Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.5.2002
 Monaco - 2. frie træning
 Monaco - 1. frie træning
 
19.5.2002
 Norbert Haug afviser flytning
 

Hop til top23.5.2002

Monaco - 2. frie træning

Tiderne blev barberet godt ned i den anden times træning i Monte Carlos snævre gader. Det var på trods af at køligere vejr og truende regn var på vej - men det blev væk.

Stort set alle kørere var aktive - undtagen Kimi Raikkonen der stadig ikke havde sin bil til rådighed efter sit uheld i første træning. De mest aktive på dagen var de to BAR-racere med Olivier Panis og Jacques Villeneuve der kørte over 50 omgange på de to timer.

Meget overraskende var det Toyota der til sidst satte dagsorden. Allan McNish - første gang han kører Formel 1 i Monaco - strøg ind på en toptid, inden Jarno Trulli sikrede sig dagens bedste tid med 1:18,915.

Derudover kom David Coulthard også rigtig godt med og kørte sig ind på gode tider. Efter en noget træg træning kom også Giancarlo Fisichella med og kørte sig ind i toppen af tabellen. Derudover kan det bemærkes at Barrichello kørte på bedre tid end Michael Schumacher. Den helt store overraskelse må dog siges at være Mark Webber der leverede kanontider og kørte sig ind i top-10.

Enkelte kørere måtte sande at Monaco giver kontant afregning for kørerfejl. Alex Yoong kørte af i det 'obligatoriske' sted at fejle - indgangen til det snævre 'Rascasse' sving. Derimod stod Eddie Irvine også af med manér - han røg af i 'Casino' svinget og smadrede sin Jaguar-racer på en dag hvor ikke alt kørte optimalt for det britiske team. Til sidst måtte også Jenson Button sande at grænserne findes - han kørte af på et andet af banens meget snørklede steder i 'Mirabeau'.

Nu skal man dog passe på ikke at lægge for meget i tiderne fra de frie træninger, da der kan være forskellige taktikker. Og nogle team kan have kørt med mindre benzin og i delvis kvalifikations-opsætning. Meget kommer selvfølgelig til at se anderledes ud i morgen når det for alvor gælder.

Du finder tiderne fra dagens anden træning her

BB  


Hop til top
Monaco - 1. frie træning

Som sædvanlig køres der træning torsdag i Monaco. Her kørte Michael Schumacher til hurtigste tid i første træning foran David Coulthard.

Ferrari ventede dog længe med at komme på banen. Tiderne ligger da også et godt stykke fra det der blev kørt på sidte år, så det må forventes at kørerne kan hive bedre tider ud af racerne til den anden træning.

Meget positivt er det at se Renault langt fremme. Især har Jarno Trulli tidligere været rigtig godt kørende i Monaco - blandt andet har han startet en enkelt gang i forreste række. Det vil være fornemt for ham og teamet hvis de kan komme ligeså langt frem i år. Noget overraskende var BAR meget langt fremme - Jacques Villeneuve på en 6. plads foran Olivier Panis. De har også lidt travlt med at markere sig - som det eneste team har de endnu ikke noget VM-point.

Ligeså fornemt var det igen at se Heinz-Harald Frentzen blande sig med fremme. Med en 5. plads viste han at der kan være gode resultatet i Arrows'en.

Williams gjorde derimod ikke den store figur af sig - jo Ralf Schumacher var med i starten af træningen, men kunne ikke være med til sidst, mens Juan Pablo Montoya var skuffende med en 16. plads.

Enkelte kørere havde også deres hyr med at komme rigtig rundt på banen - hvilket blandt andet Kimi Raikkonen måtte sande.

Du kan finde tiderne fra dagens første træning ved at klikke her

BB  


 

Hop til top19.5.2002

Norbert Haug afviser flytning

Det har i den seneste tid været alvorlige rygter fremme om at Mercedes har planer om at flytte motorproduktionen til Tyskland, men det afviser Norbert Haug.

Mercedes lader sine Formel 1 motorer fremstille i England. Der har dog i den seneste tid været rygter fremme om at cheferne i Stuttgart har planer om at samle Mercedes interesserne i Tyskland. Det bliver dog klart afvist af firmaets motorsportschef, Norbert Haug.

"Hvad vi ønsker at gøre er at leve op til vore egne krav og ønsker. Alle kan se at der kommer nye og meget konkurrencedygtige fabrikker i Formel 1, og jeg mener at vi har nogle rigtig gode resurser i Stuttgart. Mario Illien er den tekniske direktør som holder øje med vores program. Det der sker at er vi vil bruge de tekniske faciliteter i Stuttgart noget mere. Vores to faciliteter arbejder tæt sammen som et team, og det er hvad der er i det. Vi arbejder godt nok på to forskellige steder, men alt fungerer som en enhed. De to fabrikker er tæt forbundne med hinanden."

Lige siden at Mercedes kom tilbage til Formel 1 i 1994 har man ladet motorerne fremstille i Brixworth hvor Mario Illien har sit firma. Mercedes har i år lidt under at have mindre motorkraft end de nærmeste foranliggende konkurrenter. Samtidig er man også klar over at motoren måske ikke er pålidelig nok. Mario Illien har siden sidste år været dybt berørt over det dødsfald som ramte medejeren og medstifteren af Illmor Motors, Paul Morgan. Paul Morgan døde ved en flyulykke.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk