Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.5.2000
 F3000 - Travl tid for Kolby
 ALMS på Silverstone
 
11.5.2000
 CART - Brack hurtigst
 

Hop til top12.5.2000

F3000 - Travl tid for Kolby

Det har været en travl tid for Kristian Kolby - Formel 3000 og opvarmningen til Le Mans i midten af juni.

Sæsonen begyndte med Formel 3000-løbet på Imola. "Det var et meget langt og hårdt løb, især i betragtning af, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg kunne forvente mig," forklarer Kolby der kommer fra det engelske Formel 3 hvor han sluttede lige efter den store sensation i Formel 1, Jenson Button. Der var både skuffelser og opmuntring i det første løb. "Jeg endte med at blive kvalificeret som nr. 20, hvilket jeg var lidt skuffet over, da jeg havde håbet på at kunne kvalificere mig nær en 11. plads og havde regnet med, at min team kammerat ville være i top 6 ( han kvalificerede sig bag mig som nr. 23)," siger han.

Dagen efter var gjaldt det - faktisk var løbsdagen mere afslappet. "Da jeg kørte ud på banen, var jeg ikke så nervøs, som jeg først troede, at jeg ville være, og da fem sekunder skiltet blev rejst, var alle nerver, som måske havde været der tidligere, lige pludselig væk. Jeg kom godt nok af linien og holdt min position ind i det første hjørne og havde nok at gøre med at undgå at ramme biler, der snurrede rundt foran mig," siger han om de første meter i Formel 3000.

I et hårdt løb kom Kristian igennem i debutløbet. "Da jeg steg ud af bilen, var jeg glad for, at jeg var kommet over mållinien og ikke var træt. Det betød, at jeg har fået noget ud af mit hårde fitnessarbejde."

Heldet var ikke på danskerens side i det følgende løb på Silverstone, på trods af han følte at raceren var god. "Sidste mand over mållinien var den hurtigste, og desværre var jeg den første og faldt på sidste omgang helt ned på 15. pladsen," siger Kolby om kvalifikationen til løbet i England. "Løbet blev startet bag pacecar, og jeg kom hurtigt op på 9. pladsen, da Astromega køreren Fabrice Walfisch snurrede på første omgang. Man kunne ikke se en hånd foran sig, og David Saelens overhalede mig, da jeg bremsede forkert ind i Abbey, men på de første omgange var jeg helt oppe ved både ham og min teamkammerat, Franck Montagny. Banen begyndte meget hurtigt at tørre, hvilket ikke var godt for mig, da min bil på fuldstændig våd opsætning, hvorimod de andre biler kun var på halvvåd," forklarer han - derfor faldt han tilbage på 12. pladsen.

Derefter gik det videre til Le Mans til prækvalifikationen. På grund af et uheld fik Kristian ikke chancen for at køre nogle omgange. Marc Goosens fik kvalifikationsdækkene på bilen, men snurrede for enden af Mulsanne langsiden, og dermed røg mine chancer for nogle omgange sidst på dagen," siger Kolby der skal køre sit første Le Mans i år for Cadillac.

Det seneste løb var Formel 3000-løbet i Barcelona der fik en kedelig udgang. Generelt følte Kristian sig ikke godt tilpas i raceren. "Min startposition var ikke så god, som vi havde regnet med, og vi kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke var hurtige nok. Min team kammerat, Franck Montagny, havde sat bilen lidt anderledes op, og han var 10 pladser foran mig, så vi besluttede at ændre vor opsætning til løbe," forklarer han. Dagen efter gik det ikke nemmere. "Jeg kom ikke godt fra start (årets underdrivelse), men det lykkedes mig at komme et par pladser op på første omgang. Efter 10 omgange lå jeg på 19. pladsen og kæmpede med kraftig understyring. Jeg var med i en lille gruppe, hvor den unge spanske Minardi testkører, Alonso, i hårnålen optimistisk gik for et hul, der ikke var der, og kørte mig af banen," siger han. "Jeg var i stand til at køre bilen tilbage til pitten, men der var for mange skader til, at den kunne repareres. Det var en forfærdelig weekend for mig, og det eneste gode ved den, var, at Franck sluttede på sjette pladsen og fik sæsonens første points til DAMS," siger han videre om det kedelige løb.

Nu står der Nürburgring på menuen. "Det bliver et svært løb, da jeg aldrig tidligere har været på banen, men jeg prøver på at lære den på min computer," siger han. I øvrigt kan Kristian følges på dansk grund når han - om alt vil - kører

BB  


Hop til top
ALMS på Silverstone

Vores tidligere danske F1 kører, Jan Magnussen, deltager nu i den amerikanske American Le Mans Series. Denne løbsserie har efterhånden slået sit navn fast, og ekspanderer derfor. I år køres derudover i Nordamerika, også 2 løb i Europa, og et i Australien. Derudover er der selvfølgelig deltagelsen på Le Mans i Frankrig.

Det første løb i Europa finder sted på Silverstone i morgen lørdag. Der er i dag 2 træningssessioner og 1 kvalifikationsrunde. I morgen lørdag er der 1 træningssession og 1 kvalifikationsløb.

Selve løbet starter kl. 19.00, og er placeret på dette tidspunkt, for bl.a. at give kørerne en mulighed for at prøve overgangsfasen mellem lys og mørke, inden man skal til Le Mans. Løbet vil blive bragt på Live på Eurosport. Tjek selv for tiderne for transmissionen, da der i skrivende stund, stadig er lidt tvivl om udsendelsens starttidspunkt.

PDL  


 

Hop til top11.5.2000

CART - Brack hurtigst

Den svenske ChampCar-kører Kenny Brack har kørt sig til den forløbige bedste startposition i Firestone Firehawk 500 der køres på den japanske Motegi-bane. Svenskeren der kører for Team Rahal var 2/100 hurtigere end sidste års mester Juan Pablo Montoya i Lola-Toyota. Brack kørte den hurtigste tid: 26,072 sekunder.

"Det er tidligt i weekenden, men det er bedre at være med fremme i toppen end at være bagerst," siger Brack der sidste år kørte i den mindre kendte IRL-serie. Derudover peger han på at det var første gang i år at teamet ikke havde problemer med raceren. Løbet skal køres på lørdag, og Brack har gode muligheder for at holde forrest – da der er lovet regnvejr til fredagens sidste kvalifikation. Der er mere regn på vej, så måske bliver løbet udskud til søndagen – løbet skulle ellers køres lørdag.

Brack kan sikre sig sin første pole i ChampCar
Foto: Allsport

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk