Efter at de to store bilgiganter Daimler og Chrysler fusionerede har koncernen forsøgt at lancere en ny markedsføring. Blandt andet har Chrysler forsøgt at komme ind på det europæiske marked - og for at slå godt igennem vil Formel 1 være det rette sted at få reklame. Derfor skulle koncerne have overvejet at ændre lidt i navnene. Enten vil man bygge flere Mercedes-motorer og så omdøbe dem som værende en Chrysler-motor og derefter levere dem til et andet team i Formel 1, eller også forsvinder Mercedes-navnet når kontrakten med McLaren udløber når sæsonen slutter i år 2002 til fordel for at blive kaldt Chrysler. De nuværende motorer bygges af Ilmor, så umiddelbart skulle det
ikke være umuligt at kalde dem for Chrysler. Rygterne afvises imidlertid af Mercedes, men eftersom mange af de store koncerner har fusioneret er det ikke utænkeligt at man kan opleve ændringer i motornavnene. Blandt andet har det været nævnt at Ford ville ændre deres navn til Jaguar for netop også at skaffe sig mere PR.