Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.5.2001
 Skal det russiske Grand Prix erstatte et andet?
 
19.5.2001
 Villeneuve koncentrerer sig om BAR, men...
 Silverstone skal renoveres
 

Hop til top20.5.2001

Skal det russiske Grand Prix erstatte et andet?

Spekulationerne om det russiske Grand Prix er allerede ved tage fart. Et af de store spørgsmål er, om det skal erstatte et andet Grand Prix, og evt. hvilket.

Allerede nu er der meget snak om det russiske Grand Prix. Det kommer bl.a. fordi de fleste teams er imod at udvide løbskalenderen. De nuværende 17 løb om året skal ikke udvides, efter deres mening. Årsagen er ganske enkelt. Ifølge det nuværende reglement, er der perioder hvor der ikke må testes. Det betyder mindre tid til klargøring af nye biler. De fleste teams har samtidig problemer med at holde på personalet, der ikke ser deres familier ret meget i løbet af sæsonen. Bernie Ecclestone annoncerede i lørdags op til østrigske Grand Prix, at såfremt at banen står klar, vil Moskva være vært for det russiske Grand Prix, måske allerede i 2003.

Jordan teamchefen, Eddie Jordan, har allerede løftet sløret for nogle af hans spekulationer. Han mener at et af Grand Prix'erne i det øvrige Europa evt. kan udelades fra kalenderen.

Eddie Jordan:
"Det kunne meget vel være en af de nyere baner. En anden mulighed er fratage enten Tyskland eller Italien et af deres 2 løb. Eller måske lave en rotation, så de skiftes til at være vært for 2 Grand Prix'er. Jeg håber bare at de planlægger det rigtigt. Vi så tydeligt hvad der skete da de flyttede det britiske Grand Prix. Vejret er noget man skal tage meget hensyn til. Vi havde et godt løb i USA, og hvorfor så ikke i Rusland? Der er en meget stor interesse for sporten der. Dubai og Mellemøsten har også været på tale, men det er foreløbig udskudt. Problemet der er sand. Det er allevegne. Vi kan håndtere regn og blæst, men ikke sand."

Craig Pollock fra BAR teamet, mener at det kunne komme til at gå ud over det brasilianske Grand Prix, specielt set i lyset af de mange problemer, der har omgivet banen i de senere år. Flere andre baner står også på spring, for at blive en del af kalenderen. Jerez i Portugal skulle være klar igen efter flere års ombygning. Den bliver i dag brugt til tests for Formel 1. Det samme gælder for Kyalami i Sydafrika. Derudover står førnævnte Dubai på spring, sammen med Libanon og Kina. Australien er også inde i billedet. Det er dog med den "gamle" bane i Adelaide. Arrangørerne i netop Adelaide, har før været ude med støtte til en evt. parallel eller konkurrent til FIA's nuværende Formel 1 arrangement.

Oven i alles interesse skal så lægges nogle økonomiske interesser. For Ruslands vedkommende, gælder det, at det er et kæmpestort marked. Mange firmaer fra den vestlige verden, er meget interesserede i det kæmpestore russiske marked. Mange har allerede etableret sig der, og mange flere vil komme til. Markedsføringskanonerne er indstillet på det russiske marked. Og det er noget som man kan bruge Formel 1 til. Hvor mange sponsorkroner osv. er der ikke i Formel 1? En ganske udmærket måde at markedsføre sig på. Også i Rusland.

PDL  


 

Hop til top19.5.2001

Villeneuve koncentrerer sig om BAR, men...

Jacques Villeneuve er i gang med sin tredje sæson for BAR, og selvom teamet har lovet meget og troet på sejre, mesterskaber og masser af succes, så må det siges at teamet stadig ikke har levet op til de store forventninger - som de endda selv har været med til at skabe. Teamets topkører, Jacques Villeneuve nægter at han er begyndt at se til andre sider for at finde et nyt sæde, men lufter alligevel at der er nogle krav hvis han fortsat skal tro på teamet.

Det krav er ganske klart, og er opsat af teamet selv: de skal mindst ligge nummer 3 i konstruktørernes mesterskab. På dette tidlige tidspunkt i sæsonen er det selvfølgelig svært at sige hvordan det vil udvikle sig, men det tyder på at de tre første pladser er blevet optaget. Alligevel erklærer han at han ikke er på vej væk. "Jeg planlægger ikke at gå nogen steder hen. Jeg koncentrerer mig om dette projekt og jeg har ikke et farvel i tankerne," erklærer han, men sætter omvendte også nogle kriterier op for hvordan det skal se ud. "Det handler ikke om hvad der skal til for at jeg vil blive, men mere om der vil være noget der får mig til at forlade teamet. Teamet skal være i top-3 i konstruktørernes mesterskab. Det er de mindste forventninger og resultat som er acceptabelt," siger han.

På nuværende tidspunkt ligger BAR på 6. pladsen med 9 point, og teamet på 3. pladsen, Williams har 18 point. Tredjepladsen tror Villeneuve stadig er realistisk at nå. "Hvis teamet arbejdet godt vil vi være i stand til at nå det. Det er kun McLaren og Ferrari som ikke kan nås i år," mener Villeneuve.

BB  


Hop til top
Silverstone skal renoveres

Der har i de sidste par år været en del snak om hvor det engelske Grand Prix fremover skal afholdes. For et par måneder siden overtog Silverstone rettighederne fra Brands Hatch.

Brands Hatch havde ellers tegnet en aftale med FIA, men da den påkrævede ombygning ikke kunne gennemføres indenfor en rimelig tidshorisont, overgik aftalen til Silverstone. Brands Hatch slås bl.a. meget med miljøforkæmpere og miljøgodkendelser. Silverstone derimod har mere eller mindre fået pålagt at forbedre mange forhold på og omkring banen.

Vi husker vel alle at vejret ikke altid er lige stabilt i England, og da Grand Prix'et blev flyttet, ja, så druknede Silverstone mere eller mindre. Silverstone var for så vidt uskyldig i balladen, fordi de ikke havde ønsket flytningen af løbsdatoen. Men mange af faciliteterne på banen, er ikke up to date. Det er Silverstone blevet kritiseret for, og vil også gerne selv ændre disse ting. Bl.a. garager, hospitalet og pressecentret er ikke fulgt med tiden. Disse ting bliver nu renoveret eller totalt ombygget.

Det er lykkedes for selskabet bag Silverstone at indsamle og rejse et beløb i omegnen af kr. 500 mill. Den endelige plan for forbedringerne, vil efter al sandsynlighed blive offentliggjort i løbet af juni måned. Hele projektet vil blive overset af den tyske banedesigner, Herman Tilke. Fra Octacon, som står bag projektet lyder det:

"Vi håber på at kunne annoncere vore planer i næste måned. Der vil blive præsenteret ganske kraftige ændringer på Silverstone. De 500 mill. kr. er bestemt for fase ét og to i vores planlægning. Det betyder fundamentale forbedringer på banen og dens faciliteter. Med disse penge kan lave de nødvendige forbedringer. Hvis vi kan få et tilsvarende beløb i støtte fra den engelske regering, så kan vi ydermere opnå ting, som vil være rare at have. Hvis vi kan få støtten fra den engelske regering, vil vi være forud og foran alle andre baner. Hvis ikke, vil vi stadig være i top 5."

Det bliver spændende at se byggeplanerne, når de bliver fremlagt. Silverstone har på en eller anden måde, altid betydet meget for motorsporten i England.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk