Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.5.2008
 Næppe Formel 1 på Indy næste år
 
27.5.2008
 Alonso til Ferrari i 2010?
 Så tæt på og så alligevel så langt fra
 

Hop til top29.5.2008

Næppe Formel 1 på Indy næste år

Tiden er ved at løbe ud hvis vi skal se Formel 1 bilerne på Indianapolis banen igen næste år, problemet er at Indy banen ikke vil betale det store honorer til Ecclestone som det koster at afholde Formel 1.

De seneste par år har Formel 1 sporten haft stor succes i blandt andet Asien, Dubai og Tyrkiet, alle baner som har haft støtte enten fra landets stat eller fra meget velhavende investorer. Dette har betydet at prisen for at afvikle et Formel 1 løb i dag er steget markant, og det er her det store puslespil har svært ved at hænge sammen for endnu et Formel 1 løb i USA.

Ledelsen af Indianapolis banen, hvor Formel 1 feltet har kørt siden 2000 og indtil sidste år, vil ikke betale det høje honorer som Bernie Ecclestone kræver for at afholde Formel 1 løbet, Indianapolis banens ledelse mener ikke at banen vil være i stand til at opnå et tilfredsstillende overskud hvis de skal betale det høje honorer.
Indy banen har desuden altid haft den politik at man ikke spørger om offentlige midler til at finansiere racerløb for som man ellers ser med de fleste europæiske Grand Prix løb.

Derfor arbejder man fra Indianapolis banens side på at få sponsorere i ryggen til at hjælpe med at betale gildet, men tiden er ved at løbe ud.

"Vi har ikke meget tid tilbage hvis vi skal afholde et Formel 1 løb på Indianapolis banen, vi skal have besked snarest muligt ellers kan vi ikke nå af finde pengene", forklarer banens ejer, Tony George.

Indianapolis banen afholder også MotoGP, NASCAR og Indy 500, med et eventuelt Formel 1 løb til næste år vil banen have alle store former for motorsport afholdt, dog med undtagelse af sportscar racing.

JC  


 

Hop til top27.5.2008

Alonso til Ferrari i 2010?

Rygterne gik vidt omkring sig i paddock'en under Monaco's Grand Prix sidste weekend, et af dem er at Fernando Alonso skal køre Ferrari fra 2010 sæsonen

Fernando Alonso er endnu engang et hot emne i Formel 1 pitten, Alonso har før været sat i forbindelse med Ferrari, men dette blev dog hårdnakket benægtet både af Alonso selv og af Ferrari teamet.

Men nu er snakken der igen, rygterne i Monaco's pit gik på at Alonso allerede har skrevet en kontrakt med Ferrari teamet, men at han bliver hos Renault også i næste sæson for derefter at skifte til Ferrari i 2010 sæsonen.

Hvem skal han så erstatte hos Ferrari?
Ja, rygterne vil vide at Kimi Raikkonen ikke har planer om at blive i Formel 1 sporten alt for længe, den hurtige finne har før udtalt at hvis han vinder et verdensmesterskab eller 2 til er det sandsynligt at han vælger at stoppe sin Formel 1 karriere.

Dette skulle så hænge sammen med at Alonso til den tid ikke er forpligtet til at køre for Renault og derfor er en fri mand til at skifte til Ferrari.

JC  


Hop til top
Så tæt på og så alligevel så langt fra

Stort set alle medier har udråbt Force India køreren Adrian Sutil som den store helt i Monaco, men der var også minusser.

Når det er regnvejr og vanskelige forhold, så har Adrian Sutil vist en særlig evne til at være der. Det viste han også i Monacos våde gader, hvor han lige så stille kørte sig op i den gode ende af pointskalaen. Og hvor var det dog surt at en vildfaren Ferrari med Kimi Raikkonen bag rattet ødelagde søndagen for både Force India og Adrian Sutil.

Det var også stort at se kørernes reaktioner efterfølgende. Kimi Raikkonen beklagede sin uheldige præstation bag rattet, mens Adrian Sutil ikke skældte Kimi Raikkonen ud. Men skuffelsen var mere end almindelig synlig.

Men selvom at Adrian Sutil gennem weekenden opnåede stor sympati for sin præstation, så havde banens stewards alligevel en løftet pegefinger fremme til Adrian Sutil. En pegefinger i form af en advarsel. En advarsel som rammer alle kørere når de begår en fejl.

Fejlen fra Adrian Sutils side bestod i at han på omgang 13 under gult flag, overhalede ikke mindre end 3 konkurrenter, nemlig Rubens Barrichello, Kazuki Nakajima og Nelson Piquet jr. Stewards henholder sig til FIA's sportslige reglement, nærmere bestemt appendix H, Kapitel 2, Artikel 4.1.2b. Denne advarsel vil hænge over hovedet på Adrian Sutil i de efterfølgende Grand Prixer.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk