Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.5.2003
 Defekt pakning årsag til brand
 Minardi får ny hovedsponsor
 
21.5.2003
 McLaren og Williams siger nej til 18 løb
 Sådan ser den ny McLaren racer ud
 

Hop til top22.5.2003

Defekt pakning årsag til brand

Ferrari har fejlsøgt påfyldningsanlægget til bilerne for at finde fejlen til branden ved Michael Schumachers bil i søndags.

Ferrari har forsøgt at finde fejlen der forårsagede branden i pittet i søndags ved Michael Schumachers bil. Samme anlæg blev brugt på Barrichellos bil et par omgange før M. Schumacher kom i pit. Barrichellos eget anlæg virkede tilsyneladende ikke.

Fejlen opstod ved at der kom benzin i udluftningsrøret i påfyldningsstudsen. Dette gjorde at der kom ild da man skulle fjerne selv samme studs fra Schumachers bil. Selve fejlen skyldes en defekt pakning i studsen. Om pakningen har været utæt eller har sat sig fast, foreligger der ikke noget om.

PDL  


Hop til top
Minardi får ny hovedsponsor

Det er lykkedes Minardi at få en hovedsponsor mere. Trust som i forvejen er sponsor for teamet, har øget sin støtte.

Minardi har fået en hovedsponsor mere. En af teamets sponsorer, Trust, har øget sit sponsorat i teamet. Teamet har i øjeblikket travlt med at få ændret udseendet på bilerne, så Trust logoet bliver endnu mere tydeligt. Minardi og Trust præsenterer det nye udseende på bilen ved en pressekonference i dag i Dordrecht i Holland. Bilerne vil først kunne ses med det nye udseende når teamet i næste uge ankommer i Monaco.

Hvor meget sponsoratet nu lyder på er uvist, men ethvert beløb modtages sikkert med stor tak i det økonomisk trængte team. Trust er en af de større leverandører af tilbehør til computermarkedet.

PDL  


 

Hop til top21.5.2003

McLaren og Williams siger nej til 18 løb

FIA bosserne vil gerne have flere løb puttet ind i løbskalenderen, men i hvert fald 2 teams siger nej til dette. Det er simpelthen alt for dyrt.

Ifølge Reuters vil FIA bosserne have 18 løb på kalenderen måske allerede fra næste sæson. Men det siger både Ron Dennis og Sir Frank Williams nej til. Bernie Ecclestone skulle have udtalt at den eneste måde at redde løbet i Østrig på - og måske også på Spa i Belgien - er at udvide antallet af løb. Ron Dennis og Frank Williams er overbeviste om, at det ikke kan fungere.

Ron Dennis:
"I den nuværende aftale er der mulighed for at udvide fra 16 til 17 løb, men ikke mere. Der er ikke et eneste løb som vi tager til hvor vi ikke taber penge. Det koster os penge at tage til hvert eneste løb, og der er intet grundlag for nogen af os til at få flere løb puttet ind."

Ud over at det er underskudsgivende forretning for alle teams at køre løb, så er der også et menneskeligt aspekt at tage hensyn til.

Frank Williams:
"De fleste mennesker i Formel 1 kan ikke klare både 18 løb og et omfattende testprogram."

I år der 16 løb efter at Spa blev skubbet ud. Næste år er planen at der skal være 17 løb. Bahrain og Kina står så godt som klar med et Grand Prix. Desuden tales der om at Spa måske igen skal tilbage. Hvis dette skal muliggøres - hvis det står til de herrer Dennis og Williams - skal et eller flere af de europæiske løb sløjfes for at skabe plads til de andre.

PDL  


Hop til top
Sådan ser den ny McLaren racer ud

Igår udsendte West McLaren Mercedes det første officielle foto af den nye racer, men samtidig kom også meddelelsen om at den ikke kommer til start i Monaco.

En talsmand for McLaren teamet udtaler:
"Banen i Monaco er ikke en bane der kræver så meget performance af selve raceren, så premieren udsættes foreløbig yderligere et løb.

Teamchef Ron Dennis tilføjer:
"Der er ingen logik i at tage den nye racer med til Monaco, uanset hvor hurtig den er, Monaco er en bane som stiller større krav til køreren end til raceren. Så indtil videre arbejder vi videre med at gøre den ny MP4-18 endnu mere pålidelig."

Næste skridt i udviklingsarbejdet på MP4-18 modeller foregår i dag på Paul Ricard banen i Frankrig, hvor teamets testkører Alexander Wurz påbegynder et stort testprogram, som primært er rette mod aerodynamik og holdbarhed.


(Foto: West McLaren Mercedes)

Nogle af de mere markante og tydelige forskelle på den tidligere model og den nye MP4-18 er:


Herudover forlyder det at motoren er monteret lavere i chassiet, for at sænke raceren tyngdepunkt.

Den nye racer er udstyret med en helt ny Mercedes-Ilmor motor, kaldet FO 110P V10.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk