Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.5.2005
 Motorspekulation hos Williams og Midland/Jordan
 
10.5.2005
 Spaniens GP - Set og sket - Top 5
 Spaniens GP - Set og sket - bunden
 

Hop til top11.5.2005

Motorspekulation hos Williams og Midland/Jordan

Køber BMW mon Sauber og dropper Willams og vil Midland/Jordan forsætte med deres nuværende leverandør, Toyota, i næste sæson?

Det er mange år siden at Williams seneste har brugt Cosworth motorer i deres biler, men måske er det ved at blive aktuelt igen. Samtidigt overvejer Midland/Jordan at forlænge med Toyota, hvis ellers japanerne vil gå med til det.

Flere journalister fra det engelske forsøgte forgæves at få noget ud af Patrick Head under det spanske GP, hvor man gerne ville vide noget om det lidt spegede forhold mellem Williams og BMW som hersker i øjeblikket. BMW og Sauber er måske påtale med et køb af Sauber teamet. Hvis det sker, kan Williams stå uden motorleverandør, hvis ikke en aftale med BMW kan skrues sammen. Det vil på flere måder dog ligne Frank Williams dårligt. I stedet kan teamet rette blikket mod Cosworth. Frank Williams menes allerede at have bekræftet at der har været ført samtaler med Cosworth. Det eneste Patrick Head vil sige om den sag i øjeblikket, er at uanset hvad der sker, så forventer Williams at have konkurrencedygtige motorer næste år.

Kaster vi blikket på naboerne til Silverstone banen, Midland/Jordan F1, så er man også der på jagt efter motorer. Aftalen med Toyota løber kun i år, og derfor undersøger man her markedet også. Administrerende direktør hos Midland/Jordan, Colin Kelles, bekræfter at man leder efter motorer. Faktisk indrømmer han, at man har ligget i forhandlinger med Ferrari, men da Red Bull Racing fik underskriften, så kigger man i øjeblikket andre steder hen. De mest interessante ifølge Colin Kelles, er Cosworth og Renault. Og så vil Kelles da heller ikke udelukke at man forlænger aftalen med Toyota. Silly Season er også i gang på motormarkedet.

PDL  


 

Hop til top10.5.2005

Spaniens GP - Set og sket - Top 5

Det spanske GP blev skæmmet af BAR teamets tilsyneladende snyderi, men også skuffelser. Bare spørg i Ferrari lejren.

Der var i Spanien meget fokus på BAR teamet. Der har tilsyneladende været et større snyderi i gang, og FIA er da heller ikke færdige med deres undersøgelser endnu, så måske venter der en større straf end den hidtil udmålte. Igen skuffede Ferrari. Først måtte man skifte motor i Barrichellos bil. I selve løbet var der store problemer med dækkene, samt en måske forkert valgt strategi for Barrichello. De andre teams havde vel større eller mindre succes.

Renault - 58 points:
Renault teamet øgede deres forspring til Toyota med en enkelt pind. Der var fra det spanske publikums side meget forståeligt, knyttet store forventninger til at deres helt, Alonso, skulle vinde det spanske GP. Det var der dog en anden der gjorde. Men Alonso var efter løbet utrolig glad for sin andenplads. Der var nemlig lidt problemer med dækkene i den første del af løbet. Men han gjorde sit og bevarede andenpladsen stort set gennem hele løbet. Fisichella havde den dog kort til låns en overgang. Og netop Fisichella har været uheldig i sæsonen. Han har kun scoret points i de løb han har fuldført, nemlig med sejren i det første løb og så med femtepladsen her i Spanien. Han måtte have skiftet næsen på bilen, da den begyndte at miste downforce, men efter skiftet gik det fremad igen, og han kunne slutte løbet på femtepladsen. Raikkonen, erkendte alle i teamet, at ham kunne de ikke fange på dagen.

Toyota - 40 points:
Toyota teamet holder stadig afstand til McLaren om end at sidstnævnte er begyndt at røre på sig. Trulli var igen på podiet - for 3 gang i år. Denne gang fik Toyota tredje og fjerdepladsen i hus efter fornuftig kørsel af begge kørere. Fornuftig fordi de ikke pressede hinanden unødvendigt hårdt, men bevarede overblikket så begge biler kunne komme i mål. De to kørere duellerede stort set hele løbet igennem om deres placeringer med Trulli som den vindende af de to da de kørte over målstregen. Som løbet udviklede sig, var der heller ingen i teamet der bagefter beklagede sig. Man opnåede hvad man kunne, men kikker dog stadig efter en sejr. Men der skal arbejdes noget mere inden man opnår det, erkender man i teamet.

McLaren - 37 points:
"Iceman" kørte sig til sin tredje sejr nogensinde. Det var dog forholdsvis let for ham. Efter at have klaret sin kvalifikation i overbevisende stil, var det "kun" at køre sejren hjem. Kun fordi Raikkonen før har været temmelig uheldig med bilen, men ikke denne gang. Der var på intet tidspunkt noget egentlig pres på finnen. Allerede i løbet af ganske få omgange fik han skabt det nødvendige forspring, så selvom der skulle foretages pitstop, så var han altid foran. Kun lidt panik i nogle få øjeblikke da motoren mistede kraft, men problemet forsvandt igen ret hurtigt. Montoya som her vendte tilbage efter en skadespause, kom ind på syvendepladsen. Det kunne måske have været bedre da hans første pitstop kiksede. En defekt på benzinpåfyldningsanlægget gjorde at han måtte to gange i pit for at få brændstof på. Det var ved den første pitstoprunde at det skete. Inden da havde han spundet rundt på banen. Det kostede tid men ikke placeringer. Han beklagede sig lidt over skulderen, men var glad for at den kunne holde. Ron Dennis var da heller ikke utilfreds efter løbet. Teamet har nu noget håndgribeligt at bygge videre på.

Williams - 21 points:
Når man sådan hører på hvad Williams teamet udtaler, så sporer man skuffelse. Ingen kan dog placere skuffelsen, og det er måske netop problemet. Hvor skal man sætte ind for at forbedre hele situationen? Mark Webber havde gjort det udmærket i kvalifikationen, men i løbet var situationen noget anderledes end forudset. Han startede med lidt benzin om bord i håb om at avancere på denne måde, men det mislykkedes. Så ændrede teamet strategi, og den nye strategi var bilen ikke sat op til. Det sled for meget på dækkene, så Webber måtte køre lid

PDL  


Hop til top
Spaniens GP - Set og sket - bunden

BAR teamet har snydt. Det er der beviser for og derfor er teamet tilbage hvor de startede med 0 point.

BAR har fået frataget deres point fra San Marinos GP og får heller ikke points i hverken Spanien og Monaco. Deres tilsyneladende snyd har faktisk fået en mild dom, men der er iværksat nye undersøgelser af FIA. Hvad de munder ud i, må vi afvente og se. Kun Red Bull blandt de andre teams fik point med hjem fra det spanske. Det lykkedes for flere af bilerne blandt de nederste fem teams at udgå, så det var skuffende at se deres præstationer.

Red Bull - 14 points:
Èt point blev det til for Red Bull denne gang. Det var David Coulthard der denne gang sørgede for points til Red Bull. Spørgsmålet er om Red Bull er ved at nå grænsen for bilens formåen, eller om man er stand til at udvikle flere forbedringer på bilen. Det går langsomt tilbage for Red Bull, forstået på den måde, at de andre teams nu er begyndt at køre fra dem. David Coulthard fulgte egentligt rimeligt godt med, men flatspottede et dæk undervejs. Det skabte så mange vibrationer i bilen, at han ikke kunne holde tempo og samtidigt også måtte til at bremse anderledes for at skåne bil og især dækkene. Liuzzi udgik ret hurtigt. Han klagede over en dårlig balance i bilen, så han egentligt oplevede både over- og understyring i bilen, og da også tracktionkontrollen trådte ud af funktion, forsvandt bilen for ham, og så var han parkeret i sandet og ude af løbet. Man var dog heller ikke særligt glade i teamet efter løbet, men egentligt heller ikke skuffede. Eneste skuffelse var at Liuzzi måtte udgå. Man ved at der nu skal arbejdes hårdere med udviklingen, og allerede i den kommende uge tester man på livet løs igen.

Sauber - 7 points:
De var noget kortfattede efter det spanske GP i Sauber teamet. Begge biler udgik. Jacques Villeneuve med en lækage der gjorde at al vandet forsvandt fra motoren, og Felipe Masse få omgange før mål med en ødelagt fælg. Der var heller ikke den ønskede fart i bilerne, så det håb man havde opbygget efter San Marinos GP forsvandt ret hurtigt. JV var dog på vej mod pointene da han fik problemer. Massa kunne simpelthen ikke følge med de andres tempo, og måtte også parkere bilen lige efter pitudkørslen med en defekt fælgkant som lod luften slippe ud af dækket. Skuffelse i Sauber.

BAR - 0 point:
Alle ved vist efterhånden hvad BAR teamet selvforskyldt har udsat sig selv for.

Jordan - 0 points:
Begge Jordan kørere havde vel egentligt en udmærket kvalifikation, men desværre for Monteiro, ville motoren ikke mere efter at han var kørt over stregen efter hans kvalifikation. Altså om bag i køen af biler da starten skulle gå for hans vedkommende. Kørerne fornemmer at det arbejde der udføres i teamet er ved at få give resultat. I hvert fald føler de at bilerne nu bliver bedre og bedre, og glæder sig allerede til Monaco, hvor det ikke så meget er motorkraft det kommer an på. Til gengæld får de en god opgave i at sætte bilerne rigtigt op. I Spanien sluttede begge kører igen løbet. Det er ikke mange gange de udgået, modsat tidligere sæsoner hvor bilerne har udgået ofte.

Minardi - 0 points:
Minardi har ikke været specielt heldige med deres nye bil. I Spanien gik det fra helt slemt til endnu værre. Begge biler kom ikke fra start, men de fik dem dog genstartet, men var allerede en og to omgange bagefter. Allerede efter 13 omgange kørte Friesacher af banen og parkerede bilen. Meget bedre var det ikke for Albers som blot otte omgange senere udgik med gearkasseproblemer. Så skuffelse for Minardi der trods omstændighederne dog næsten altid får en bil eller to i mål, denne gang fik kørt i alt 21 omgange ud af 132 mulige. Nu kan det snart ikke blive ringere.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk