Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.5.2003
 Gammel kending vender tilbage
 Østrigs GP - første kvalifikation
 Østrigs GP - 1 fri træning
 
15.5.2003
 Østrigs GP - Jordan preview
 

Hop til top16.5.2003

Gammel kending vender tilbage

En gammel kending vender tilbage til Formel 1 sporten. Frank Dernie er blevet ansat hos Williams for at hjælpe Patrick Head med specielle projekter.

Frank Dernie. Det er et navn man ikke har hørt i flere år i Formel 1 sammenhæng. Men Dernie har faktisk haft en lang karriere i Formel 1. Nu vender han tilbage til motorsportens ypperligste klasse.

Frank Dernie startede sin karriere helt tilbage i 1976 hos det daværende Hesketh team hvorefter han skiftede til Williams teamet. Det skete i 1978 hvor han arbejde med aerodynamik. Han lagde grunden til en del af den aerodynamik som Williams bilerne på det tidspunkt brugte og siden har arbejdet videre på med succes. Bl.a. var han en af foregangsmændene til at Williams fik deres egen vindtunnel.

Med udgangen af 1988 stoppede samarbejdet med Williams og i stedet kom Frank Dernie til Lotus som teknisk direktør, dog uden den store succes. I 1991 flyttede han så igen, denne gang til Ligier teamet. Igen holdt samarbejdet kun i et par år hvor efter han vendte tilbage til England igen. Nu hedder teamet Benetton og der kom Dernie til at arbejde sammen med bl.a. Ross Brawn. Ross Brawn har faktisk også en fortid hos Williams. Vi ved vist alle hvor han arbejder i dag.

Turen gik tilbage til Ligier hvor ejeren nu hedder Flavio Briatore. Ejerskabet skiftede. Tom Walkinshaw overtog Ligier fra Briatore. Tom Walkinshaw havde på samme tid Arrows. Frank Dernie blev flyttet over i Arrows teamet i stedet. Ligier gik siden hen til Alain Prost.

I 1996 stoppede Frank Dernie hos Arrows - og Formel 1. I stedet kom han til Lola hvor han var med til at designe firmaets Formel 3000 biler. Det seneste år har han været uden arbejde i motorsporten, men er så nu vendt tilbage til Williams, hvor han som tidligere nævnt skal indgå i et snævert samarbejde med Patrick Head.

PDL  


Hop til top
Østrigs GP - første kvalifikation

Weekendens første kvalifikation blev en noget rodet affære med ikke mindre end to afkørsler - og Schumacher brødrene først og sidst.

Den første kvalifikation til det østrigske GP blev præget af to afkørsler som begge betød rødt flag indtil bilerne var fjernet. Derudover var der nok nogle lidt usædvanlige placeringer. Flere teams har nogle ting der skal rettes inden den endelige kvalifikation lørdag.

I den første kvalifikation starter kørerne som deres placeringer er i mesterskabet. Den første kører som kørte af banen var Ralf Schumacher som spandt af banen efter at have sat en god tid i den første sektor. Det betyder at han starter først når kørerne i morgen lørdag skal bestemme den endelige startopstilling søndag. Den anden afkørsel var Ralph Firman mester for da hans bil skred for ham. Han starter dermed som nr. 2 i kvalifikationen.

Af de lidt mere bemærkelsesværdige ting som skete, var at Toyota ikke har kunnet få det til at fungere endnu. Heller ikke Renault kørerne er så højt placeret som vanligt. Derimod har Pizzonia og Webber klaret det fint. Webber starter som tredjesidst i morgen, og Pizzonia kørte sig i dag ind på en fin niendeplads. BAR er med i top 5 - også en positiv dag for dem.

Nu gælder så forberedelserne der skal afprøves i morgen i de to fri træningssessioner inden den endelige kvalifikation.

Top 8 efter den første kvalifikation:
1. Michael Schumacher - Ferrari
2. Rubens Barrichello - Ferrari
3. Mark Webber - Jaguar
4. Jacques Villeneuve - BAR

5. Jenson Button - BAR
6. Montoya - Williams
7. David Coulthard - McLaren
8. Raikkonen - McLaren

Tiderne fra 1. kvalifikation

PDL  


Hop til top
Østrigs GP - 1 fri træning

Coulthard var hurtigste mand efter den første fri træning på den østrigske A1-Ring. Men også den truede Pizzonia i Jaguar var godt med fremme.

Den første fri træning ved det østrigske GP er overstået. Det er koldt men tørt i de Steyrske bjerge. Den første træning bød på et par overraskelser.

Montoya var den første af de store navne til at sætte hurtigste tid men blev godt fuldt på vej af Mark Webber der igen markerer sig positivt. Ferrari kørerne var de kører der kørte flest omgange, begge var oppe på over 30 omgange hvilket ingen andre kørere var. Flere kørere overraskede - både positivt og negativt. Toyota'erne havde svært ved at finde sig til rette på banen ved den første fri træning. Kun Minardi'erne var langsommere.

Derimod var Pizzonia med fremme helt til slut. Han lå i den største del af sessionen midt i feltet, men til sidst kørte han sig ind på tredje hurtigste tid. Men det er kun den første fri træning. Meget kan nå at ændre sig både i dag og i morgen.

Top 8 efter den første fri træning:

1. David Coulthard - McLaren
2. Jarno Trulli - Renault
3. Antonio Pizzonia - Jaguar
4. Michael Schumacher - Ferrari

5. Mark Webber - Jaguar
6. Fernando Alonso - Renault
7. Jenson Button - BAR
8. Nick Heidfeld - Sauber

Alle tiderne

PDL  


 

Hop til top15.5.2003

Østrigs GP - Jordan preview

Sidste år fik Jordan teamet tur i den fra og med det østrigske GP. Sker det samme i år selvom Firman tyvstartede pointscoringen i Spanien?

Sidste år fik Jordan en god periode fra og med det østrigske GP. Sker det samme i år? Det er ikke sikkert i og med at Fisichella og Firman allerede har scoret points i år. Men den evige optimisme hos Eddie Jordan er absolut tilstede. Han håber selvfølgelig på at man kommer ind i en tilsvarende stime af points - og helst flere points end sidste år.

Umiddelbart ser det rimelig godt ud for Jordan. Støtter man sig til statistikken så har Jordan i de seneste år næsten hvert år fået points med fra A1-Ring. I hvert fald er Fisichella meget optimistisk her forud for GP'et. Helt anderledes ser det ud for Ralph Firman som ikke har kørt på banen før. Han skal bruge teamets såkaldte test fredag formiddag til at lære banen at kende. Så hvem ved? Måske får Jordan igen points med fra banen. Det vil lune hos teamet og især hos Eddie Jordan.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk