David Coulthard måtte starte fra sidstepladsen da starten gik ved Grand Prix'et i Monaco. Årsagen var at McLarens launch controlsystem endnu en gang svigtede. Hvorfor den gjorde det, må teamet finde ud af. Senere lå David Coulthard længe, meget længe placeret bag Enrigue Bernoldi, som han ikke kunne passere før denne kørte i pit. Utålmodighed, frustration og ærgerrighed fik bægeret til at flyde over hos McLaren cheferne. Efter løbet havde Ron Dennis og Norbert Haug en tilsyneladende meget ophidset diskussion, hvor flere ting der måske ikke skulle have været sagt, alligevel blev sagt.
Ifølge Bernoldi skulle alvorlige ting for ham, være blevet sagt.
Enrigue Bernoldi:
"Ron og Norbert kom hen til mig i pitlanen efter løbet, og de var begge meget ophidsede og aggressive. De fortalte mig, at hvis jeg blev ved med at køre på den måde, så ville jeg ikke være at finde i Formel 1 i ret lang tid. Jeg blev selvfølgelig noget bange, de var meget aggressive. Egentligt gjorde jeg ikke noget forkert. Vi havde en kamp om en placering, og det var det. Jeg gjorde som teamet sagde at jeg skulle, nemlig at holde min placering."
Helt sådan opfatter Ron Dennis ikke episoden.
"Det er noget vrøvl, jeg har ikke sagt sådan noget. Jeg har ingen indflydelse på hans karriere. Lidt efter løbets slutning talte jeg med ham. Kold, køligt og fattet, og jeg var ikke vred. Jeg fortalte ham blot, at det efter min mening var usportslig opførsel, fordi hver gang at David gjorde et forsøg på at overhale, lukkede han bare af. Man kan selvfølgelig sige at sådan er motorløb, men det er anderledes når det sker helt nede på 15 pladsen, og man hindrer en kører der er meget hurtigere og er med i kampen om verdensmesterskabet. Det er noget der kan ske i løb, men når der strækker sig over mere end 35 omgange er det for meget. Jeg finder det ganske uacceptabelt. Da jeg fortalte ham, at jeg følte at hans opførsel var meget usportslig, og at det ikke var den holdning en ung kører skulle indtage i starten af hans karriere, svarede han, at han var blevet instrueret til det fra teamet. Hvis teamet har så meget behov for at komme i fjernsynet, skal teamet nok til at ændre sin planlægning. Man kan måske stille spørgsmål ved teamets opførsel i det hele taget."
Lige efter løbet var DC helt på linie med Ron Dennis, om end ordvalget var lidt anderledes.
"Det var meget frustrerende at ligge bag Bernoldi. Han gjorde bare sit job, men han var meget langsom. Han lukkede også døren for mig, hver gang at jeg prøvede at komme forbi ham. Men han gjorde vel bare hvad han fik besked på. For nogle år siden ville jeg have skubbet ham så langt ud i havnen, at han ikke ville kunne komme tilbage igen. Det var klart at han prøvede at sikre sig noget ære i at kunne holde mig tilbage så længe. Den sportslige gestus ville have været at lade mig komme forbi på et eller andet tidspunkt. Jeg tror ikke at det er noget der har gjort ham til en bedre racerkører i andres øjne. Jeg tror mere at han giver udtryk for at han tager det som det kommer."
Tom Walkinshaw tager selvfølgelig sin kører i forsvar, og vil nok med rette.
"Jeg tror, at det Ron siger er absolut noget vrøvl. Jeg mener, at det han siger er fuldstændig uacceptabelt. Det kommer jo fra en teamejer, hvis team har vundet adskillige verdensmesterskaber. Hans bil havde en fejl ved starten, og måtte starte sidst. Min kører kæmpede for den placering han havde, og Rons kører var en placering bagefter. Hvis han villet overhale kunne han gøre det samme som Verstappen gjorde tidligere, nemlig at overhale. Han skal ikke forvente, at havene åbner sig for ham, bare fordi at bilen er malet med sølv og sort og der står McLaren på siden af den. Han prøvede jo stort set ikke engang at overhale. Jeg mener at det er helt ude af proportioner, at 2