Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.5.2005
 Monacos GP - De hurtigste omgangstider
 Monacos GP - Set og sket - Bunden
 Monacos GP - Set og sket - Top 5
 
22.5.2005
 Stille finsk sejr i dramatisk løb
 Raikkonen igen på pole
 

Hop til top23.5.2005

Monacos GP - De hurtigste omgangstider

Michael Schumacher blev kun nr. syv i Monaco, men det var ham som kørte løbets hurtigste omgang. Sammen Raikkonen var han næsten et sekund hurtigere end de nærmeste konkurrenter.

De hurtigste omgange i Monaco:

PDL  


Hop til top
Monacos GP - Set og sket - Bunden

I bunden skete der ingenting, i hvert fald ikke i pointene. Red Bull fik for første gang i denne sæson ingen points.

De fem nederste teams, fik slet ingen points denne gang. BAR var undskyldt i og med at de ikke kørte. Men Sauber og Red Bull skuffede. Red Bull fik ingen points denne gang. Sauber lå til at få points, men kiksede i slutfasen. Jordan og Minardi er hvor de hele tiden har været, om end at Minardi sørgede for at få gang i løbet i dag.

Red Bull - 14 points:
Red Bull fik for første gang i denne sæson ikke points med hjem. Det var ellers ikke fordi at det ikke var meningen, men da Albers i Minardi spandt rundt, så måtte Coulthard stoppe op for at undgå Albers. Det opdagede M. Schumacher for sent, da han sandsynligvis ikke kunne se Albers holde stille. M. Schumacher måtte have en ny næse på hans bil, men sammenstødet med Coulthard gjorde at bagvingen og affjedringen på Coulthards bil blev så beskadiget at han måtte udgå. Så var der kun Liuzzi tilbage. Han lå på det tidspunkt placeret langt tilbage, og kæmpede midt i feltet i lang tid. Men bilen eller kører var hård ved dækkene. På omgang 61 var det slut da bilen kom så meget i ubalance at Liuzzi ramte autoværnet dækket punkterede. Han måtte udgå da man ikke kunne reparere bilen tilfredsstillende. Skuffelse hos Red Bull, der havde forventet om ikke andet så nogle points. Coulthard forklarede faktisk stemningen i teamet bedst efter en meget vanskelig weekend med to ord: "Sort uheld."

Sauber - 7 points:
Nr. 9 og nr. 11 til henholdsvis Massa og Villeneuve. Det var hvad Sauber teamet kunne konkludere efter GP'et i Monaco. Og det var ikke nogen heldig weekend. Begge kørere var godt nok fremme i pointene, men undervejs gik det galt. Massas dæk begyndte at smuldre og han mistede vejgreb. Det sænker automatisk farten, og koster placeringer. Men ikke nok med det. Villeneuve skulle frem i verdenen, da han havde bilen til det - også ifølge teamet - men ulykkeligvis har de to kørere et uheldigt møde med hinanden ved Ste Devote, som blev dyrebart. De mistede placeringer og points. Peter Sauber var da heller ikke særlig tilfreds, men mon ikke de ordner det internt i teamet.

BAR - 0 point:
Ikke med i løbet denne gang.

Jordan - 0 point:
Jordan teamet har ikke meget at skrive hjem om. Karthikeyan kunne slet få bilen til at fungere, og ramte autoværnet ret tidligt i løbet. Det ødelagde noget ved det hydrauliske system i bilen. Han var i pit et par gange for at få løst problemet, men det lykkedes ikke og man valgte ret hurtigt at trække ham ud af løbet. Dermed var missionen klar for Monteiro. Kør og indsaml informationer. Bilen har lige så lidt nogen chancer som Minardi, og da man tester næsten lige så lidt som Minardi, så gælder om at få kørt nogen kilometer under løb. Det lykkedes for Monteiro om end han var lidt i vejen for konkurrenterne når han skulle overhales med en omgang eller mere.

Minardi - 0 point:
Christian Albers var i fokus i dag. Og det var ikke fordi han skulle overhales med en eller flere omgange. Nej, han bragte spændingen ind i løbet da han spandt rundt og nærmest blokerede for al trafik. Også på et andet punkt kom han i fokus. Det var nemlig første gang at den nye Minardi PS05 kom i mål. Dermed fik teamet gode data at analysere. Friesacher var hurtigst af de to indtil han spandt rundt. Derefter føltes bagenden på hans bil meget løs, og det gik det heller ikke bedre end at han spandt rundt lige efter tunnelen senere i løbet og fik spredt en masse stumper og vragdele på banen. Det fik dog ingen betydning for konkurrenterne. Albers oplevede også en løs bagende på bilen. Nærmest ligesom en punktering, forklarede han efter løbet. Måske at et andet setup kunne forhindre den følelse. Nu må Minardi igen arbejde videre som de plejer. Next stop Nürburgring om en lille uge.

PDL  


Hop til top
Monacos GP - Set og sket - Top 5

For en gangs skyld et rigtigt spændende Monaco GP. Dog først efter at C. Albers i Minardi fik startet underholdningen. Det flyttede også lidt rundt på teamene i den samlede stilling.

Selvom at Minardi ikke fik startet lidt af den stressede situation ca. en tredjedel inde i løbet, kan det have givet et lignende resultat. For hvem ved om ikke Renault alligevel ville have fået problemer med bil og dæk. Det bliver ikke opklaret, men man kan gisne om det. Ferrari fik points men det holdt hårdt. Williams fik næsten maksimalt udbytte, Toyota skuffede til en vis grad, mens McLaren må være den store sejrherre i dag med ligeså mange hentede points som Williams, men med sejren en tand bedre. Renault mistede til gengæld en del terræn.

Renault - 63 points:
Renault kunne kikke langt efter Kimi Raikkonen, som bare stak af fra starten. Begge biler led under et utroligt dækslid, meget værre end det man har oplevet tidligere i denne sæson. Den første der tabte fart pga. dæksliddet var Fisichella der bare kørte langsommere og langsommere de sidste 25 omgange af løbet. Meget bedre var det ikke for Alonso som beklagede sig over at dæksliddet var markant de sidste 20 omgange for hans vedkommende. Dæksliddet gjorde også at man manglede grip og derfor kunne de to Williams kørere, overhale Alonso i den sidste fase af løbet. Fisichella var den mest negative af de to, idet han udtrykte at han aldrig har kørt et så vanskeligt et løb og var meget skuffet. Helt så galt var det ikke hos Alonso, selvom han dog ikke var tilfreds. Han var mere glad for de points han fik på kontoen. Briatore erkendte at konkurrenterne havde udført et bedre job end Renault denne gang. Pat Symonds mente ikke at det var det helt store problem - i dag - at man kaldte begge kørere ind samtidigt. Næ, det største problem ifølge ham var dækkene. Nu skal teamet analysere hvad der gik galt, og så arbejde videre derfra.

McLaren - 51 points:
14 points hentede McLaren teamet i dag. 10 til Raikkonen og 4 til Montoya, som gjorde det han skulle efter at have startet bagerst i feltet. Flot fremrykning i feltet til femtepladsen. Samtidigt var det McLarens sejr nr. 13 i fyrstedømmet, noget ingen andre teams har præsteret. Om Raikkonen er der vel ikke meget at sige. Han førte fra start til mål, og var aldrig truet. Montoya optog kampen lige fra start, og kørte - om end det ikke er let at overhale i Monaco - op på femtepladsen. Dog hjulpet lidt af andre kørere undervejs efterhånden som de fik problemer med bilerne. Raikkonen var som vanligt glad for sejren, men denne sejr er vigtigere, sagde han efter løbet. En sejr i Monaco er altid noget særligt. Montoya var glad for sin egen præstation, og kunne vel ikke forlange mere. Han var yderst tilfreds med bilen, som gjorde det lettere for ham at køre op gennem feltet. Ron Dennis og Norbert Haug havde heller ikke noget at beklage sig over. Det eneste var et øjebliks forvirring omkring kalkulationerne pitstops efter safetycar perioden.

Toyota - 43 points:
Det gik slet ikke Toyotas vej i dag. De fik dog alligevel 3 points med hjem fra Monaco, men det var ikke det resultat de havde håbet på. Først 2 ødelagte biler ved hjælp af Ralf Schumacher, dog ikke hans skyld i det ene af tilfældene. Dernæst en tidstraf, og så endelig skulle R. Schumacher starte bagerst. Men som Montoya fik han vel det bedste ud af situationen om end at han var temmelig presset af to Ferrarier til sidst. Og det var heller ikke mere end lige at han bevarede sjettepladsen på målstregen. Trulli var ikke særlig glad efter løbet. Han lagde for så vidt godt ud med helt fyldte tanke. Ved det eneste pitstop som han skulle foretage, var han lidt uheldig, og kom ud bag Fisichella, der på det tidspunkt så småt var begyndt at tabe tempoet. Der bød sig dog en chance for overhaling, og den tog Trulli, men det da foregik hen over kantsten og hvad har vi, så kom bilen ud af balance. Det ekstra pitstop som han foretog efterfølgende, sendte ham ud af pointene. Så glæd

PDL  


 

Hop til top22.5.2005

Stille finsk sejr i dramatisk løb

Kimi Raikkonen har muligvis kedet sig en smule i dagens løb i Monaco. Ingen truede på noget tidspunkt hans sejr, og som stort set den eneste kører i feltet havde han et stille og roligt løb.

Men bag ham var der kamp om pladserne. Ikke bare lå bilerne tæt, kørerne fik også den mærkværdige idé at overhale hinanden! Skak-spilleren Max Mosley, der jo mener at der kan være for mange overhalinger, har muligvis græmmet sig - for os andre, rigtige fans, var det god underholdning.

Det var ellers en noget stille start. De første omgange skete der ikke det store. Kimi Raikkonen trak fra resten af feltet - Alonso og Fisichella etablerede sig på de følgende pladser.

Men så kom der gang i sagerne - og det var Minardis skyld. Det lille team havde i virkeligheden et frygtelig dårligt løb, men fungerede ufrivilligt som katalysator for underholdningen. På vej ned mod Loews hårnålen spandt Christian Albers og holdt på tværs af banen. Heldigvis blev han ikke ramt, men der opstod en stor trafikprop.

I virkeligheden var det rent held at kun to biler kom til skade. David Coulthard trak den store nitte da han blev kysset i bagdelen af Michael Schumacher. Mens tyskeren godt nok måtte en tur i pit og have skiftet næsen, så det langt værre ud for skotten, der måtte udgå.

Kaoset affødte at der kom safety-car på banen. Flertallet af kørere benyttede denne mulighed til at smutte en tur forbi tankanlægget i pitten. Og her fik man syn for at det nok ikke lige var Renaults løb! Begge biler kom ind i pitten, og så måtte Fisichella, som den sidst ankomne, pænt vente på at Alonso fik fyldt bilen op.

Fire biler kørte dog ikke i pit. Raikkonen og Trulli, der så udgjorde frontgruppen, og Barrichello og Montoya, der begge kæmpede for at komme fremad i feltet, samtidig med at Barrichello kæmpede for at holde Montoya bag sig.

Men Minardi var slet ikke færdig med at underholde. Frisacher strøg af på det hurtige stykke lige efter tunnellen. Og han var ganske omhyggelig med at få smadret bilen ordentligt og sprede vragdele over så stort et stykke af banen som muligt. Heldigvis fik det ingen konsekvenser for noget.

Mere drama kom der senere i løbet, hvor Raikkonen stadig var i front, med Alonso på 2. pladsen, hårdt presset af to Williams racere, med Webber forrest. Efter et stykke bart asfalt fulgte så Fisichella, Trulli, Montoya, Ralf Schumacher, Barrichello og Michael Schumacher i en tæt klump, hvor Fisichella tydeligt var stopklods for resten af gruppen.

På vej ind i hårnålen lavede Trulli en dramatisk overhaling af Fisichella, der sendte den stakkels Toyota op over kantsten og fortov og Trulli ud i problemer. Hvad der lignede en noget optimistisk overhaling kan dog også have været en undvige manøvre. Det var tydeligt at Renault bilerne ikke var i topform. Begge biler kørte på et pitstop, og det stop kom under safety-car allerede efter 20 omgange. Det vil sige at de har kørt med meget brændstof og dermed slidt hårdt på dækkene. I den langsomme gengivelse så det ud som om Fisichella slingrede lidt ned ad bakken. Derfor er forklaringen med en undvige manøvre fra Trullis side måske ganske plausibel.

Specielt når man tager med i betragtning at alle de andre også kom forbi Fisichella i de næste par sving. Dermed endte italieneren igen udenfor pointene.

Den tilbageværende gruppe blev nu anført af Montoya (Trulli måtte en tur i pit), foran Ralf, Barrichello og Michael, og de må have været glade for hinanden for de holdt sammen helt indtil det ternede flag.

Bag Alonso var der efter et par pitstops byttet rundt på Williams racerne, så det nu var Heidfeld der pressede Alonso. Og på vej mod havnechikanen lavede han en smuk smuk overhaling og overtog dermed 2. pladsen i løbet.

Men at gå fra 2. til 3. pladsen gav dog ikke Alonso mere ro. Spanieren havde ligesom Fisichella problemer med bilen og kom nu under pres fra Mark Webber. Efter et par omgange forsøgte australieren at gøre Heidfeld kunst

MMT  


Hop til top
Raikkonen igen på pole

Kimi Raikkonen holdt fast i gårsdagens topplacering, men kun med den yderste milimeter af fingerneglene. Fernando Alonso var hurtigst i dagens tidskørsel, men samlet set var Raikkonen 0.083 sekund hurtigere end spanineren.

Ellers var det en kvalifikation uden de store overraskelser. Altså hvis man ikke længere er overrasket over at Michael Schumacher skal starte ned som nr. 8 og Barrichello ligger længere tilbage. Ferrari har det svært og i eftermiddag får de det rigtig svært. Monaco er en svær bane at komme frem på. Så selvom Ross Brawn har noget oppe i ærmerne kan det blive noget nært umuligt for Ferrari at gøre sig gældende i Monaco.

Den største overraskelse i Monaco må være Minardi. De har åbenbart fået gang i den nye bil, og starter i dag foran de to Jordan racere. Rart at se at der også kan ske forskydninger i den ende af feltet.

Bagved de gule chikaner fra Jordan starter Ralf Schumacher, der ikke har nogen tid og Juan Pablo Montoya der er blevet bonket i hovedet for en episode i lørdagens træninger. Columbianeren skulle angiveligt have blokeret bremserne fordi han var sur på Ralf Schumacher. Resultatet var et større uheld med tre smadrede racere.

For Montoya er det problematisk. Han har hårdt brug for point for at vise at han kan matche Raikkonen. Som det er nu glider han mere og mere ind i andenkørerrollen.

Selve episoden har jeg ikke set, men umiddelbart forekommer straffen, at tage hans tid fra lørdagens kvalifikation, lidt vattet. En kører der laver den slags små beskidte numre skal slåes i hovedet så han stadig er øm i knæene flere måneder senere. En lille degradering er ikke nok straf for usportslig opførsel!

Tidskørslerne var som nævnt domineret af Raikkonen og Alonso. De to var i en klasse for sig selv. Det tegner til et spændende opgør mellem de to unge kørere.

Næst i startrækkefølgen er Mark Webber, der endnu engang har gjort det godt i kvalifkationen. Nu skal han bare snart have omsat de gode placeringer i kvalifikationen til pointgivende resultater - på den konto har australieren skuffet i år.

Hvad der er værd at bemærke er at Webber er over et sekund langsommere end de to forreste. Nu skal man være lidt varsom med at tage alle tider for gode varer, da en lille ting som mængden af brændstof spiller afgørende ind på hvor hurtigt slæden kan bankes rundt i gaderne. Men tankevækkende er det nu alligevel.

Giancarlo Fisichella tager den næste plads, italieneren har brug for endnu en god placering, helst på podiet. Jarno Trulli på 5. pladsen virker skarp, men spørgsmålet er om Toyotaen giver ham mulighed for at gentage sidste års sejr. Umiddelbart ser det svært ud. Men Monaco er det umuliges bane.

Heidfeld og Coulthard følger derefter. David Coulthard har altid været god for et godt løb i Monaco. Sejr bliver det nu nok ikke til, men når man sidder i en Red Bull kan mindre også gøre det. Bare fornøjelsen ved at starte foran Michael Schumacher må give give Coulthard en god følelse.

Så vi kan se frem til et spændende løb, sikkert stadig med Raikkonen og Alonso i hovedrollerne. Hvem af dem der trækker det længste strå vil blive afgjort af marginalerne. En forskel er dog at Alonsos forspring er så stort at han godt kan nøjes med de otte point for 2. pladsen.

MMT  


 

Hop til topCopyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

Plac:Kører:Team:Hurtigste tid:Omgang:
1.M. SchumacherFerrari1:15.84240
2.K. RaikkonenMcLaren1:15.92141
3.F. AlonsoRenault1:16.60019
4.G. FisichellaRenault1:16.77620
5.J. TrulliToyota1:16.81238
6.R. BarrichelloFerrari1:16.91651
7.M. WebberWilliams1:16.97177