"Det bliver vores sidste intensive test inden Le Mans den 17. juni, så der bliver tale om en virkelig hård uge hernede på den spanske Formel 1-bane. Audi har valgt disse sydlige himmelstrøg, fordi vi skal teste under forhold, der kommer så tæt på Le Mans som muligt. Det vil sige, at vi skal køre lange stræk i stegende hede samt teste om natten for at checke, hvordan R8'eren opfører sig ved ekstreme temperatur-svingninger," forklarer Tom K.
Selv om programmet således er hårdt, så synes Tom Kristensen at kunne håndtere presset. Michelin har skamrost hans indsats og evner til at analysere en racers opsætning, og i BTCC-afdelingen satte det 32-årige multitalent dagens bedste tid, inden han måtte udgå på grund af en knækket drivaksel.
"Det har været en mærkelig sæson med ups and downs. Audi R8'eren er forrygende, hvilket vores sejr på Sebring og de tre første pladser i forrige uges Le Mans-test viser, og jeg har som altid nydt at teste Formel 1, hvor jeg har været så heldig at få 2.000 kilometer for Michelin i denne sæson. Men mit Honda-teams hidtil dårlige resultater i BTCC har irriteret mig, fordi vi i fællesskab burde have fået mere ud af bilen. Det kom nok lidt til udtryk i weekenden, hvor jeg i første løb måtte starte bagest, fordi hældningsgraden på min bils bagspoiler ikke overholdt reglementet. I løbet fik jeg mig kørt op til en sjetteplads efter min teamkammerat James Thompson, og da han i sidste sving satsede på at gå udenom en konkurrent, smuttede jeg indenom og blev nummer fem. Jeg gnubbede sidespejle med Thompson, og normalt skal man selvfølgelig ikke tage den slags chancer over for en teamkammerat. Men jeg var tændt og har givet James hånden som undskyldning, så vi har fået episoden ud af verden. Jeg tror imidlertid, at publikum undrede sig," griner Tom Kristensen! Han fortsatte herpå den aggressive kørsel i hovedløbet og satte løbets hurtigste tid, inden drivakslen ødelagde alle chancer for en plads på podiet.
"Men Gabriele Tarquini vandt heldigvis i en Honda Accord fra vores søsterteam JAS, så måske er vi nu omsider ved at lukke hullet op til Ford," håber den travle dansker.
tomkristensen.com
Søndagens morgentest gik faktisk rigtigt godt og Thomas sluttede på en 10. plads. Ved starten på løbet gik det faktisk også rigtigt godt.Thomas kørte flot op gennem feltet og fik indhentet 7 placeringer. Dette var også det eneste positive i denne weekend, som sluttede med at Thomas måtte udgå pga. bilens trækaksel gik i stykker. "Jeg kunne mærke, at der var noget galt, så jeg kørte straks ind til siden" fortalte en meget skuffet Thomas Serwin.
Selvfølgelig var Thomas skuffet over at måtte udgå, men det var bestemt ikke pga. han kan lide banen! "Den bane burde forbydes" halvgriner Thomas "hvis man kører bag en vogn må man bare køre efter ham, kører han forkert gør man det også selv, man kan slet ikke se foran den forankørende bil!"
Trods weekendens problemer har Thomas kun ros til teamets medarbejdere. "Deres arbejde har været imponerende, og jeg ser virkelig frem til det næste løb" fortalte Thomas, der virkelig havde haft medlidenhed med disse medarbejdere, som bare havde knoklet for at få bilerne til at holde.
Der var alt for mange dumme problemer i denne weekend, men Thomas ved godt, at det eneste man kan er at se fremad. Thomas har i hvert fald ikke tænkt sig at huske denne weekend hvor han og teamet havde en rigtig sort weekend forfulgt af uheld.
Udover at Wilson har været test-kører hos Williams, så har han også i de sidste tre år kørt i den internationale F3000 serie. Hans karriere startede, som så mange andre racerkørere, i go-kart. Han har sidenhen vundet det brasilianske F3 mesterskab samt det Syd Amerikanske F3 mesterskab i 1995, inden han tog springet til Europa, og F3000.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at skulle køre for Sigma i CART," udtaler Wilson. "Netop denne serie mener jeg er den mest jævnbyrdige indenfor motorsporten. Der er en god atmosfære, og masser af dygtige og talentfulde kørere."
Teamet, der har hovedkvarter tæt på Chicago Motor Speedway, ejes af Tom Wieringa, der bl.a. også har en finger med i KOOL Green's Toyota Atlantic team.
Dermed er det første team altså klar til næste års sæson, men Silly Season kører jo hele året, så inden længe vil rygter om de øvrige teams helt sikkert begynde at svirre.