Pitsladder

Monacos Grand Prix er i dag en anakronisme i F1. Tidens high-tech computer styrede biler, passer i virkeligheden dårligt sammen med det maleriske fyrstedømmes smalle gader. Fangio i en Alfa Romeo i 1950 passser meget bedre til banen og til byen. Men Monaco har overlevet, og vil forhåbentlig i mange år, være en bizar del af en sport, der for længst er blevet for stor til banen. Monaco skal minde os om, hvad der engang var væsentlig i F1, ikke penge og politik og tv-rettigheder, men ren og skær prestige. I Monaco har man lugten fra fortiden, hvor sporten var mindre kommerciel og mere sport.

Det første løb blev kørt gennem gaderne helt tilbage i 1929, og i 1950 blev historiens andet VM løb afholdt i Monaco. I dag virker Monaco som en fasttømret bestanddel af F1 kalenderen, men det var det ikke dengang. Faktisk var det først i 1955 at der igen blev kørt VM løb i Monaco, men siden har løbet siddet fast i kalenderen. Og det er der kommet mange dramatiske begivenheder ud af. Den sidste italienkse verdensmester, Alberto Ascari kørte i havnen i '55, men blev fisket op igen. Tre dage senere døde han under en testkørsel.

Men hvad husker man bedst fra Monaco? Der er mange muligheder. Regnvejret i 1984 måske? Nigel Mansell, der i en Lotus, overhalede Alain Prost og for første gang førte et løb, indtil han ramte barrieren og smadrede bagvingen. Den unge, og indtil da ret ukendte, Ayrton Senna, i en Toleman, der nådesløst halede ind på Prost i slutningen af løbet. Men han nåede ham ikke. For baneledelsen bestemte sig for at stoppe løbet efter kun 31 omgange - ifølge en engelsk kommentator, inden nogen druknede i kørerbrønden. Men Ayrton Senna husker man, men desværre har de fleste glemt tyskeren Stefan Bellof, der var kommet fra bageste række i en Tyrrell (der som de eneste ikke havde turbo) og mod slutningen halede kraftigt ind på Senna! Bellof blev året efter dræbt i et sportsvognsløb, og verdenen mistede et talent af samme dimensioner som Senna.

Vinderen fra '84, Prost, kørte sit måske bedste løb på banen ni år senere. I en Williams-Renault var den nu 38 årige franskmand favorit til at vinde både løbet og VM. VM vandt han, men ikke løbet i Monaco. Det startede ellers godt, lidt for godt endda og Prost fik 10 sekundes stop and go for tyvstart. Allerede der kom han bagefter, at han derefter stallede motoren gjorde ikke tingene bedre. Williams mekanikerne fik gang i bilen igen. Og så døde den igen. Den blev startet igen. Og Prost, der nu var håbløst bagefter, kørte sit livs løb. Overhalede alt og alle og kørte mere aggressivt end man var vant til. Og sluttede som nr. 4.

Men måske husker man episoden fra '85, hvor Patrese lavede en dum manøvre mod Piquet, bedre. Patrese i Alfa Romeo lå foran sin gamle teamkammerat Piquet i Brabham. Og da Piquet ville køre indenom , tog fanden ved Patrese, der resolut skar på tværs af banen og jordede Piquet, med det resultat at de begge udgik. Alligevel fulgtes de to pænt tilbage til pitten, et stykke af vejen ovenikøbet hånd i hånd.

Den spanske kører der blev hentet ind til løbet i Barcelona afviser rapporterne om at teamet er blevet splittet. "Modsat hvad der bliver skrevet i pressen, er holdånden ret god og vi arbejder sammen mod vores mål om at blive mere konkurrencedygtige," siger de la Rosa der peger på deres seneste test som han betragter som ret god.

Skotten ligger ellers blot fire point efter Michael Schumacher i mesterskabet efter sejren på A1-Ring for snart halvanden uge siden. Alligevel mener han ikke at McLaren er på niveau med Ferrari. "Vi har meget arbejde at lave - og vi er ikke det bedste team når det kommer til at få præstationen ud af raceren," siger Coulthard, der dog har historien på sin side, idet McLaren hele 11 gange har sejret i fyrstendømmet - og det er mere end hvad Ferrari har kunnet præstere gennem årene.

Han håber igen at være med fremme i kampen om sejren - hvor det er Michael Schumacher der er den store favorit til at vinde på søndag. Selv har Michael Schumacher peget på Coulthard som sin nærmeste rival i mesterskabet, men det tager skotten med stor ro. "Det betyder ikke noget. Jeg må tage løbene som de kommer og forsøge at gøre mit bedste," siger han.

Dermed blev der for alvor lagt låg på debatten og rygterne om at Rubens Barrichello måske var på vej ud af Ferrari -blandt andet efter kontroverserne om teamordre på A1-Ring. Derudover har Michael Schumacher også forlænget sin kontrakt med yderligere to år, hvilket udsætter et muligt skifte til et eventuelt andet team - i hvert fald først til 2005, hvis tyskeren til den tid stadig er med i Formel 1. Især var Rubens Barrichello meget lettet over at få sin fremtid på plads. "Jeg er meget tilfreds. Der har været mange rygter om min kontrakt, men jeg vidste at alle - lige fra præsident di Montzemolo og Jean Todt - at Ferrari-familien var meget afslappet omkring det," siger Barrichello der får en tredje sæson for Ferrari. Og brasilianeren er godt tilfreds - også selvom det er med udsigten til igen næste år at stå i skyggen af Michael Schumacher. "Jeg tror at begge parter er tilfredse - både jeg og Ferrari," siger den brasilianske kører der blot har sejret en gang for den stejlende hingst.

Flere sejre har Schumacher dog på kontoen for det legendariske italienske mærke. Den forsvarende mester ser frem til at kunne fortsætte den æra som er blevet påbegyndt efter hans VM-titel blev kørt i hus sidste år. "Jeg har ofte tidligere talt om hvor godt jeg har det her hos Ferrari og det i virkeligheden min anden familie," siger tyskeren om det særlige forhold han har fået til teamet - et team som han selvfølgelig også selv har været med til at skabe og føre frem mod sejre og den længe ventede VM-titel. "Jeg er meget glad for at have forlænget mit ophold med yderligere to år og jeg håber at det vil fortsætte med at give teamet succes," siger han. Tidligere på foråret forlængede flere topfolk i teamet også deres kontrakter, selvom de havde andre meget lukrative tilbud på hånden.