta satte dagens hurtigste tid - men ikke uden problemer

Andre kørere der havde deres problemer med motorerne var Pedro Diniz og Ralf Schumacher. Det var selvfølgelig noget der ærgrede Diniz - han sluttede dagen med 11. bedste tid. "På trods af motorfejlen havde vi endnu en god dag, selvom min omgangstid ikke viser det," fortæller brasilianeren og forklarer hvorfor: "Jeg satte min bedste tid til morgen hvor banen ikke var på sit bedste, men var ikke i stand til at køre i den sidste halve time, hvor de fleste af de andre satte deres hurtigste tider," siger gårsdagens nummer 2. Teamet vil undersøge motorfejlen natten over.

Pedro de la Rosa var også en af kørerne der udnyttede regnvejret til at køre en del omgange. Teamet har et stort program til denne test hvor der skal testes dæk og arbejdes med det mekaniske set-up. De nåede at få testet lidt af dette sidst på dagen. Jos Verstappen var udset til at køre den 3. testdag, men hollænderen er blevet forkølet og bliver under dynen i stedet, så de la Rosa tager hans testdag.

Hos BAR havde man for anden dag i træk Patrick Lemarie i den anden BAR-racer og det var også meningen at Darren Manning skulle køre test, men der var motorproblemer så briten nåede blot en halv omgang…

Benetton har indledt eftersøgningen på en ny testkører og det bliver en Formel 3-kører hvis man skal tro rygterne. Første mand i sædet var Giorgio Pantano, der i øjeblikket kører i det tyske Formel 3. Pantano har tidligere testet for Benetton, og teamet var meget glade for Pantanos indsats. Antonio Pizzonia ventes at komme i aktion i morgen.

Tider fra testen på Jerez, onsdag den 10. maj 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Ricardo ZontaBAR-Honda1:24,4630
Giancarlo FisichellaBenetton-Playlife1:25,3913
Mika HakkinenMcLaren-MercedesBB  


Hop til top
Jordan på tilbagetog

Status for Jordan: De er blevet slået og alle drømme om at udfordre McLaren og Ferrari om VM kan allerede droppes nu. Teamet er simpelthen ikke hurtige nok, og så er de blevet overhalet. De kan ikke længere glæde sig over titlen som 'best of the rest' - den titel er indtil videre gået til Williams.

En mand der har noget at tænke over - det går ikke godt for Eddie Jordan og hans team
Foto: Allsport

At Jordan er på tilbagetog kunne ses af det netop afholdte spanske grand prix, der godt nok ikke har været teamets bedste baner. Teamet har nu fået luet ud i de tekniske problemer, men nu mangler teamet hurtighed. Grunden: Den Mugen-motor de anvender er slet ikke så stærk som BMW og Honda - de to motorer der ligger i de racere der har presset Jordan-teamet.

Frentzen var da også forundret over at hans racer var så dårlig - og havde svært ved at finde en fornuftig søforklaring. "Vi har kørt tusindvis af kilometer på denne bane siden sidste år og vi har ikke nogle svar til at kunne køre hurtigere," siger Frentzen der næppe kan forsvare sin 3. plads i VM.

Derudover viste Williams at de har et vigtigt kort i ærmet som de har spillet ud til Ralf Schumachers fordel er par gange i denne sæson. "Jeg kørte måske med mere benzin end de fleste andre og besluttede at tage et sent stop på 26. omgang men Jenson Button, som var på 9. pladsen lige efter mig og Jarno besluttede at stoppe 8 omgange før - det var et godt træk," siger Frentzen om Williams' strategi. Det gav Button et par omgange med fri bane og der var han hurtigere end Jordan-racerne. "Hvis det ikke havde været for hans eksplosion et par få omgange før tid, ville jeg have været blevet nummer 7. Uheldigvis er Jordan ikke længere 'best of the rest' som vi håbede at være igen i denne sæson," slutter Frentzen… Det er dystre udsigter for Jordans drømme.

BB  


Hop til top
Hold foden på speederen, Jenson

Williams har lovet Jenson Button et år mere i teamet hvis han holder foden på speederen og holder det nuværende niveau. Det blev ikke til point i Barcelona da han kort før mål måtte udgå med en ødelagt motor, og han var ikke rigtig i samme format som Ralf Schumacher. Trods dette har han kørt fornemt.

Men Williams har et 'positivt problem' - de har mange valgmuligheder når der skal besættes sæder i teamet. "Det bliver en svær beslutning. Det er hvad Jenson går på banen som vi være i vore tanker," siger Frank Williams om hvor svært det er kun at have plads til to af de tre kørere der kører for teamet i 2001 - Juan Pablo Montoya ventes at være klar til Formel 1 næste år.

'Jenson - bare giv den gas, så får du et år mere'
Foto: Allsport

Godt nok er det et positivt problem for teamet, men de ved at de kan blive tvunget til at lade en af kørerne gå til et andet team - og så bliver det en svær situation for teamet. Montoya er blandt andet sat i forbindelse med det kommende Toyota-team.

BB  


Hop til top
Sælger Rumi ud af Minardi-teamet?

Fondmetal-bossen Gabriele Rumi er indstillet på at sælge ud af aktierne i det lille italienske Minardi-team. Rumi ejer 75% af aktierne i det team som Giancarlo Minardi førte til Formel 1 i 1985, men teamet har aldrig slået igennem med en Formel 1-sejr.

Men Rumi sælger ikke ud til hvem som helt, da Rumi ser at teamets fremtid bliver sikret under en eller anden form. Det er kun en stort partner i form af en 'pengetank' eller motorleverandør der går mulighed for at købe Rumis aktier. VW har været nævnt, måske med det spanske mærke Seat som det anvendte brand.

Det ventes dog ikke at Telefonica længere har interesse i at købe sig ind i teamet. Den spanske telegigant er dels på vej til et andet team i Formel 1 som sponsor, da de kan få bedre dækning hos et topteam. Derudover har de købt sig ind i det hollandske teleselskab KPN Telecom, så der er vist ikke et par hundrede millioner til også at købe et Formel 1-team.

BB  


Hop til top
Ingen sejre til Williams i år

Kombinationen BMW Williams har indtil videre vist sig som en sæsonens positive overraskelser og Gerhard Berger udtalte efter Spaniens GP at teamet bliver bedre og bedre for hvert løb. Den vigtigste ting, der kom frem ved det spanske grand prix, er at vi for første gang var på næsten det samme niveau som McLaren'erne og Ferrari'erne. Ralf sluttede næsten på podiet, men hans resultat er godt alligevel." Berger understregede dog at trods den foreløbige succes, skal man ikke forvente mirakler - og altså ingen sejre i denne sæson. "Vi er stadig i en fase, hvor vi lærer og får mere løbserfaring. Jeg har ingen illusioner om at vi kan vinde et løb i 2000, men jeg er sikker at vi vil være der inde for et år."

Også Patrick Head og Frank Williams er positive. Sidstnævnte opsummerede teamets nuværende situation således: "Vi klarer os godt. BMW-motoren fungerer bedre end forventet og vi har igen en god bil. Men Ferrari og McLaren er et sekund hurtigere end os per omgang og det bliver ikke let at reducere den forskel."

CBA  


Hop til top
Tre brækkede ribben

Efter det spanske GP havde David Coulthard stærke smerter sin højre side og Ron Dennis udtalte til pressen at man mente et brækket ribben var skyld deri. Senere forlød det, at skotten intet havde brækket ved flyulykken i Lyon-Satola-lufthavnen. Men efter nøjere røntgen-undersøgelser i England ser det ud til Coulthard alligevel gennemførte løbet, med ikke mindre end tre brækkede ribben! Ifølge de sidste rapporter kommer DC til start i det europæiske GP, men deltager ikke i McLarens test på Jerez. Også psykisk har ulykken sat sin spor, bl.a i form af flash-backs. "Når jeg kommer hjem og får fødderne op og får tænkt det hele igennem, tror jeg at jeg vil få lidt af et chok," siger Coulthard. "Det har været den mest traumatiske weekend i mit liv. Jeg finder det svært at beskrive præcist hvor meget der har været vendt op og ned på det hele. Jeg har en bedre proportionsfornemmelse i mit liv nu og en bedre ide til hvad der skal gøres ved det."

Men hvor tragisk ulykken end har været for de involverede, må man sige at hændelsen kan vise sig at være en glimrende anledning for pr-folket til at introducere 'Den nye David Coulthard - klogere på livet og stærkere på banen'. i så fald kan de benytte sig af dette udsagn fra Coulthards far, der i anledning af ulykken siger: "Jeg har aldrig tvivlet på at David ville komme igennem dette og vi føler os umådeligt stolte af ham. Jeg har aldrig set ham køre bedre, på trods hvad der skete. Folk siger at han er et skvat, men han er intet der bare minder om det. I en nødsituation er han den rette mand at være sammen med, han er så rolig og cool."

CBA  


Hop til top
Så testes der igen

Der er travlhed i Formel 1. Allerede to dage efter at løbet i Barcelona er blevet kørt, er flere teams draget videre til Jerez for at gennemføre en 3-dages test. Mika Hakkinen lagde bedst ud den første dag, med tirsdagens klart bedste tid foran Pedro Diniz i Sauber-raceren. I øvrigt var testdagen hindret lidt af et regnvejr midt på dagen, hvilket ikke påvirkede omgangstiderne i positiv retning. Der var lidt opmuntring for Fisichella og Wurz der sluttede som nummer 3 og 4. Hos Benetton koncentrerede man sig om at teste dæk – både i tørvejr men også i regnvejr, samt forsøge sig med et par nye komponenter der skal testes forud for det europæiske grand prix.

Arrows brugte dagen til at teste holdbarhed – det er teamets største problem og igen i Barcelona var der ingen af kørerne der kom igennem til mål. De la Rosa kørte i dag en problemfri test og fik blandt andet testet forskellige dæk. Hos Jordan, Jaguar og Williams havde man blot en kører i aktion – der kommer flere til senere i testen.

De uofficielle tider fra Jerez, tirsdag den 9. maj 2000
Plac.KørerTeamTidOmg.
1HakkinenMcLaren1:23,9730
2DinizSauber1:25,6793
3FisichellaBenetton1:25,7540
4WurzBenetton1:26,2349
5TrulliJordan1:26,2342
6
BB  


Hop til top
USA GP´et næsten udsolgt

Har man valgt at holde ferie udenfor højsæsonen, så kunne det være en mulighed at tage til det amerikanske F1 GP. Vejret er stadig godt i Midtvesten sidst i september.

I weekenden 22-23-24 september afholdes det første amerikanske GP siden 1991, og det finder sted på den berømte Indianapolis bane. Da det er en ovalbane, bliver den ombygget, så man bruger noget af ovalen, samt et nyt anlagt baneanlæg i inderkredsen. Tilskuerfaciliteterne er store, op imod 250.000 tilskuere er der plads til. Men allerede nu, melder arrangørerne om at det er ved at være udsolgt, så skal der arrangeres en tur til GP'et, så skal der snart gøres.

Alle tribunepladser er udsolgte, undtagen de pladser der ligger længst væk fra start/mål. Det forlyder dog fra arrangørerne, at det skulle være muligt at få alm. indgangsbilletter helt op til GP'et. Men tribunepladserne er altså ved at være udsolgte.

PDL  


Hop til top
Circuit de Catalunya forlænger kontrakt

Det spanske GP vil blive afholdt på Circuit de Catalunya indtil 2006. Det blev offentliggjort søndag af Bernie Ecclestone. Bernie Ecclestone og præsidenten for Catalonien, Jordi Pujol har underskrevet en kontraktforlængelse for afholdelse af det spanske GP. Det skulle dermed være sikret. Dog kan der stadig komme noget i vejen.

FIA og EU kommissionen har nogle uoverensstemmelser. Og derfor er det ikke endeligt om kontrakten kan opfyldes. Ifølge Max Mosley skulle der have været en høring i kommissionen i dagene 10 - 12 maj, men han har bedt om at få den udsat. Hvis EU får sin vilje i deres uenighed med FIA, vil antallet af europæiske GP'er blive kraftigt reduceret, og så er bl.a. det spanske GP, i fare for at blive taget af løbskalenderen. EU er nok ikke så begejstret for, at en sådan ny aftale er indgået, og vil ifølge forlydender tage aftalen med i sagsakterne.

PDL  


Hop til top
Wurz kører også Nürburgring

De mange spekulationer om hvorvidt Alexander Wurz får sparket før tid hos Benetton lever i bedste velgående. Østrigeren har ikke leveret varen i år og kan efter et par tynde sæsoner nok se sig nødsaget til at finde en anden arbejdsplads når denne sæson er færdig.

Teamet har blandt andet vist interesse i endnu en håbefuld ung Formel 3-kører, Antonio Pizzonia, der efter alt at dømme skal teste for teamet mens de er på Jerez. Benetton-teamet har udsendt en pressemeddelelse der skal forsøge at dæmpe rygterne. "På grund af de seneste spekulationer, specielt i den tyske og østrigske presse, vil jeg bekræfte at Benetton-kørerne til det europæiske grand prix vil være Giancarlo Fisichella og Alexander Wurz," siger teamchef Flavio Briatore i pressemeddelelsen.

Det giver Wurz yderligere et løb - men Flavio Briatore siger jo ikke at Wurz også kører det følgende løb i Monaco. På den ene side lukker det munden på rygterne, men det lukker ikke luften ud af rygterne.

BB  


Hop til top
Stepney brækkede ankel

Nigel Stepney vil sent glemme det spanske grand prix år 2000 - der kom han til at spille en afgørende rolle i udfaldet af løbet. Ferraris chefmekaniker var ikke kommet væk fra Michael Schumachers racer da der blev givet grønt lys til at tyskeren kunne køre ud af pitten og Nigel Stepney blev sendt til tælling i asfalten.

Umiddelbart efter uheldet blev han ført til banens 'medical centre', der ikke viste nogle alvorlige brud, men da han blev undersøgt i Paris viste det sig at anklen var brækket, så nu må Stepney holde en kort sygepause. Han ventes at være 100% klar om en måneds tid, men vil fortsætte sit arbejde på fabrikken i Maranello hurtigst muligt.

I øvrigt blev Stepney undersøgt på det samme hospital og den samme læge som Michael Schumacher, da han brækkede benet på Silverstone i 1999. Det kan være at de skal til oprette en VIP-afdeling for Ferrari-folk.

BB  


 

Hop til top9.5.2000

Test i denne uge

Det forventes at otte teams vil vil påbegynde deres test på den spanske Jerez bane i dag. Det er Jaguar, Benetton, Jordan, McLaren, Williams, Sauber, BAR og Arrows. De fleste af disse teams kørte direkte fra Barcelona og til Jerez efter det Spansk Grand Prix i søndags.

I dag så starter Jaguar teamet deres testprogram på Jerez. Der er tale om et tre dages program, som indeholder test af nye aerodynamiske tiltag, olie system og der udover skal teamet teste starter, med henblik på udvikling af koblingssystemet, som plagede kørene en del ved det sidste Grand Prix.
Luciano Burti vil i dag teste alene i chassis 02, der er Jagars testchassis. Onsdag kommer så teamets faste kørere, Johnny Herbert og Eddie Irvine, og overtager testkørslerne. Johnny Herbert overtager chassis 02 og Eddie Irvine skal køre i chassis 03, der var reserve vogn i Barcelona. De to racere der blev brugt til løbet i Barcelona, er nu tilbage på fabrikken i Milton Keynes.

Og i morgen så starter Prost teamet også på deres testkørsler, men de vil benytte den franske Magny-Cours bane, som ligger tættere på deres fabrik.

AN  


Hop til top
Bøde til Pedro Diniz

Pedro Diniz var den 4. kører der fik bøde i år. Pedro Diniz kørte 65 km/t i pitten under kvalifikationen. Pedro Diniz har fået en bøde på 1500$.

Indtil videre har FIA fået 13500$ ved at udstede bøde til div. kører. Sidste år indkasserede FIA 65000$ i bøder.

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk