Teamet var med i 1997 - for en yderst kort bemærkning - og har siden leveret chassiser til en række serier. Teamet vil den 12. juni fremkomme med en større offentliggørelse af deres planer.
Med tilmeldingen fortsætter presset mod FOTA teams'ene som stadig ikke har skrevet sig ind i bogen for 2010. Det kan stadig nåes men deadlinen slutter midnat.
Det var ellers meningen at løbet ville vende tilbage i kalenderen i 2010, men meldingerne fra Japan går på at det sker ikke. Måske som følge af at Toyota trækker sig fra Formel 1 efter denne sæson. Andre rapporterer at Toyota bliver indtil 2012 for derefter at trække sig ud. Under alle omstændigheder er der usikkerhed om løbet på Fuji 2010.
Teamchef Nino Judge har endvidere fortalt at der er blevet placeret et større beløb hos Cosworth for at få dem til at levere motorer til teamet - det vil i givet fald være et comeback til det tidligere Ford-ejede motorfirma. "Jeg kan bekræfte at vi har afleveret anmodningen til FIA i dag om at være med i Formel 1-mesterskabet i 2010. Det er en meget spændende tid i Formel 1-historien med ændringerne i de tekniske og finansielle krav," siger teamchefen.
Dermed er Formel 1-feltet for 2010 klar med mindst 5 teams: Williams F1, Campos Racing, Prodrive, USF1 samt nu også Litespeed. Flere kan stadig nå at komme med - i dag er det sidste chance at melde sig til inden fristen udløber.
Det vil være et scoop for Formel 1 at der er udsigt til at få et markant og kendt mærke med i sportens topklasse. David Richards har for nogle år tilbage sikret sig aktiemajoriteten i Aston Martin sammen med en række rige oliefolk fra Mellemøsten. I første omgang er det meningen at teamet vil være kendt under Prodrive og her indgår de i et tæt udviklingsarbejde med McLaren. Fra 2012 forventes det at teamet vil skifte navn til Aston Martin.
Tidligere har Richards forsøgt at komme ind i Formel 1, men måtte trække sig forslaget om at kunne købe sig til racerne blev taget af bordet. Her var de tæt på at købe McLarens aflagte racere.
Det ungarske Formel 1 Grand Prix er i farezonen grundet den globale økonomiske krise. Ungarn har det ikke for godt økonomisk i forvejen og en nedskrivning af landets valuta har ikke gjort tingene bedre. Det betyder blandt andet at støtten til det ungarske Formel 1 Grand Prix er godt på vej til at forsvinde.
Den nuværende kontrakt med FOM udløber i 2012 og sidste år forlængede man endda kontrakten med yderligere 4 år, så den først udløber i 2016. Et Grand Prix kan dog godt glide ud alligevel trods en kontrakt. Her drejer det sig om at arrangørerne hvert år betaler for at få lov til at afholde et Grand Prix. Udebliver disse indbetalinger, så ryger man ud af kalenderen.
I Ungarn prøver arrangørerne at finde pengene til at holde gang i deres Grand Prix. Ifølge de foreløbige forlydender er dette års Grand Prix dog sikret.
Det var ventet at Williams ville få sparket, eftersom FOTA hele tiden har forsøgt at fremstå som værende helt enige i deres fælles kamp mod FIA, hvilket de gjorde tydeligt i det brev der blev stilet til FIA efter løbet i Monte Carlo. Williams teamet skrev dog under for 2010 sæsonen for et par dage siden da teamet slet og ret ikke turde lade være.
Williams beklager selv at de er blevet lukket ude. "FOTAs beslutning er forståelig, selvom den er beklagelig. Som et team og firma, hvis eneste engagement er Formel 1 og medfølgende forpligtelser overfor vores partnere og medarbejdere, var det dog indiskutabelt at vi ville træde ind i næste års mesterskab. Yderligere er vi juridisk forpliget i forhold til vores kontrakt med FOM og FIA i at deltage i mesterskabet indtil slutningen af 2012," er kommentaren fra teamchef Frank Williams.
Kampen fortsætter dog ufortrødent, men det bliver meget spændende at se om der er andre der bryder ud og sikrer sig en plads i feltet 2010 og dermed giver FIA lov at bestemme betingelserne for fremtidens Formel 1.
Der var flere møder i forbindelse med løbet i Monaco, men her blev uenighederne mellem FOTA og FIA ikke løst. Nu er der også internt i FOTA en del problemer, idet den fælles front til dels er blevet brudt fordi Williams har skrevet sig ind for 2010. Det ellers været meldingen at der var total enighed. Andre teams kan måske følge trop, eftersom flere har indikeret at de ikke er direkte imod FIAs forslag. Det er primært Ferrari, Renault og Toyota som de store navne der er meget imod budgetloftet.
Efter Ferrari tabte retssagen mod FIA ved en domstol i Paris langede parterne kraftigt ud imod hinanden. Renault bossen Flavio Briatore har også meldt sig på banen og angrebet FIA.
Mødet internt i FOTA er nok mere ment til at afstemme synspunkter, og ikke mindst sikre at Williams enten bliver sat på plads eller at de øvrige ikke går samme vej.