Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.5.2000
 Telefonica satser på Internet
 
16.5.2000
 Kæresten forlader Eddie Irvine
 Benetton Playlife nyheder - tirsdag
 Virus hos Williams?
 Michael Schumacher frygter pit-stop
 CART versus F1
 Lauda - Coulthard bliver stærkere
 Johnny drømmer
 

Hop til top17.5.2000

Telefonica satser på Internet

Nu er grunden til at Telefonica valgte at trække sig ud af forhandlingerne om en overtagelse af Minardi-teamet måske fundet. Den spanske telegigant, der er i en voldsom ekspansion i Europa og Sydamerika offentliggjorde i går aftes at de har købt det amerikanske net-firma Lycos.

Og det er ikke småpenge de har måttet give for portalen. Handelsbeløbet er anslået til den nette sum af 100 milliarder kroner. Det er Telefonicas og Lycos mål at der nu bliver præsenteret den første globale Internet-portal hvor det nydannede firma Terra-Lycos står bag portalen.

Men Telefonica kan købe Minardi-teamet for godt en 1/100 af det beløb de har købt Lycos for - så det er jo kun en lille investering. Iøvrigt er Benetton også blevet et emne for Telefonica som sponsor fra den kommende sæson.

BB  


 

Hop til top16.5.2000

Kæresten forlader Eddie Irvine

Eddie Irvine som kører for Jaguar Racing, er blevet single igen. Eddie Irvine har været kæreste med den hollandske model Anouk Voorveld. Den engelske tabloidavis The Sun beretter at Eddie Irvine og Anouk Voorveld skiltes som gode venner.

Eddie Irvine siger om bruddet med Anouk Voorveld "Der var ingen speciel grund til bruddet, det ebbede bare ud. Men det var ret mærkeligt at se hende forlade mig med alle sine kufferter."

BKP  


Hop til top
Benetton Playlife nyheder - tirsdag

Benetton Playlife ser frem til de næste 3 løb med store forhåbninger om gode resultater, da man mener at de 3 næste baner passer bedre til B200, end de 3 seneste baner har gjort. De store forventninger skyldes at Alexander Wurz satte dagens bedste tid på tredje dagen da man testede i sidste uge på Jerez, og hvis man sammenligner med alle 3 dage, så var Alexander Wurz den anden bedste kører sammenlagt.

"Efter at havde testet 3 dage på Jerez, så forlod jeg banen med testens bedste tid. Vi fandt et rigtigt godt set-up, og med det satte jeg dagens bedste tid. Jeg kørte ialt 58 omgange på tredje dagen, og jeg følte at jeg kunne presse raceren til sit yderste med dette set-up." siger Alexander Wurz.
I følge Alexander Wurz har man lavet nogle forbedringer på raceren, men føler ikke at man er nået så lang med udviklingen som man gerne ville havet været, og forsætter "Vi har stadigvæk ikke fået testet alle de nye dele som der er blevet udviklet, men vi fik testet nogle dele som virkede bedre end forventet, og dem vil vi selvfølgelig bruge på Nurburgring. Jeg håber at dette er en skridt i den rigtige retning, og at de andre dele som ikke er blevet testet er lige så gode som dem vi lige har testet."

Benetton Playlife er allerede taget afsted til Nurburgring for at være 100% klar til fredagens første frie træning.

BKP  


Hop til top
Virus hos Williams?

Der var under det Spanske Grand Prix forlydender om, at BMW-Williams teamet skulle være blevet ramt af den berygtede virus "I love you". Virussen, der lagde adskillige servere ned verden over, skulle angiveligt også have fundet vej til teamets computere, men dette benægtes af BMW-Williams. Teamet bruger en såkaldt Firewall, og den hævdes at have beskyttet teamet mod "kærlighedsangrebet".

"Der har overhovedet ikke været noget problem for Williams. Firewall programmet, som beskytter vores system, holdt alle virus inficerede e-mails som kunne have skadet os ude," siger en talsmand for teamet.

TNR  


Hop til top
Michael Schumacher frygter pit-stop

Michael Schumacher er bekymret forud for det Europæiske Grand Prix på Nurburgring. Det er når der er påfyldning af raceren at der er det store problem, efter at Nigel Stepney blev kørt ned ved Michael Schumacher's første pit-stop ved det Spanske Grand Prix forrige weekend. Ferrari fører stadigvæk konstruktørens mesterskab med 7 point, men kan miste det forspring til McLaren hvis pit-stoppet skulle kikse igen.

Som erstatning for Nigel Stepney, har man taget Pietro Timpini der erstattede Nigel Stepney ved det Spanske Grand Prix. For at Pietro Timpini skal få noget erfaring med påfyldning af raceren, så har man øvet 30 pit-stop med Luca Badoer, og Pietro Timpini har lavet 120 øvelser hvor han skulle sætte studsen i tankdækslet . Alt dette arbejde er for at få arbejdet de nye arbejdsrutiner ind mellem Pietro Timpini og de mere erfarne pit folk.

McLaren ser mere og mere selvsikkere ud, og de er overbevist om at efter weekendens løb på Nurburgring, så vil de fører konstruktørens mesterskab. McLaren vil prøve at se om de kan udnytte Ferrari's svage punkt med pit-stop. Men de ved godt at det bliver meget svært.

BKP  


Hop til top
CART versus F1

Bør kørerne straffes for kvæstelser i Pit Lane ?

Som en naturlig konsekvens af begivenhederne i Spaniens GP diskuterer man nu indenfor sporten, om Schumachers uheld med sin chefmekaniker Nigel Stepney burde have haft konsekvenser for holdets videre indsats og pointhøst.

På verdensplan har motorsporten i bred forstand været vidne til flere ulykker på det seneste. For eksempler i CART hvor Michael Andretti for to uger siden var skyld i, at en mekaniker brækkede højre ben. I den serie forskriver reglerne, at en kører, der er indblandet i et uheld med alvorlig personskade i Pit Lane, skal trækkes ud af løbet.

Selvom det ikke under løbet var åbenbart, hvor alvorlige kvæstelserne var, har officials ved et møde fornylig besluttet at fratage Andretti såvel points som pengepræmien, for at understrege alvoren i denne bestemmelse. Dermed er Andretti ikke blevet stillet bedre, end hvis man havde haft fuldt overblik over situationen lige efter uheldet, og man har fået sat en stopper for eventuel spekulation i at bagatellisere skaders omfang.

Godt nok er de to serier ret forskellige, men skulle der være nogen grund til at regler om sikkerhed er vidt forskellige ?

Dog skulle man nok i bedømmelse af eventuelle sanktioner, medtage de forhold hvorunder uheldet er sket. Undertegnede er godt nok ikke glødende ‘Shumi-fan’, men mener dog at han stort set ikke har ansvaret for Nigel Stepneys kvæstelser. På den anden side må MS jo trods alt siges at have haft en mindre tidsmæssig gevinst, ved at køre før benzinpåfyldningen var helt afsluttet.

Der er nok dømt yderligere debat om emnet, f.eks. under pitsnak her på siden. Deltag i debatten - tryk her

GRN  


Hop til top
Lauda - Coulthard bliver stærkere

Den tidligere verdensmester Niki Lauda, vurderer at David Coulthard vil blive en meget stærkere Formel 1-kører efter at han har gennemlevet en svær tid, efter at han var indblandet i et flystyrt for 14 dages siden.

Lauda ved hvad han taler om, da hans selv har været indblandet i et flystyrt. "Efter den slags ulykke eller crash som David Coulthard har været udsat for, får man kun et problem hvis man mister ens tiltro," siger østrigeren. "Det sker kun hvis du er den eneste der begik fejlen," forklarer han om psykologien ved uheldet.

Lauda tror på en stærkere og mere komplet Coulthard
Foto: Allsport

Uheldet vil imidlertid præge skotten resten af livet. "Mens kørslen ikke ændre sig, vil resten af ens liv være anderledes. Efter det giver man mere opmærksomheden til de ting der sker i ens liv," forklarer Lauda der forklarer at man efter en sådan oplevelse værdsætter livet langt mere.

Østrigeren var i 1976 indblandet i sit værste uheld hvor han var ved at brænde ihjel på Nürburgring - et uheld som han overlevede og senere kørte han igen Formel 1, med stor succes. "Når jeg havde problemer på banen, kunne jeg altid sige at det var min fejl. Jeg var ansvarlig overfor mig selv ved at jeg brændte halvt ihjel på Nürburgring, fordi jeg var den der besluttede at sætte mig i raceren," forklarer han.

BB  


Hop til top
Johnny drømmer

Vi er på vej mod det europæiske GP på Nürburgring, og mindst én drømmer om at sejre der. Det er Johnny Herbert, som vandt der sidste år, og dermed skrev sig ind i Stewart teamets korte historiebog. Det var med til at give ham et løft sidste år, men vil det gøre det i år også?

Optakten for Jaguar teamet har været alt andet end lovende indtil nu. Det har været meget problemfyldt, måske kan ændringerne i teamet være med til at forbedre resultaterne for teamet. Efter testen på Jerez, var de fleste i teamet over bevidst om, at mange af deres problemer var løst, men er de dermed konkurrencedygtige? Det er der ingen garanti for.

Men Johnny Herbert vil selvfølgelig gerne gentage sejren fra sidste år. Der skal være en del betingelser i orden for at hans ønske kan gå i opfyldelse.

"Det vil være herligt at komme tilbage, speciel hvis vi kan få et lignende resultat, men lad os nu se. Sidste år regnede det, og jeg håber på det samme i år."

Herbert drømmer om en gentagelse af sejren - nu blot for Jaguar
Foto: Allsport

En anden der drømmer om et godt resultat på Nürburgring, er holdkammeraten Eddie Irvine. Banen har aldrig været helt god ved ham. I 1996 en sjette plads og i 1998 en fjerde plads som de bedste resultater der. Sidste år var lidt af en katastrofe for ham. Et dårligt pitstop kostede ham nogle vigtige point, han sluttede på en syvende plads. Mange mener, at det var det løb der kostede ham verdensmesterskabet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk