Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.5.2002
 Norbert Haug afviser flytning
 
15.5.2002
 Fiorano test - tirsdag
 Jerez test - tirsdag
 Enzo ville sige ok!
 Paul Ricard test - tirsdag
 Valencia test - tirsdag
 

Hop til top19.5.2002

Norbert Haug afviser flytning

Det har i den seneste tid været alvorlige rygter fremme om at Mercedes har planer om at flytte motorproduktionen til Tyskland, men det afviser Norbert Haug.

Mercedes lader sine Formel 1 motorer fremstille i England. Der har dog i den seneste tid været rygter fremme om at cheferne i Stuttgart har planer om at samle Mercedes interesserne i Tyskland. Det bliver dog klart afvist af firmaets motorsportschef, Norbert Haug.

"Hvad vi ønsker at gøre er at leve op til vore egne krav og ønsker. Alle kan se at der kommer nye og meget konkurrencedygtige fabrikker i Formel 1, og jeg mener at vi har nogle rigtig gode resurser i Stuttgart. Mario Illien er den tekniske direktør som holder øje med vores program. Det der sker at er vi vil bruge de tekniske faciliteter i Stuttgart noget mere. Vores to faciliteter arbejder tæt sammen som et team, og det er hvad der er i det. Vi arbejder godt nok på to forskellige steder, men alt fungerer som en enhed. De to fabrikker er tæt forbundne med hinanden."

Lige siden at Mercedes kom tilbage til Formel 1 i 1994 har man ladet motorerne fremstille i Brixworth hvor Mario Illien har sit firma. Mercedes har i år lidt under at have mindre motorkraft end de nærmeste foranliggende konkurrenter. Samtidig er man også klar over at motoren måske ikke er pålidelig nok. Mario Illien har siden sidste år været dybt berørt over det dødsfald som ramte medejeren og medstifteren af Illmor Motors, Paul Morgan. Paul Morgan døde ved en flyulykke.

PDL  


 

Hop til top15.5.2002

Fiorano test - tirsdag

Ferrari startede deres testprogram til det kommende Grand Prix i Monaco op på hjemmebanen Fiorano. Her kørte Luca Badoer den første testdag.

Samlet blev det til 104 omgange - hvoraf 32 omgange var på den korte bane. Badoers arbejde bestod i aerodynamik og set-up.

I dag støder Michael Schumacher til.

Testtider fra Fiorano, tirsdag den 14. maj 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Luca BadoerFerrari58,936104

BB  


Hop til top
Jerez test - tirsdag

Luciano Burti kørte test for Ferrari på Jerez-banen i Spanien.

Han kørte en F2001, chassis nummer 216 over 84 omgange. Testen var koncentreret om at teste Bridgestone-dæk.

Testtider fra Jerez, tirsdag den 14. maj 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Luciano BurtiFerrari1:22,99184

BB  


Hop til top
Enzo ville sige ok!

Enzo Ferraris søn, Piero Ferrari afviser at grundlæggeren af Ferrari, vendte sig i graven søndag eftermiddag.

Ved afslutningen af et møde i ledelsen i Ferrari Maserati Gruppen gav han sit besyv i den ophedede debat om Ferraris beslutning om at lade Michael Schumacher vinde. "Der er dem som siger at Enzo ville vende sig i graven. Jeg tror jeg kender ham rigtig godt og kan sige til de folk at jeg kan sige at søndag eftermiddag følte jeg at min far kiggede ned med et smil, mens han så sine to racere dominerede Grand Prix'et og to kørere der adlød teamordre," siger Piero Ferrari.

BB  


Hop til top
Paul Ricard test - tirsdag

Felipe Massa var ene mand på banen på den franske Paul Ricard-bane. Teamets anden kører, Nick Heidfeld var til konsultation hos lægen efter uheldet i søndags. Han kører test for teamet senere på ugen.

Derfor blevet testarbejdet overladt til teamets unge kører, Felipe Massa, der nu står overfor den store prøve i Monacos snørklede gade. Samtidig var det første gang han kørte på den franske bane. "Det er fornøjeligt at komme her og lære en anden ny bane og jeg kan virkelig godt lide den lange langside. Vejret har været godt i dag og jeg skulle ikke bekymre mig om trafik, da jeg var den eneste på banen," siger Massa.

Testtider fra Paul Ricard, tirsdag den 14. maj 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Felipe MassaSauber-Petronas1:38,94081

BB  


Hop til top
Valencia test - tirsdag

Tests forud for det kommende Grand Prix i Monaco er i fuld gang. Således har flere teams valgt at tage til Valencia for at teste som optakt til det krævende byløb.

Det var Williams' testkører Antonio Pizzonia der kørte på den hurtigste tid foran en anden Williams testkører Marc Gene.

Jarno Trulli begyndte testarbejde netop som optakt til løbet i Monaco, hvor han tidligere har overrasket ved at ligge med fremme i toppen af feltet. Derudover var også BAR til stede - de har stadig en del at indhente. Villeneuve stod for testarbejdet.

Testtider fra Valencia, tirsdag den 14. maj 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Antonio PizzoniaWilliams-BMW1:12,85484
2.Marc GeneWilliams-BMW1:13,17068
3.Jarno TrulliRenault1:13,57284
4.Jacques VilleneuveBAR-Honda1:14,33683

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk