Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.5.2001
 Schumacher er ikke Montoyas idol
 Jenson Button til Ferrari?
 Salo langer ud efter Sauber
 
2.5.2001
 Valencia test - onsdag
 Ingen teamordrer hos McLaren – endnu
 Trulli dedikerer resultatet til Alboreto
 Ballade hos McLaren?
 Coulthard og Villenueve skræmte?
 Alboretos ulykke: Årsag – eksploderet dæk
 De la Rosa skrev historie i søndags
 

Hop til top3.5.2001

Schumacher er ikke Montoyas idol

Der har været talt rigtig meget om den overhaling i Brasilien. Den overhaling, der i følge manges opfattelse simpelthen symboliserer magtskiftet i Formel 1. Michael Schumacher pakker nok ikke sammen foreløbig, men nye spillere melder sig på banen. Juan Pablo Montoyas uimponerede overhaling på Interlagos var det, som man havde ventet sig af ham siden han begyndte at gøre sig gældende i international motorport. Men for Montoya selv var det bare en overhaling som enhver anden overhaling.

“Det var lige som at overhale enhver anden, da jeg overhalede Michael Schumacher i Brasilien,” siger Montoya. “Han har aldrig rigtigt været mit idol eller min helt, selvom han er en helt i moderne formel 1 for mane mennesker. Mit idol og det eneste jeg har haft, er Ayrton Senna, i stor stil virkelig. Hvis Schumacher havde været en af mine helte, ville jeg måske ikke have tænkt på at overhale ham i Brasilien,” indrømmer han.

Montoya ser frem til at kunne fortsætte stilen, og han kan ikke vente til løbet i Østrig. Han sluttede for første gang på podiet i Formel 1 i Spanien, men han føler, at han stadig har en del at lære: “Jeg må lære hvor meget jeg virkelig kan presse bilen. Det er en smule sværere (end CART), eftersom der er mere langt mere elektronik. Der er langt flere ting, man kan gøre med bilen for at gøre den bedre. Men samtidig kan man også fare vild langt lettere.”
CBA  


Hop til top
Jenson Button til Ferrari?

Udtrykket ’Silly Season’ burde virkelig afskaffes. Rygter og formodninger om teamenes fremtidige kørerkombinationer er ikke sæsonbestemte i Formel 1-verdenen. Når nogle team skifter kørerne ud gennem sæsonen, og andre mest af alt ser ud til at beslutte sig i lufthavnen i Melbourne, er det svært at afgøre, hvor sæsonen begynder og slutter. Og så har vi endda slet ikke talt de øvrige medarbejderudvekslinger med.

Endnu mere teoretisk bliver det, når spekulationerne strækker sig flere år ind i fremtiden. De seneste rygter omhandler Ferrari i 2003. Teamet udskiftede efter 1999-sæsonen Eddie Irvine med Rubens Barrichello, og selvom det var et friskt pust til at begynde med, virker det nu som om forholdet til brasilianeren allerede er noget anspændt. Kontrakten udløber efter 2002, og der gættes allerede nu på hvem, der kommer til at overtage sædet. Et bud har været Juan Pablo Montoya, et andet Kimi Raikkonen, et tredje Jacques Villeneuve (der dog har kontrakt med BAR til 2004) og også Jenson Buttons navn dukker op i den sammenhæng.

Jenson Button skulle efter sigende være blevet tilbudt en tre-årig kontrakt på £24 millioner. Det eneste Buttons manager David Robertson vil ud med er, at der tales med flere forskellige top-team, og Button godt kunne tænke sig at køre for Ferrari en dag. Selv siger Benetton-køreren: ”Enhver kører ville elske at køre for Ferrari, fordi de er verdensmestre. De er det bedste team for tiden, men jeg vil ikke kommentere min fremtid.” Button har ikke brilleret i forhold til sin teamkollega Fisichella i denne sæson, og Robertson ved godt, at omtalen som Ferrari-emne i 2003 er den fineste gratis reklame, som kan fås.

Hvad end spekulationerne går på, er Button dog stadigvæk Williams-mand. Han er kun lejet ud til Benetton/Renault, og når hans tid der er ovre er det Frank Williams, der kommer til at tage beslutningen om den unge englænders fremtid. ”Jenson Button står i vores bøger for 2003, og vi ville ikke overveje nogen tilbud nu. Hvis nogen kom med en henvendelse, ville vi bede dem om at have lidt tålmodighed. Vi behøver ikke beslutte os på det punkt i lang tid, og vi vil ikke få travlt med at gøre det,” slår sir Frank Williams fast.
CBA  


Hop til top
Salo langer ud efter Sauber

Sauber-teamet har været en af denne sæsons glædelige overraskelser. Feltets mest uerfarne kørekombination har allerede sikret teamet 9 point fordelt på 8 til Heidfeld og 1 til Kimi Raikkonen. Der har været ros til det svejtsiske team hele vejen rundt, men nu retter den tidligere Sauber-kører Mika Salo en voldsom kritik mod teamet. Salo er Toyotas nye førstekører, og der har han oplevet en del større forhold, end han før har været vant til. Toyotas faciliteter står ikke meget tilbage for McLarens eller Ferraris, og Salo, der har brugt hele sin karriere hos bund- og middel-team, ser tydeligt forskellen. Sauber gør ikke nok ud af kvalitetskontrollen, mener han og peger på sin landsmand Raikkonens exit fra San Marinos GP, hvor han pludselig sad med rattet mellem hænderne.

“Sauber har virkelig brug for nogle nye medarbejdere til deres kvalitetskontrol, eller måske kunne de i det mindste købe nogle nye briller til dem, der arbejder der,” kommenterer Salo sarkastisk. “Endnu en gang er der noget, der er brækket af bilen. Kimis løb endte, da rattet gik løs. Heldigvis var det en temmelig langsom del af banen. Sidste år havde jeg tre stor affkørsler, fordi noget gik i stykker i bilen. Efter den slags ulykker er meget svært at genopbygge tilliden til bilen. Sauber laver alt for mange barnlige fejl. Det er derfor, at de aldrig vil lykkes.”

I Brasilien i 2000 trak Sauber begge biler ud af løbet pga. problemer med en skrøbelig bagvinge. Den episode husker Mika Salo nok også tydeligt.
CBA  


 

Hop til top2.5.2001

Valencia test - onsdag

For anden dag i træk tog McLaren sig af de hurtigste tider under testen i Valencia, hvor der testes intensivt inden det igen går løs i Østrig om halvanden uge. Den uheldige helt fra det spanske grand prix, Mika Hakkinen satte dagens bedste tid.

Sammen med holdkammeraten David Coulthard tog de en ren sølvfront foran Williams-kørerne, mens solen bagte ned over den smalle og bugtede bane. Hos Williams blev der især arbejdet på at få deres traction control til at fungere – et system som flere teams stadig bakser med at få til at virke optimalt. "Til morgen testede jeg lidt dæk for Michelin, hvor jeg prøvede forskellige compounds forud for det østrigske grand prix. I morgen er vores plan at køre en løbssimulation," siger Ralf Schumacher. Juan Pablo Montoya havde et mindre problem til morgen, men fik alligevel god tid på banen. "I morgen skal jeg koncentrere mig om set-up arbejde for at få det bedste ud af min racer i Østrig," siger colombianeren der fik en andenplads i Spanien.

Hos Jaguar var de to grand prix-kørere i aktion – Irvine hurtigere end Pedro de la Rosa. Mark Webber viste at Benetton godt kan køre stærkt (hvis de bruger sidste års racer!!!) – den australske Formel 3000-kører var mere end 2 sekunder hurtigere end Jenson Button i den 'rigtige' Benetton-racer. Meget sigende om Benettons krise!

Testtider fra Valencia, onsdag den 2. maj 2001

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Mika HakkinenMcLaren-Mercedes1:13,50962
2.David CoulthardMcLaren-Mercedes1:13,89138
3.Ralf SchumacherWilliams-BMW1:14,15566
4.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:14,61333
5.
BB  


Hop til top
Ingen teamordrer hos McLaren – endnu

Flere steder har der været spekuleret på, om den succes som David Coulthard hidtil har opnået i år, måske skulle føre til at der bliver indført team-order hos McLaren.

Men noget kunne tyde på, at det ikke sker. Forud er gået 5 Grand Prix’er hvor David Coulthard i hvert løb har scoret points. Noget som Mika Hakkinen endnu ikke har formået. Det kan der selvfølgelig være forskellige årsager til. Mekaniske defekter har i hvert fald sendt ham ud 2 gange i år.

Spørgsmålet er hvordan ledelsen i McLaren vil forholde sig fremover. Den administrerende direktør hos McLaren, Martin Whitmarsh, udtrykker det således:
”I princippet vil vi ikke bedre nogle af kørerne om at støtte den anden, indtil der skulle være en chance for at vinde mesterskabet. Dog kan jeg forstille mig, at man kan komme til et punkt, hvor den dårligst placerede kører ikke har en chance for at nå noget, at man kan forestille sig, at han bliver bedt om at køre for den anden.”

McLaren har gjort meget ud af, at fremstille sig som et team, hvor der ingen team-order er. Begge kørere skulle have de samme betingelser, altså være ligestillede. Der kan dog sommetider se ud til, at den ene af kørerne er mere lige end den anden.

PDL  


Hop til top
Trulli dedikerer resultatet til Alboreto

Det tegner godt for Jarno Trulli. Han scorede point for tredje løb i træk i søndagens spanske GP på Catalunya-banen. Derved når han op på i alt 7 point, der svarer til det samlede resultat fra hans hidtil bedste sæson 1999. Kun fem GP’er er blevet kørt i denne sæson, og Trulli skulle derfor være meget uheldig, hvis dette ikke bliver hans foreløbig mest succesfulde år i F1.

Fjerdepladsen er Trullis bedste resultat i år, og han har besluttet at dedikere den til sin landsmand Michele Alboreto, der døde i en ulykke under en test i lørdags. "Jeg vil gerne dedikere mit gode resultat til Michele Alboreto,” fortæller Trulli. ”Jeg fik lejlighed til at møde ham i sociale sammenhænge, og han var en virkelig dejlig person, ligesom han var en stor kører. Han vil blive forfærdeligt savnet især af dem i motorsporten, som han gav så meget."
CBA  


Hop til top
Ballade hos McLaren?

Måske, hvem ved? I hvert fald er Ron Dennis ikke ret populær, efter nogle udtalelser han fremsagde til David Coulthard efter søndagens Grand Prix i Spanien.

Ron Dennis’s utilfredshed opstod, da DC’s bil stallede ved starten af det spanske Grand Prix. Det fik Ron Dennis til at kalde DC noget mindre pænt, bl.a. skulle ”filmen være knækket” og andre lignende udtalelser. Det skal dog retfærdigvis siges, at Ron Dennis har trukket alle disse udtalelser tilbage, efter at det viste sig at der var problemer med softwaren i bilen. DC var altså total uden skyld i det skete.

Men reaktionen fra Ron Dennis har fået den tidligere Formel 1 stjerne – og McLaren kører - John Watson, til at fare i blækhuset. ”Det var meget dumt og uprofessionelt gjort af Ron Dennis. Han skulle have tiet stille indtil han kendte den faktiske årsag. Han ville helt sikkert ikke have sagt disse ord til Mika Hakkinen. Hakkinen har alle dage været Ron Dennis’s lille dreng. Ron Dennis’s reaktion i søndags viser endnu engang, at David Coulthard er ansat til at være andenkører i teamet. Jeg mener at David Coulthard i år har potentialet til at blive verdensmester. Ron Dennis har aldrig udtalt sig dårlig om Mika Hakkinen, fordi han føler at det er ham der har skabt ham til det han er i dag.”

Man kan tildels give John Watson ret. I hvert fald har David Coulthard scoret langt flere points i år end Mika Hakkinen. Ydermere har han scoret points i de hidtil kørte Grand Prix’er i år.

PDL

PDL  


Hop til top
Coulthard og Villenueve skræmte?

Michael Schumacher undrer sig. To af hans konkurrenter på banen i de seneste år har fået tilbudt at køre den anden Ferrari, men de har begge afslået. Og hvordan kan det nu være?

David Coulthard har indrømmet, at han fik tilbuddet tilbage i 1997, men ifølge skotten var det ikke tanken om den interne konkurrence med Schumacher, der afholdt ham at sige ja tak til Ferrari. Coulthard var under en ubrydelig kontrakt med McLaren, men det er ikke en forklaring Michael Schumacher godtager. Han mener, at det var hans tilstedeværelse i teamet, der skræmte såvel Coulthard som Villeneuve væk. Ferrari har en sentimental værdi for canadieren, der forbinder teamet med sin far, men han har udtalt, at det ikke gør ham ivrigere efter at køre i de røde racere. Desuden vil han ikke finde sig i forskelsbehandlingen. ”Teamet er bygget op om Schumacher,” har Villeneuve sagt.

Men Michael Schumacher afviser at, der foregår en forskelsbehandling. Han har ikke indflydelse på sine teamkammeraters fart eller motivation, siger han. "Folk forsøger at sige at jeg får mine teamkammerater til køre langsommere, men det er noget vrøvl. Jeg ved ikke hvorfor visse kørere ikke er kommet til Ferrari. Det var på tale at Coulthard kom, men han brød sig ikke om at gøre det, sålænge jeg var der. Villeneuve ville heller ikke komme, sålænge jeg var der. Så er det mig, eller er det bare de andre, der ikke vil komme?” spørger Schumacher.
CBA  


Hop til top
Alboretos ulykke: Årsag – eksploderet dæk

Bilen som Michele Alboreto kørte i, har været tilbageholdt siden ulykken til teknisk undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen – et eksploderet dæk.

Michele Alboreto som så trist kom af dage i sidste uge, blev offer for et eksploderet dæk. Undersøgelserne som er blevet foretaget af teknikere fra Audi og Michelin, og nogle uvildige eksperter, har fastslået at en skarp genstand, måske en vragdel fra en anden bil, var årsag til at dækket eksploderede. Man har kunnet konstatere, at dækket ramte genstanden, og tabte luften ganske langsomt. Pga. af det faldende dæktryk, blev dækket overophedet og eksploderede pga. varmeudviklingen. Dermed er Audibilerne altså frikendt. Mange har frygtet, deriblandt også Tom Kristensen, at det måske kunne være en fejl på bilen, som var årsag til ulykken. Det var ifølge eksperterne ikke tilfældet. Dermed kan Audi forsætte forberedelserne til årets Le Mans løb. Testen som Michele Alboreto foretog, var en del af forberedelserne til Le Mans.

I en officiel meddelelse fra den offentlige undersøger i Cottbus hedder det:
”Tre uafhængige eksperter og yderligere tre eksperter fra Audi og Michelin har fastslået den mulige årsag til ulykken. Baseret på resultatet af de første forundersøgelser inden de nærmere tekniske undersøgelser, er det fastslået at en skarp genstand har forårsaget skade på det venstre baghjul. Dette har ledt til tab af dæktrykket, og kort derefter, til den totale ødelæggelse af dækket. Ulykken skete ved en hastighed af km/t 320.

Audi vil nu foresætte forberedelserne til Le Mans. Pga. af Michele Alboretos dødsfald, vil Audi bilerne køre med endnu ikke fastlagt hyldest til Michele Alboreto. Hvordan den vil tage sig ud, er endnu ikke fastlagt.

PDL  


Hop til top
De la Rosa skrev historie i søndags

Pedro de la Rosa som debuterede for Jaguar i søndags ved hans hjemlands Grand Prix, har bragt sig i historiebøgerne ved den anledning.

de la Rosa har nu kørt 34 Grand Prix’er, 16 i 1999 og 17 i 2000. Og så altså Grand Prix’et i søndags, selvom det ikke varede så længe. Det bringer totalen op på foreløbig 34 Grand Prix’er. Han overhaler dermed Marc Gene, som havde den tidligere rekord. Marc Gene er i øjeblikket testkører hos Williams.

Og netop Marc Gene venter at være tilbage næste år igen. Han har udtalt for nyligt, at der højest sandsynligvis vil være 3 spaniere i Formel 1 feltet næste år.
”I de sidste 3 år har vi haft det hele i Spanien – banerne, god tv dækning og spanske kørere. Da det blev mig fortalt, at jeg var en af de spanske kørere med flest Grand Prix’er – og jeg er kun 27 år – indså jeg, at der har været noget galt i Spanien tidligere. Jeg tror, at der næste er meget store chancer for at der igen er 3 spanske kørere i Formel 1. Jeg vil hellere køre midt i feltet, end at være testkører et år mere. Jeg har lært det jeg skal lære.”

I alt har Spanien haft 9 kørere i Formel 1. Af de 7 øvrige har kun 3 formået at score points. Den mest succesrige var Francesco Godia med 2 fjerdepladser tilbage i 1956. Den mest kendte har dog nok været Alfonso de Portago, som udover at køre i Formel 1, også deltog i det engelske Grand National, han var en strålende svømmer på højt international plan, samt at han var bagmanden for det spanske bobslædehold. Hans karriere i Formel 1 var lidt speciel. Han deltog i kun 6 Grand Prix’er, og i de 4 delte han bilen med andre kørere. Han fik ret faktisk 2 pladsen i det engelske Grand Prix i 1955, men pga. at han delte bilen med en anden kører, kunne han ikke få fuld pointhøst ud af det.

Foreløbig må vi nøjes med de la Rosa og Fernando Alonzo. Alonzo har vist gode takter, men sidder nok i den forkerte bil.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk