Han følte at der var gode muligheder for at køre hurtigere. "Imidlertid spandt jeg på 3. omgang, netop hvor mine dæk var blevet varmet op til at køre stærkt. Jeg kom i gang igen, men dækkene var desværre blevet ødelagt," forklarer Kristian Kolby. Han måtte derfor slutte den første træning som nummer 26.
Imidlertid silede regnen ned lige før starten af den anden træning, hvorfor kun de sidste 10 minutter af sessionen blev tør. Kristian Kolby sluttede på en skuffende 27 plads.
"Efter at jeg snurrede i første tidtagning, kunne jeg ikke få bilen til at køre rigtigt igen. Den manglede simpelthen de sidste par hundrede omdrejninger," udtaler Kristian Kolby.
Da man gennemgik raceren fandt man ud af at der var problemer med motoren. "En lille dims til 26,50 kr. med moms ødelagde dette løb for mig," slutter Kristian Kolby.
Nu står den på et DTC, et løb mere i Monaco og så Le Mans.
Læs mere på KristianKolby.dk
Ved lørdagens kvalifikation udviste Nicolas endnu en gang, at han virkelig ved hvordan hans racer skal køres.I gennem hele første tidtagning lå Nicolas nr. 2, men på sidste omgang slog en anden kører Nicolas tid og Nicolas måtte rykke ned som nr. 2. Dog ikke særlig længe! Kort efter blev nr. 1 diskvalificeret og Nicolas rykkede endnu en gang op som nr. 2.
Ved anden tidtagning lå Nicolas fra start til slut som nr. 2, så når løbet på Silverstone starter i morgen, ser vi det unge talent flot fremme i feltet og Nicolas slutter da også af med at sige til Formel-1.dk "Jeg regner/håber da med at komme i top 4".
Vi tror på dig og krydser fingre, Nicolas!
Albena-rallyet afvikles på asfaltveje, som favoriserer de lette forhjulstrukne citroënbiler.
"Derfor havde jeg slet ikke forventet, at vi kunne følge med" sagde Henrik Lundgaard lørdag. "Bruno Thiry møder op med fuldstændig fabriksassistance fra 38 mand og flere helikoptere. I vores team er vi tre biler, der må deles om tilsammen 25 mand - det gør også en stor forskel" sagde danskeren.
Albena Rallyet afvikles tæt ved Sortehavskysten, og er det første væsentlige EM-rally i år. At konkurrencen mellem Thiry og Lundgaard, der har Jens Chr. Anker i co-driver sædet, er så tæt, indikerer, at danskerne er blandt kandidaterne til EM-titlen.
/ritzau/