Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.5.2000
 F3 - Rigtig god start for Kiesa
 Rally - God start af Lundgaard
 
19.5.2000
 F3000 - Kolby ikke kvalificeret
 DTC - Nu kommer "Superligaen" til Ring Djursland
 

Hop til top20.5.2000

F3 - Rigtig god start for Kiesa

21-årige Nicolas Kiesa er virkelig ved at få gang i sin Benetton racer... Ved onsdagens test kørte Nicolas sig op på en 3. plads, efter at han havde fundet et set up der passer perfekt til hans bil. Dette resulterede i at det unge talent slog sin teamkammerat med 1 sekund.

Ved lørdagens kvalifikation udviste Nicolas endnu en gang, at han virkelig ved hvordan hans racer skal køres.I gennem hele første tidtagning lå Nicolas nr. 2, men på sidste omgang slog en anden kører Nicolas tid og Nicolas måtte rykke ned som nr. 2. Dog ikke særlig længe! Kort efter blev nr. 1 diskvalificeret og Nicolas rykkede endnu en gang op som nr. 2.

Ved anden tidtagning lå Nicolas fra start til slut som nr. 2, så når løbet på Silverstone starter i morgen, ser vi det unge talent flot fremme i feltet og Nicolas slutter da også af med at sige til Formel-1.dk "Jeg regner/håber da med at komme i top 4".

Vi tror på dig og krydser fingre, Nicolas!

MEL  


Hop til top
Rally - God start af Lundgaard

Den danske rallykører Henrik Lundgaard er kommet godt i gang i forsøget på at vinde årets Europamesterskab i rally. Efter de første to dages kørsel i det bulgarske Albena Rally, ligger den danske Toyota Corolla-kører på en fornem 2. plads, blot 1,8 sekund efter Bruno Thiry fra Belgien i en Citroën.

Albena-rallyet afvikles på asfaltveje, som favoriserer de lette forhjulstrukne citroënbiler.

"Derfor havde jeg slet ikke forventet, at vi kunne følge med" sagde Henrik Lundgaard lørdag. "Bruno Thiry møder op med fuldstændig fabriksassistance fra 38 mand og flere helikoptere. I vores team er vi tre biler, der må deles om tilsammen 25 mand - det gør også en stor forskel" sagde danskeren.

Albena Rallyet afvikles tæt ved Sortehavskysten, og er det første væsentlige EM-rally i år. At konkurrencen mellem Thiry og Lundgaard, der har Jens Chr. Anker i co-driver sædet, er så tæt, indikerer, at danskerne er blandt kandidaterne til EM-titlen.

/ritzau/

AN  


 

Hop til top19.5.2000

F3000 - Kolby ikke kvalificeret

Fredagens indledende tidskørsler forud for weekendens Formel 3000 løb på Nürburg-ring i Tyskland bød på lidt af en nedtur for det danske motorsportstalent Kristian Kolby, der kører for DAMS Team'et. Kolby's tid rakte kun til en placering som nummer 27 i feltet, og dermed kvalificerede danskeren sig ikke til lørdagens løb.

/ritzau/

AN  


Hop til top
DTC - Nu kommer "Superligaen" til Ring Djursland

Næste stop på turné-planen for Dansk Touringcar Challenge bliver Ring Djursland. Søndag den 28. maj indtager bilsportens svar på superligaen den kuperede bane i nærheden af Tirstrup Lufthavn, og dermed vil det djurslandske motorsportspublikum kunne opleve stort set alt, hvad der kan krybe og gå af topnavne i den danske bilsport lige nu. Dansk Touringcar Challenge er nemlig den nye succesklasse, hvor de bedste udenlandsprofessionelle stiller op mod alle de bedste hjemlige amatører.

"Vi er utroligt glade for, at vi kan præsentere Dansk Touringcar Challenge her på Ring Djursland, for der er tale om en klasse, som virkelig har formået at løfte dansk bilsport op på et plan, der kan måle sit på et internationalt niveau," siger løbsleder Bent Rasmussen.

"DTC-klassen har nemlig masser af professionelle teams, bilerne er hurtige og flotte, og så er det alle de prominente navne, som sidder bag rattet. Det er noget, tilskuerne kan lide, og i Dansk Touringcar Challenge får publikum samtidig det helt enestående tilbud, at de kan komme ind på selve banen og møde deres idoler på gridden, lige inden starten går. Præcis som man ser det i Formel 1-transmissionerne i fjernsynet!"

På Ring Djursland anføres den professionelle del af DTC-feltet af ikke mindre end tre kørere, som i næste måned stiller op i det berømte 24-timers løb på Le Mans.

Det er duoen John Nielsen og Thorkild Thyrring, der i DTC-sammenhæng kører for McDonald's Nissan Racing, mens Formel 3000-køreren Kristian Kolby på Ring Djursland vil få sin DTC-debut i Renault Motorsport Danmarks helt specielle Megane Stationcar. Kolby er iøvrigt teamkammerat med en anden "prof", som også har sin DTC-debut til gode, nemlig Casper Elgaard.

"Men deres modstandere i Dansk Touringcar Challenge, amatørerne, arbejder faktisk også på et så højt niveau, at det i grunden er lidt misvisende at bruge betegnelsen amatører om dem," understreger Peter Elgaard fra DTC-organisationen.

"Langt størstedelen af de forskellige teams har nemlig på den ene eller anden måde de respektive danske importører i ryggen, og de griber virkelig tingene professionelt an. Tag f.eks. trioen Michael Carlsen, Michael Schröter og Jesper Sylvest, der ved sæsonstarten tidligere på måneden satte tempoet. Carlsen er virkelig et stærkt kort med sin velprøvede Peugeot 306, som han slog alle de andre med, men også Schröter er blandt de hurtigste i år, selv om han desværre fortsat ser ud til at lide under det sorte uheld, som forfulgte ham sidste år. Og Sylvest, ja, han har allerede fra starten af sæsonen vist, at han har gode chancer for at genvinde sin titel, selv om han er skiftet til en helt ny og uprøvet Citroën Xsara Coupé."

På Ring Djursland vil der også blive debut til et helt nyt mærke i Dansk Touringcar Challenge. Det er Hyundai, der får sin DTC-debut med sin Coupé-model, som skal køres af sidste års toer i Yokohama Cuppen, Brian Mikkelsen. Men måske kommer endnu en debutant ud af kulissen. Hvis man hos Peugeot Sport Team får den rigtige gearkasse frem, så kan det nemlig blive på Ring Djursland, at den populære Jason Watt får sit motorsportscomeback!

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk