De store sponsorer til motorsport er næsten ikke til at finde mere, så jagten er gået ind på de lidt mindre sponsorer. Det har Toyota været gode til. Toyota og Karcher har netop indgået en aftale om et sponsorat som gælder flere år frem i tiden.
Karcher vil få deres logo på siden af bilen allerede fra og med det østrigske GP, ligesom logoet vil kunne ses på stort set alt hvad Toyota har på af beklædning. Også teamets biler vil få logoet sat på. Tidligere i år har Toyota tegnet sponsorkontrakter med Ebbon-Dacs, KDDI og Puma. Nu kommer det store firma med speciale i højtryksrensere blandt meget andet, så også ind og sponsorer Toyota.
Bahrain har sin nye GP bane klar til brug i marts 2004. Denne melding kommer fra banens tekniske direktør, Elie Semann som dermed imødegår den meget snak om banen. Der har i et stykke tid været talt meget om at det måske er tvivlsomt om banen bliver klar i det hele taget. Årsagen skulle være interne uenigheder i landet.
Elie Semann:
"Byggeriet af banen følger planen. En dato for det første løb er sat og vi venter kun på en bekræftelse."
Denne udtalelse kommer i forbindelse med en udstilling hvor Elie Semann bl.a. har en model af banen med så alle interesserede kan se hvordan den nye GP kommer til at tage sig ud.
"Markedsføringen af banen er allerede startet. Jeg har en den endelige plan for banen sammen med en model, og de fleste mennesker som besøger vores stand er meget imponerede. Jeg fortæller dem at der helt sikkert vil blive afholdt Formel 1 GP i Bahrain næste år."
Der har været talt om en dato i marts måned for det første GP i mellemøsten nogensinde. Hvordan det kommer til at hænge sammen er endnu ikke fastlagt, men forskellige forslag og muligheder bliver i øjeblikket debatteret. Nogle har foreslået at det malaysiske GP bliver flyttet eller helt fjernet. Andre foreslår at det australske GP køres allerede i slutningen af februar.
Dermed er Webbers fremtid fastlagt et godt stykke tid, især med en aftale der giver ham i hvert fald yderligere to år med Jaguar. Ellers har flere teams været fremme, og blandt andet har han været sat i forbindelse med Williams og også Renault ved enkelte lejligheder. Men fremtiden ligger nu hos Jaguar. Webber ser det som en chance til at kunne fortsætte den udvikling som teamet er inde i. "Vi ved at det ikke er noget der sker natten over, så jeg er meget glad for at vi har indgået denne aftale nu og kan fortsætte med det hårde arbejde, som allerede er begyndt i år. For mig som kører, er jeg meget glad for det at være involveret i en længere periode, og ser også frem til at vores mål bliver nået som vi gør fremskridt henover de næste to år," siger den australske kører der kom til teamet efter et år hos Minardi.
"Mark er et utroligt talent og alle hos Jaguar Racing er meget glade for at udvide aftalen til slutningen af 2005. Marks start på sæsonen har været meget imponerende, og hans indgang til race er meget professionelt," siger David Pitchforth.
I det forgangne spanske Grand Prix fik Webber sine første point i Jaguar-raceren - men ambitionerne rækker længere.
McLaren har endnu ikke præsenteret deres nye bil eller anvendt den til race endnu. Man kunne let komme til at tænke at nu hvor Ferrari har indsat deres nye F2003-GA så vil McLaren fremskynde indsatsen af den nye bil, men nej. Man vil først være mere sikker på stabiliteten, holdbarheden og pålideligheden i den inden det sker.
Adrian Newey:
"Problemet er at hvis vi anvender den for tidligt og den viser sig ikke at kunne holde, risikerer vi at skyde os selv i foden. Så alt i mens at der hviler et pres på os for at introducere den, så vil vi stadig arbejde på at sikre holdbarheden og farten i den inden det sker."
Mange venter at den første gang rigtigt kommer ud at køre efter det østrigske GP, men nu begynder kørerne efterhånden også at blive lidt utålmodige.
David Coulthard:
"Vi bliver nødt til at få den nye bil hurtigst muligt. Det er den eneste måde jeg tror at vi virkelig kan være med i kampen om mesterskabet. Ferrari bruger nu deres nye bil, og man kan godt forestille sig at det er fordi den er hurtigere og bedre."