Blandt de nederste 6 teams var der for alvor bud efter points. Williams lå på tredjepladsen med M. Webber der dog måtte udgå i den sidste del af løbet. Red Bull blev vinderen blandt de nederste teams, idet D. Coulthard fik en flot tredjeplads. Toyota havde kik på denne placering, men en defekt satte dem ud af topspillet. De 3 øvrige teams havde nok at gøre med at give plads, kun Liuzzi gjorde et godt indtryk.
Williams - 10 points:
Hos Williams var skuffelsen både tydelig og forståelig. Mark Webber havde kvalificeret sig som nr. 3 men rykkede som alle andre en plads frem på grund af M. Schumacher affæren. Raikkonen ville dog snakke med og erobrede hurtigt andenpladsen, men bortset fra de 2 kørere i front, så gjorde M. Webber en rigtig god figur i Monacos gader - lige indtil et fælles problem i bilerne satte ham ud af spillet. Rosberg havde kvalificeret sig dårligt og kunne ikke komme fri af trafikken, og da safetycar perioden var slut, satte han bilen i barrieren, men det var ikke med vilje. Begge biler udgik af samme årsag selvom det så ud som om der var 2 forskellige fejl. Årsagen blev offentliggjort af Sam Michael og ikke afvist af Cosworth. En fejl ved udstødningen forårsagede for meget varme hvilket påvirkede en del af de elektriske installationer. Og det var derfor varmen som forårsagede at begge kørere udgik. Hos Webber brændte det elektriske simpelthen godt og grundigt, mens det hos Rosberg forårsagede at motoren forblev på fuld gas, og det duer ikke i et snævert sving i Monacos gader. Teamet kan dog håbe på at de positive takter kan forsættes på Silverstone i næste Grand Prix.
Red Bull - 8 points:
Hvor Williams var forståeligt skuffede, så var man helt oven på hos Red Bull. Coulthard og Klien startede fra henholdsvis syvende og elvte pladsen, men fik sig undervejs - og med hjælp af safetycar perioden - kørt frem i feltet. Og længe lå Klien faktisk på en placering foran Coulthard, men 22 omgange før mål var det slut. Årsagen var at han mistede trækkraft i motoren. Om det var en trækaksel eller andet, har teamet endnu ikke offentliggjort. Coulthard derimod nød godt af både safetycar periode og af de som udgik foran ham. Han viste dog hvor han skulle være når chancen bød sig og det blev belønnet med en flot tredjeplads. Teamets bedste resultat i meget lang tid.
Toyota - 8 points:
Det var en dårlig indsats i træningen og en næsten hæderlig indsats i kvalifikationen for Toyota i denne weekend. Men da så løbet kom i gang, skete der noget. Trulli bare avancerede, og var fremme på en næsten sensationel tredjeplads, da han blev ramt af en fejl i det hydrauliske system. Det gav en stille og rolig udgang af løbet, som desværre var slut for ham. R. Schumacher har det med at starte længere nede i feltet, og så på næsten en fornem og anonym måde køre sig frem. Det gjorde han også denne gang, men havde det ikke været for Trullis udgang og vel egentlig også et par andre kørere også, så var han ikke sluttet på ottendepladsen som giver et point. Måske et ufortjent point - set i lyset af at Trulli kunne have fået 6 points med hjem. Det var debuten for TF106B som umiddelbart klarer det godt. Næste prøve på den nye bils egenskaber bliver Silverstone som er en ganske anden bane.
Toro Rosso - 0 points:
Toro Rosso fik det ikke helt til at fungere. Dog fik T. Liuzzi bevist at han den bedste i teamet. Han har dog erfaring fra sidste år, mens S. Speed er i gang med hans første sæson i Formel 1. Det var da også Liuzzi der klarede sig bedst og kom i mål på 10 pladsen, mens Speed kom ind som nr. 13 - dog på samme omgang. Liuzzi sagde efter løbet at alt næsten gik dem i mod. Pitstop strategien slog ikke til, ligesom at safetycar perioden kom i vejen. Scott Speed måtte ydermere kæmpe med bagenden af bilen som styrede mere med end normalt. Det var gal
Da M. Schumacher kørte sin sidste omgang i kvalifikationen, skred hans bil en smule i indgangen til det næstsidste sving, så han blev nødt til at korrigere og bremse helt ned for ikke at køre i barrieren. Derved kom han til at holde i vejen for de næste som også var på vej rundt i et sidste forsøg på at sætte en hurtig tid.
Balladen er nu i gang i Monaco. Mange beskylder M. Schumacher for at lave sin "parkering" for ikke at miste den poleposition som han nogle minutter forinden havde opnået. Flavio Briatore var helt oppe at køre, men bevarede dog roen så meget at, inden han selv tændte af, dog fik Alonso - som var en af de kørere M. Schumachers parkering gik ud over - til ikke at omtale episoden i det efterfølgende pressemøde. M. Webber som kom inden på tredjehurtigste tid, var ikke offer for episoden og maner til ro indtil banens officielle stewards har undersøgt episoden til grunds. Faktisk siger Webber også at der måske kun er 2 eller 3 personer som i virkeligheden kender den egentlige grund.
I stedet siger Webber at man ikke skal dømme og pege fingre af en kører - hvad enten han hedder Schumacher eller noget andet - inden der vitterligt er fundet beviser for at vedkommende har begået noget ulovligt. Rygter i Monaco taler om at man vil ekskludere M. Schumacher fra kørernes forening - GPDA. Flavio Briatore var mere end almindelig utilfreds M. Schumacher. Men Renault har som team ikke indgivet nogen protest. Afgørelsen ligger hos stewards som har adgang til videooptagelser og vel også på forlangende til telemetridata.
Stewards undersøger også Fisichella efter kvalifikationen. Årsagen er den at han angiveligt skulle have generet D. Coulthard - også under kvalifikationen. D. Coulthard sagde efter kvalifikationen at han havde haft frit løb under hele kvalifikationen undtagen i de sidste 20 minutter hvor under sin sidste flyvende omgang blev forsinket af Fisichella. Altså har stewards noget at se til i Monaco. Og netop i sagen Fisichella er det netop kommet frem at han er blevet frataget sine tider fra de 3 hurtigste omgange. Det betyder at han får en startplacering som nr. 10 i søndagens race - såfremt at man ikke finder M. Schumacher skyldig. Findes M. Schumacher skyldig i snyderi, kan straffen måske blive endnu hårdere end Fisichellas straf.