Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.5.2005
 Stille finsk sejr i dramatisk løb
 Raikkonen igen på pole
 
21.5.2005
 Montoya skal starte bagerst
 Mario Haberfeld på standby
 Monacos GP - 4. fri træning
 Monacos GP - 3. fri træning
 

Hop til top22.5.2005

Stille finsk sejr i dramatisk løb

Kimi Raikkonen har muligvis kedet sig en smule i dagens løb i Monaco. Ingen truede på noget tidspunkt hans sejr, og som stort set den eneste kører i feltet havde han et stille og roligt løb.

Men bag ham var der kamp om pladserne. Ikke bare lå bilerne tæt, kørerne fik også den mærkværdige idé at overhale hinanden! Skak-spilleren Max Mosley, der jo mener at der kan være for mange overhalinger, har muligvis græmmet sig - for os andre, rigtige fans, var det god underholdning.

Det var ellers en noget stille start. De første omgange skete der ikke det store. Kimi Raikkonen trak fra resten af feltet - Alonso og Fisichella etablerede sig på de følgende pladser.

Men så kom der gang i sagerne - og det var Minardis skyld. Det lille team havde i virkeligheden et frygtelig dårligt løb, men fungerede ufrivilligt som katalysator for underholdningen. På vej ned mod Loews hårnålen spandt Christian Albers og holdt på tværs af banen. Heldigvis blev han ikke ramt, men der opstod en stor trafikprop.

I virkeligheden var det rent held at kun to biler kom til skade. David Coulthard trak den store nitte da han blev kysset i bagdelen af Michael Schumacher. Mens tyskeren godt nok måtte en tur i pit og have skiftet næsen, så det langt værre ud for skotten, der måtte udgå.

Kaoset affødte at der kom safety-car på banen. Flertallet af kørere benyttede denne mulighed til at smutte en tur forbi tankanlægget i pitten. Og her fik man syn for at det nok ikke lige var Renaults løb! Begge biler kom ind i pitten, og så måtte Fisichella, som den sidst ankomne, pænt vente på at Alonso fik fyldt bilen op.

Fire biler kørte dog ikke i pit. Raikkonen og Trulli, der så udgjorde frontgruppen, og Barrichello og Montoya, der begge kæmpede for at komme fremad i feltet, samtidig med at Barrichello kæmpede for at holde Montoya bag sig.

Men Minardi var slet ikke færdig med at underholde. Frisacher strøg af på det hurtige stykke lige efter tunnellen. Og han var ganske omhyggelig med at få smadret bilen ordentligt og sprede vragdele over så stort et stykke af banen som muligt. Heldigvis fik det ingen konsekvenser for noget.

Mere drama kom der senere i løbet, hvor Raikkonen stadig var i front, med Alonso på 2. pladsen, hårdt presset af to Williams racere, med Webber forrest. Efter et stykke bart asfalt fulgte så Fisichella, Trulli, Montoya, Ralf Schumacher, Barrichello og Michael Schumacher i en tæt klump, hvor Fisichella tydeligt var stopklods for resten af gruppen.

På vej ind i hårnålen lavede Trulli en dramatisk overhaling af Fisichella, der sendte den stakkels Toyota op over kantsten og fortov og Trulli ud i problemer. Hvad der lignede en noget optimistisk overhaling kan dog også have været en undvige manøvre. Det var tydeligt at Renault bilerne ikke var i topform. Begge biler kørte på et pitstop, og det stop kom under safety-car allerede efter 20 omgange. Det vil sige at de har kørt med meget brændstof og dermed slidt hårdt på dækkene. I den langsomme gengivelse så det ud som om Fisichella slingrede lidt ned ad bakken. Derfor er forklaringen med en undvige manøvre fra Trullis side måske ganske plausibel.

Specielt når man tager med i betragtning at alle de andre også kom forbi Fisichella i de næste par sving. Dermed endte italieneren igen udenfor pointene.

Den tilbageværende gruppe blev nu anført af Montoya (Trulli måtte en tur i pit), foran Ralf, Barrichello og Michael, og de må have været glade for hinanden for de holdt sammen helt indtil det ternede flag.

Bag Alonso var der efter et par pitstops byttet rundt på Williams racerne, så det nu var Heidfeld der pressede Alonso. Og på vej mod havnechikanen lavede han en smuk smuk overhaling og overtog dermed 2. pladsen i løbet.

Men at gå fra 2. til 3. pladsen gav dog ikke Alonso mere ro. Spanieren havde ligesom Fisichella problemer med bilen og kom nu under pres fra Mark Webber. Efter et par omgange forsøgte australieren at gøre Heidfeld kunst

MMT  


Hop til top
Raikkonen igen på pole

Kimi Raikkonen holdt fast i gårsdagens topplacering, men kun med den yderste milimeter af fingerneglene. Fernando Alonso var hurtigst i dagens tidskørsel, men samlet set var Raikkonen 0.083 sekund hurtigere end spanineren.

Ellers var det en kvalifikation uden de store overraskelser. Altså hvis man ikke længere er overrasket over at Michael Schumacher skal starte ned som nr. 8 og Barrichello ligger længere tilbage. Ferrari har det svært og i eftermiddag får de det rigtig svært. Monaco er en svær bane at komme frem på. Så selvom Ross Brawn har noget oppe i ærmerne kan det blive noget nært umuligt for Ferrari at gøre sig gældende i Monaco.

Den største overraskelse i Monaco må være Minardi. De har åbenbart fået gang i den nye bil, og starter i dag foran de to Jordan racere. Rart at se at der også kan ske forskydninger i den ende af feltet.

Bagved de gule chikaner fra Jordan starter Ralf Schumacher, der ikke har nogen tid og Juan Pablo Montoya der er blevet bonket i hovedet for en episode i lørdagens træninger. Columbianeren skulle angiveligt have blokeret bremserne fordi han var sur på Ralf Schumacher. Resultatet var et større uheld med tre smadrede racere.

For Montoya er det problematisk. Han har hårdt brug for point for at vise at han kan matche Raikkonen. Som det er nu glider han mere og mere ind i andenkørerrollen.

Selve episoden har jeg ikke set, men umiddelbart forekommer straffen, at tage hans tid fra lørdagens kvalifikation, lidt vattet. En kører der laver den slags små beskidte numre skal slåes i hovedet så han stadig er øm i knæene flere måneder senere. En lille degradering er ikke nok straf for usportslig opførsel!

Tidskørslerne var som nævnt domineret af Raikkonen og Alonso. De to var i en klasse for sig selv. Det tegner til et spændende opgør mellem de to unge kørere.

Næst i startrækkefølgen er Mark Webber, der endnu engang har gjort det godt i kvalifkationen. Nu skal han bare snart have omsat de gode placeringer i kvalifikationen til pointgivende resultater - på den konto har australieren skuffet i år.

Hvad der er værd at bemærke er at Webber er over et sekund langsommere end de to forreste. Nu skal man være lidt varsom med at tage alle tider for gode varer, da en lille ting som mængden af brændstof spiller afgørende ind på hvor hurtigt slæden kan bankes rundt i gaderne. Men tankevækkende er det nu alligevel.

Giancarlo Fisichella tager den næste plads, italieneren har brug for endnu en god placering, helst på podiet. Jarno Trulli på 5. pladsen virker skarp, men spørgsmålet er om Toyotaen giver ham mulighed for at gentage sidste års sejr. Umiddelbart ser det svært ud. Men Monaco er det umuliges bane.

Heidfeld og Coulthard følger derefter. David Coulthard har altid været god for et godt løb i Monaco. Sejr bliver det nu nok ikke til, men når man sidder i en Red Bull kan mindre også gøre det. Bare fornøjelsen ved at starte foran Michael Schumacher må give give Coulthard en god følelse.

Så vi kan se frem til et spændende løb, sikkert stadig med Raikkonen og Alonso i hovedrollerne. Hvem af dem der trækker det længste strå vil blive afgjort af marginalerne. En forskel er dog at Alonsos forspring er så stort at han godt kan nøjes med de otte point for 2. pladsen.

MMT  


 

Hop til top21.5.2005

Montoya skal starte bagerst

Løbsledelse og kommissærer har truffet en måske noget kontroversiel beslutning efter den første kvalifikation i Monaco.

Et uheld i den sidste af formiddagens frie træninger, har nu fået placeret ansvaret. Den skyldige er ifølge stewards Juan Pablo Montoya. Uheldet blev skabt da Ralf Schumacher kørte ud fra pittet. Derved kørte han ud foran Montoya der var på en hurtig omgang. Montoya overhalede derefter Ralf Schumacher og lavede tilsyneladende en brake-test på sin tidligere holdkammerat hos Williams. Ralf Schumacher bremsede dernæst så godt som han kunne på stedet, men lige efter ham kom David Coulthard der også kom ud fra pittet. Og lige bag dem kom Jacques Villeneuve, der lige som Montoya var på en hurtig omgang. Ralf Schumachers nødvendige nedbremsning skabte en kædereaktion bagude, som fik både Coulthard og Villeneuve til at køre op bag i både Ralf Schumacher og hinanden.

Efter træningen og tidskørslen har stewards kikket nærmere på video og telemetri, samt haft de fire kørere til afhøring. Efter en votering kom resultatet så. Montoya fradømmes sin tid i kvalifikationen og skal dermed starte som nr. 18. Montoya havde ellers kvalificeret sig i femte hurtigste inden søndagens afgørende kvalifikation. Ikke uventet var de tre forulykkede kørere ikke i tvivl om hvem der havde skylden. Deres enighed kom til udtryk ved den dom som stewards senere afsagde over Montoya. Lige så enige som de tre kørere var, ligeså uenig var Montoya og også Ron Dennis.

Montoyas kommentar efter dommen:
"Det er yderst frustrerende. Alt hvad jeg ved, er, at Ralf skar ind lige foran mig og var meget tæt på at ramme mig, og så antager folk at jeg brake-testede ham. Men min omgang var ødelagt, og alt hvad jeg gjorde var at trække til side, fordi jeg vidste at Villeneuve var bag mig. Så vidt jeg ved, er den der skabte ulykken David Coulthard."

Ron Dennis var mindst lige så lidt begejstret for domsafsigelsen som Montoya:
"Jeg antager at det er et spørgsmål om pres og spændinger. Kimis præstation var helt fabelagtig, men Juan Pablos nye startplacering gør tingene noget vanskelige og betyder at vi skal se nærmere på hvordan vi får scoret vigtige points med hans bil, at få ham og bilen i top otte, hvilket ikke var lige det vi havde regnet med at skulle gøre. Det er en beslutning som ikke kan appelleres fordi hændelsen er sket i en uofficiel træningssession, og det er så det. Ulykker og hændelser er alle en del af Grand Prix racing. At ødelægge hans (Montoya. red.) weekend er, mener jeg, en anelse at overreagere."

Der er absolut ingen tvivl om at hverken Montoya eller hans chef, Ron Dennis, er stærkt uenige i dommen. Måske er Montoya offer for omstændighederne, eller også har stewards haft en dårlig dag, eller måske ladet sig påvirke af et ukendt pres udefra. Hvem ved?

PDL  


Hop til top
Mario Haberfeld på standby

Mario Haberfeld, tidligere kører hos Conquest og Walker Racing, er blevet tilkaldt som mulig reservekører for Timo Glock.

Teamchefen hos Rocketsport, Paul Gentilozzi, har haft fat i telefonen og har ringet til den tidligere CCWS kører, Mario Haberfeld, for at få ham til at møde op i Mexico som reservekører for teamet. Sagen er nemlig den, at den ene af teamets normale kørere, Timo Glock, forulykkede temmelig alvorligt tidligere på måneden under test i Milwaukee. Det er ikke helt sikkert om Timo Glock er i stand til at køre, så Mario Haberfeld står klar i kulissen.

Timo Glock håber selvfølgelig på at han bliver så klar at han kan kører, men først i sidste øjeblik besluttes det om han får lov eller ej.

Løbet sendes på Eurosport søndag aften fra kl. 21,45.

PDL  


Hop til top
Monacos GP - 4. fri træning

Her i den sidste af de fri træninger forud for Monacos Grand Prix 2005, får vi måske det første fingerpeg om styrkeforholdet mellem kørerne, samt et lille forhåndsindtryk af hvordan de til køre i eftermiddagens kvalifikationsrunde.

I dagens første fri træning var det Juan Pablo Montoya der var hurtigst, han sluttede de 45 minutter af med at være 0,206 sekund foran Giancarlo Fisichella der kom ind på anden pladsen i hans Renault racer.

4. fri træning:
TidHændelse
10:15 Så tændte det grønne lys i pitudkørslen, og den sidste af de fire frie træninger er i gang.
Igen har kørerne 45 minutter til deres rådighed.

Der holder ingen kørere i kø ved pitudkørslen!
10:17 Raikkonen og Alonso kører ud fra pitten.
>BR>Nu kommer også Trulli på banen.
10:19 Liuzzi, Massa samt Villeneuve og Montoya på banen.
10:20 Alonso - 1:16,243 - 1. pl.
Raikkonen - 1:16,828 - 2. pl.
0,585 sek. skiller det kørere.
10:22 Trulli1:17,477 - 3. pl.

Raikkonen - 1:16,015 - 1. pl.
Han er nu 0,228 foran Alonso

Liuzzi - 1:17,610 - 4. pl.
Villeneuve - 1:18,366 - 5. pl.

Massa - 1:16,917 - 3. pl.
Flot kørt af Massa, der slet ikke var ude i dagens først fri træning!
10:23 Der er nu 9 biler på banen.

Coulthard - 1:16,997 - 4. pl.
M. Schumacher - 1:19,455 - 8. pl.

Raikkonen - 1:15,685 - 1. pl.
Han er nu 0,558 sek. foran Alonso.
10:25 Liuzzi - 1:16,698 - 4. pl.BR>Coulthard - 1:16,684 - 3. pl.
AN  


Hop til top
Monacos GP - 3. fri træning

I dag skal Formel 1 kørerne på banen tre gange, ført i to frie træninger af hver 45 minutter, og i eftermiddag i den første af de to kvalifikationsrunder, det liver i øvrigt sidste gang at kørerne skal køre en kvalifikationsrunde om fredagen.

3. fri træning:
TidHændelse
09:00 Med skiftet fra rødt til grønt i pitudkørslen, så er den 3. fri træning nu igang.
BR>Første mand på banen er Friesacher, og han følges af Albers og Monteiro.
09:02 Friesacher og Albers er nu tilbage i pitten, samtidig med at Karthikeyan, Raikkonen, Montoya og Liuzzi kører ud på banen.
09:04 Monteiro tilbage i pitten sammen med Karthikeyan, Raikkonen og Montoya.
Kun Liuzzi bliver ude på banen.
09:05 Dagens første tid:
Liuzzi - 1:24,705

Albers på banen igen.
09:07 Liuzzi - 1:23,137

Friesacher på banen.
09:09 Liuzzi - 1:21,486 - 1. pl.
Albers - 1:29,114 - 2. pl.
09:10 Albers - 1:27,356 - 2. pl.
Friesacher - 1:29,897 - 3. pl.

Liuzzi tilbage i pitten.
09:12 Albers - 1:25,729 - 2. pl.
Friesacher - 1:25,862 - 3. pl.
De to minardi kørere er begge over fire sekunder langsommere end Liuzzi fra RedBull teamet.
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk