Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.5.2000
 Verstappen på sykursus
 Villeneuve tilbage til Williams?
 Bekymring om holdbarheden
 Michael Schumacher i kamp for fred
 
22.5.2000
 Vil beholde Hakkinen og Coulthard
 Frentzen - Træt af orange racere
 Dennis - Vi er da konstante
 Bedste start i karrieren
 

Hop til top23.5.2000

Verstappen på sykursus

Meget alsidig weekend for Verstappen denne weekend. Han er en person med mange jern i ilden. Først alle gøremålene med at skulle sætte bilen op, så kvalificere sig og tillige med blive udsat for en del kritik fra nogle af konkurrenterne. Så selve løbet, hvor det ikke gik alt for godt, efter et spin på den regnvåde bane. Men ikke nok med det, nu han er han også kommet i FIAs søgelys. I hans merchandise, hvor man blandt sælger kasketter, også den officielle Jos Verstappen kasket, har man fundet en kasket, hvor FIAs officielle F1 logo er på. Det er der sådan set ikke noget galt i, men problemet er, at Jos Verstappen ikke har betalt for at få lov til at bruge logoet. Det betyder, at logoet skal fjernes indtil Jos Verstappen finder ud af, om han vil bruge logoet eller ej. Det forlyder fra upålidelige kilder, at Jos Verstappen er set siddende i hans motorhome, sammen med konen og adskillige team medarbejdere, for at fjerne logoet fra kasketterne.
PDL  


Hop til top
Villeneuve tilbage til Williams?

Craig Pollock og Jacques Villeneuve har gang i et eller andet. De sidste måneder har rygterne svirret ex-verdensmesterens fremtid og de to herrer har ikke afvist noget som helst. Seneste træk er at lade Villeneuve udtale sig om muligheden for et skift til Williams, hvis tålmodigheden med BAR slipper op. "Jeg ville elske at køre for Williams igen - alle ville. Se på den bil de har i år. Det er et superb design. Deres ledende designer Partick Head har gjort et fantastisk arbejde der," siger canadieren, og afviser at netop samarbejdsproblemer med Head skulle afholde ham fra at vende tilbage. "Vi havde stor respekt for hinanden. Selvfølgelig blev tingene lidt overophedet til tider, men det var bare to individer, som udtrykte forskellige meninger," udtrykker han det. "Jeg har stor respekt for Patrick. Han ved virkelig hvad han gør."

Der har tilsyneladende ikke været nogle samtaler mellem de to parter, men samme Head blev udspurgt om muligheden for en tredje kører i konkurrencen mellem Button og Montoya i weekenden: "Vi har problemer nok i forvejen. Jeg tror det er højst usandsynligt - men det er i den slags situationer at man ser sig godt for før man tager en stor beslutning."

"Det er ikke sandsynligt at der sker foreløbigt, men man kan aldrig vide," siger 29-årige Villeneuve. "Jeg havde en skøn tid hos Williams. Vi vandt løb sammen og vandt et verdensmesterskab og det er grunden til at jeg racer - for at vinde."

"Jeg ved ikke hvad der vil ske endnu. Det ville være fedt for mig hvis alt faldt på plads hos BAR, men hvis ikke er jeg nødt til at se på andre steder." Hvis Williams beslutter sig for at de har nok kører at vælge imellem foreløbig, står Villeneuve stadig på Benetton, Arrows og McLarens ønskesedler, i følge Craig Pollock. "En kørers karriere er ikke lang og man er nødt til at få så meget ud af det som muligt. Penge er vigtigt, men det er det at vinde også," siger Jacques Villeneuve.

CBA  


Hop til top
Bekymring om holdbarheden

Nu kan BAR ikke længere bygge deres forventninger til en solid og holdbar racer. Hverken Villeneuve eller Zonta gennemførte. BAR-teamet var i første omgang ikke rigtig glade for regnvejret. Villeneuve havde ellers leveret en ny superstart og kørte med i top-6 da den første omgang var kørt. Men da først regnen begyndte at sile ned, varslede det problemer for BAR og Villeneuve, der gled tilbage.

Teamet blev især forvirret over regnen og canadieren blev lidt længere ude på banen, og det kom i sidste ende til at koste pladsen med fremme. Teamet gik ellers efter en 1-stop strategi, men hvor der skulle improviseres var det svært for teamet. Han kørte på 7. pladsen indtil 47. omgang hvor Honda-ingeniører valgte at trække ham ud af løbet, fordi der var et problem undervejs.

"Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg kom ind til mit andet stop og på min omgang på vej ind, blev det fortalt mig at jeg skulle køre raceren ind og slukke den," siger Villeneuve - og det viste sig så at det var et motorproblem der gjorde at han måtte stoppe før tid. "Forholdene var meget svære da det først begyndte at regne fordi man ikke kunne se meget," siger han om forholdene på banen. "De fortalte mig over radioen at Mika Hakkinen var bag mig, men jeg måtte blot forsøge at gætte hvor han var," siger han om en enkelt episode.

Villeneuve ligger her i pointene - foran Pedro de la Rosa, men BAR fik ingen point
Foto: Allsport

Zonta overlevede i første omgang regnen, men et par spin gjorde at hans løb sluttede før tiden. "Af en eller anden grund kunne jeg ikke få så mange omdrejninger til at få en god start, og jeg var bag Herbert indtil det første pitstop, hvor det begyndte at regne meget. Efter skiftet var raceren god og jeg kørte godt, men efter mit andet stop begyndte jeg at få problemer med at skifte ned i gear," forklarer han - og det skulle også have været grunden til at han parkerede raceren i gruset. "Baghjulene blokerede da jeg bremsede og skiftede på et tidspunkt ned, og jeg spandt ud i gruset - og det var det!"

Hos Honda er man nu indstillet på at gøre noget ved holdbarheden. "Efter to uheldige løb, må vi nu revurdere det hele, og finde ud af hvor vi kan gøre forbedringer til det næste løb," siger Takefumi Hosaka.

BB  


Hop til top
Michael Schumacher i kamp for fred

Michael Schumacher er klar til at stille op i en fodboldkamp til fordel for fred i Mellemøsten. Tyskeren er klar til at spille sin fortrukne plads som angriber på torsdag, i en kamp mellem et stjenehold der møder et udvalgt hold af italienske sangere…

Michael Schumacher er igen klar til at spille fodbold - her er det en kamp i Monaco sidste år
Foto: Allsport

Kampen skal spilles på det olympiske stadion i Rom, og Schumacher er i form. Han trænede i sidste uge med hos den tyske klub Kaiserslautern. Dog kan tyskeren få problemer med at få en fast plads som angriber - blandt andet stiller Gabriel Batistuta fra Fiorientina og George Weah fra Chelsea op i kampen, der også har flere andre tidligere fodboldspillere på holdet.

BB  


 

Hop til top22.5.2000

Vil beholde Hakkinen og Coulthard

Hvis det står til Ron Dennis vil han helst beholde de to nuværende kørere - også i den kommende sæson. Det er udtalelser der sender rygterne om Jacques Villeneuve og McLaren noget på retur.

Først og fremmest har der været rygter om at Mika Hakkinen havde intentioner om at lægge hjelmen på hylden efter denne sæson - men det afvises af både McLaren og Hakkinen. Ron Dennis er meget glad for sine to kørere. "Hvis tingene fortsætter som det er nu, er der ingen logik i at udskifte nogle af kørerne," siger teamchefen der har indrømmet at der har været kontakt til Jacques Villeneuve.

Derudover står Hakkinen og Coulthard ret lige i forhold til hinanden i VM-stillingen, og derfor er der ikke udpeget en førstekører endnu. "Det vil tage nogle løb før den ene af kørerne er foran," siger Dennis - og indtil videre er det Mika Hakkinen der ligger bedst af de to McLaren-kørere.

Så måske er begge kørere sikret til 2001? Hvor skal Villeneuve så hen - Benetton er et godt bud. Williams er også kommet på banen - men Gerhard Berger har afvist at der er plads til flere kører. "Vi har allerede tre kørere - hvad skal vi med en mere," har BMW-bossen udtalt.

BB  


Hop til top
Frentzen - Træt af orange racere

For Jordan og Frentzen blev det europæiske grand prix en slem fuser. Og tyskeren var da også meget ked af at det blot blev til to omgange, da vejret og forholdene ellers var ideelle for ham og raceren.

Frentzen nåede weekenden igennem at få et meget anstrengt forhold til det orangefarvede racere, og Jos Verstappen i særdeleshed. De to kommer næppe til at spille kort sammen de kommende uger... "At blokere en i kvalifikationen er noget af det værste der kan ske i en løbsweekend," siger Frentzen. Det skete lørdag, hvorfor Frentzen blot blev nummer 10. Og det blev ikke bedre - i stedet er der kommet krig mellem de to kørere. "Jeg troede at Jos ville undskylde hans opførsel, men i stedet brugte hollænderen kørernes parade til at indikere overfor mig, at jeg ikke skulle komme tæt på i løbet - ellers ville han kører mig af," siger en rasende Frentzen der i øjeblikket ikke kan klare synes af en Arrows.

Så nu er der ikke videre varme følelser mellem de to. "Jeg har altid været positiv overfor Jos, men i dag har det vist sig at være en fejltagelse," raser Frentzen.

BB  


Hop til top
Dennis - Vi er da konstante

Det lykkedes ikke for Ron Dennis at sikre sig et hattrick, men der er da lidt grund til optimisme. "Vi havde en god fleksibel strategi som uden de andre køreres forskellige reaktion på det blå flag, ville have forbedret vores resultat," forklarer teamchefen.

Problemerne bestod blandt andet i et langsomt pitstop til Hakkinen, samt at Coulthard kørte med et andet set-up. "Davids racer var mere sat op til forholdene i tørvejr, og det gjorde det noget sværere," siger han om det der gjorde at det ikke blev hans folk der tog sejren.

Det blev ikke til sejr - men nu er McLaren blevet konstate
Foto: Allsport

Men McLaren kan nu glæde sig over at være med fremme når det kommer til holdbarhed. "Vi kom selvfølgelig her for at vinde, men to anden- og tredjepladser og to 1-2 sejre i de sidste fire løb viser at vi er konstante," vurderer Ron Dennis.

Norbert Haug noterede sig at Mika Hakkinen leverede en flot indsats. "Mika var den hurtigste kører i regnvejret i længere tid, men hans fremskridt blev ødelagt af langsommere kørere i de vigtige øjeblikke," siger Norbert Haug, der kunne konstatere at Mercedes ikke fik den store succes på hjemmebanen.

BB  


Hop til top
Bedste start i karrieren

Mika Hakkinen leverede en kanonstart i det europæiske grand prix, der indhetede der gav ham føringen i løbet inden det første sving, Castol S'et.

"Jeg lavede det der nok var en af mine bedste starter i karrieren ved at tage føringen fra tredjepladsen på grid'en," forklarer den forsvarende verdensmester. Han havde følt at der var problemer med raceren om lørdagen, hvorfor han ikke var i stand til at tage pole, som han ellers er mester i. "Problemerne som vi var ramt af i kvalifikationen var blevet løst og balancen i min racer var meget god," forklarer han.

Men selvom raceren var blevet bedre, gik det ikke perfekt - og det endelige resultat var heller ikke så opmuntrende for finnen. "Jeg mistede værdifuld tid ved mit første pitstop hvor der var et problem med det højre baghjul. Jeg var dog i stand til opbygge et markant forspring til Schumacher midtvejs, men uheldigvis blev jeg på de sidste omgange inden mit pitstop holdt tilbage af langsommere kørere, og mistede for meget tid til at blive foran ham efter stoppet," forklarer Hakkinen.

Sidst i løbet kom han tæt på Schumacher, men trafikproblemer gjorde at der aldrig kom en stor finale på løbet med en duel mellem de to verdensmestre.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk