Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.5.2003
 Spaniens GP - 2. kvalifikation
 Spaniens GP - 3. fri træning
 Spaniens GP - 2. fri træning
 
2.5.2003
 Spaniens GP - 1. kvalifikation
 Firman også på vej ud?
 Pizzonia på kollisionskurs
 Spaniens GP - 1. frie træning
 Spaniens GP - Fri test
 Wurz siger nej tak
 Eddie Jordans nye protege
 Verstappen - Bobbi ubrugelig
 

Hop til top3.5.2003

Spaniens GP - 2. kvalifikation

Debuten til den nye Ferrari F2003-GA må siges at være utrolig god. Med en ren front har teamet sat sig meget tungt på det spanske Grand Prix. Fernando Alonso leverede også en indsats der er værd at notere ved at blive nummer 3.

Især var det en fornøjelse at se en kører som Alonso give sig mere end 100% - vel at mærke i en racer der slet ikke er på højde med de total dominerende Ferrari-racere. At Renault-raceren dog også er ganske god, ses af at Renault har indtaget hele den anden startrække.

Også Jenson Button viste god form, sådan som det også var ventet efter den gode start i går. Han indtager 5. pladsen mens Olivier Panis også gjorde det rigtig godt. Derimod faldt Cristiano da Matta igen tilbage og sluttede på en 13. plads. Der var nok forventet mere af den regerende CART-mester.

Williams har også deres kørere længere tilbage. Ralf Schumacher ligger på 7. pladsen, mens Montoya er yderligere to pladser tilbage. Hos McLaren gik det heller ikke helt som forventet. Coulthard lægger ud fra 8. pladsen - hvilket vi jo har set er 'pæne' placeringer for teamet i forhold til deres normale strategi til løbet. Kimi Raikkonen overskød dog et af svingene, og måtte tage turen gennem sandkassen. Derfor afbrød han sin omgang og vendte tilbage til pitten.

Og så lige et kig på en af de kørere der ellers har været påstyr om. Mark Webber holdt ikke helt formen fra tidligere løb, og blev blot nummer 12. Pizzonia er nede på 16. pladsen - afstanden mellem de to kørere på tid er 7/10 - og med det faktum må det nok konstateres at brasilianeren får meget svært ved at overbevise ledelsen om at han også skal køre deres racer i Østrig om 14 dage.

Dog er der pæn afstand mellem kørerne, og det lover på flere måder ikke så godt for løbet i morgen. Det kan blive en langgaber af de helt store hvis Ferrari fordufter i løbet af ingen tid. Tidligere løb i Barcelona har været i den kedelige ende, så kaffen skal nok være ekstra stærk i morgen eftermiddag!

BB  


Hop til top
Spaniens GP - 3. fri træning

Dagens anden træning over 45 minutter gav stor jubel for de lokale fans. Fernando Alonso kørte den hurtigste tid og henviste markant Barrichello til andenpladsen. Også Jarno Trulli var meget godt med.

Dermed kan det ligge i støbeskeen til at Renault laver en "Malaysia 2" og forsøger at gå efter pole position. Igennem de 45 minutter blev tiderne forbedret i forhold til i morges. Blandt andet kravlede Toyota længere frem, mens Williams derimod faldt langt tilbage i forhold til Alonsos tid.

Ellers lignede billedet det som vi kan forvente. De to McLaren racere er nu oppe omkring de seks første - og vi kan stadig forvente et konservativt udlæg fra dem til weekenden. De blander sig nok ikke helt med fremme når den anden kvalifikation skal køres. Pizzonia har også fået bedre styr på sin racer og ligger nu på tider der matcher Webbers.

Klokken 14.00 køres kvalifikationen - og mon ikke stillingen fra den tredje træning kommer til at ramme nogenlunde startrækkefølgen?

BB  


Hop til top
Spaniens GP - 2. fri træning

Den anden frie træning, og den første i dag lørdag, gav den hurtigste tid til Kimi Raikkonen i McLaren.

Tiderne lå et stykke under det som blev opnået i går, men bød alligevel på nogle pæne overraskelser. Således endte Antonio Pizzonia fremme på andenpladsen, og hvis han kan holde den placering i lørdagens anden kvalifikation er der måske en chance for at hans Formel 1-tilværelse kan holdes i live.

De to Ferrari racere brugte også flere omgange på banen, og sluttede blandt de fem første. Problemer var der for Juan Pablo Montoya der kørte en tur i gruset - og han var så også den eneste der lavede 'ballade' i de første 45 minutter med træning.

Eneste store skuffelse var at se Toyota helt nede i Minardi-området.

Der køres endnu en træning mellem 10.15 og 11.00 i dag inden der klokken 14.00 køres kvalifikation.

BB  


 

Hop til top2.5.2003

Spaniens GP - 1. kvalifikation

Alle formodninger om problemer med den nye F2003-GA blev fejet til side i den første kvalifikation. Michael Schumacher satte sig igennem og kørte den hurtigste tid. Men Renault blander sig stadig med fremme.

Det er dog ganske interessant at kigge lidt på tiderne fra den frie træning i forhold til den første kvalifikation. Her kan det ses at flere af Michelin-teams'ene tabte ét sekund i forhold til den tid som blev sat under den frie træning. Det kan indikere at der er valgt en lidt hårdere compound, da det endelige valg skulle foretages, eller at dækkene slet og ret ikke er optimale henover én omgang. Flere af Bridgestone-teamsene holdt sig indenfor cirka de samme tider som under træningen.

Jarno Trulli viste dog storform og splittede de to Ferrari-kørere. Barrichello lå ellers efter den første sektor til at være på vej til den bedste tid, men måtte over resten af omgangen se at tyskeren var lige lidt hurtigere. Yderligere er det også glædeligt at se Cristiano da Matta med fremme. Han kørte ind som nummer 4 og er dermed den største sensation i fredagens kvalifikation. At Panis også bliver nummer 6 understreger at Toyota er godt med i Barcelona.

Mark Webber fortsatte også sin gode stime, og satte en tid der var godt 7/10 bedre end Pizzonias - dermed må brasilianerens dage efterhånden være begyndt at være talte. For McLaren blev det en lidt off-day. De to racere var de første på banen, men de holder sig kun lige inden i den bedste halvdel. Igen med Raikkonen som den bedste af de to McLaren-kørere!

Alonso - det store håb, er måske på en lidt anden compound end Trulli. Det er noget uforklareligt hvis spanieren skulle være næsten ét sekund langsommere end italieneren! Williams havde en skidt kvalifikation. Efter at Ralf Schumacher havde sat en god tid i den frie træning, var også han næsten ét sekund fra tidligere tider. Og blot ind på en 11. plads mens Montoya faldt ned på en skuffende 14. plads. BAR klarede sig dog noget bedre - Button helt fremme på 5. pladsen, mens Villeneuve tikkede ind på en 12. plads.

Ellers er status lidt af det samme i bunden af feltet. De tre 'rigtige' teams, Sauber, Jordan og Minardi roder rundt i bunden. Sauber har fået en skæv start på 2003, og efterhånden må det siges om det ellers solide team fra Schweiz, at realiteterne som 'lille' team i Formel 1 også er nået til dem. Jordan er i samme område, og har et pænt stykke frem til Montoya der er den sidste "fabrikskører" på listen. Og som altid er Minrdi i en klasse for sig - de har "kun" næsten 1,7 sekunder op til næste kører...

BB  


Hop til top
Firman også på vej ud?

Det måtte også komme - rygterne om at Ralph Firman er på vej ud af Jordan-sædet. Sådan ser det til tider ud når man endda ser på irerens kørestil, hvor han næsten er ved at ryge ud af cockpittet.

Resultaterne og farten har manglet, plus at Firman har leveret mange fejl undervejs. Derudover må det siges at han ikke altid har været det mest lysende talent, eftersom det har taget ham utallige år at vinde det japanske F3000 mesterskab.

Eddie Irvine har et par gange været nævnt som en mulig ny kører hos Jordan, hvis det viser sig at Firman stadig ikke leverer varen. Detaljen er dog at der kan være problemer med at få lønforhandlingerne på plads. Samt at Jordan jo ellers har lagt op til at de ikke satser på "gamle" kørere! En ting er dog sikkert: Firman er under pres på samme måde som Pizzonia er det hos Jaguar.

BB  


Hop til top
Pizzonia på kollisionskurs

Han er under et hårdt pres - og det kan ses. Under den frie test påkørte han en mekaniker. Han ramte ham, da han ikke var helt præcis ved indkørslen til pitten.

Mekanikeren, Andy Saunders måtte en tur på hospitalet da han fik nogle skrammer og en mindre hjernerystelse. Intet alvorlig er der dog sket med Saunders. "Han røg godt to meter op i luften, men det kun nogle få skrammer og buler," lyder meldingen fra teamet.

Wurz, der ellers står på spring til at overtage sædet, har efter de seneste meldinger valgt at sige fra.

BB  


Hop til top
Spaniens GP - 1. frie træning

Den første times officiel træning blev kørt mellem 11.00 og 12.00, og her endte Ralf Schumacher med at køre på bedste tid. Meget overraskende var den nye Ferrari ikke særlig godt med. Bedste kører blev Barrichello på en skuffende 10. plads.

Meget kan selvfølgelig nå at ændre sig til den første kvalifikation, som køres lidt senere på eftermiddagen. Selve træningen bød ikke på det helt store. Ferrari var dog ganske godt med da de først var på banen, men alligevel ikke så hurtige som Williams'en med Ralf Schumacher. F2003-GA'en var dog ellers rigeligt på banen, med over 20 omgange hver til de to Ferrari-kørere.

Trulli og Alonso kørte ind på 2. og 3. pladserne, og de to Renault'er var ikke særlig meget på banen i den frie træning, da de allerede havde kørt rigeligt. Alligevel meget flot at de direkte kan køre sig ind i toppen. Også Panis viste god form i Toyota med 5. bedste tid. Yderligere var også Cristiano da Matta med i top 10, hvilket kan love godt for Toyota, der stadig har deres første point til gode.

Skuffelser var der også - dels fra Ferrari, men også Raikkonen var langt nede og kun Minardi'erne ved dårligere. Endvidere var Fisichella også et godt stykke fra normen. Men som sagt - meget kan ændre sig i den første kvalifikation der afgør rækkefølgen til lørdagens anden tidtagning.

BB  


Hop til top
Spaniens GP - Fri test

Den frie test over to timer er blevet kørt her til morgen i Barcelona. Tiderne ligger meget tæt og hurtigste mand blev Renault-køreren Jarno Trulli.

Han var lidt over 2/10 hurtigere end landsmanden Giancarlo Fisichella i Jordan-raceren. Yderligere lå også Alonso godt til, mens Jaguar-racerne var noget efter. Pizzonia, der ellers lever livet farligt for tiden i Formel 1, fik lidt opmuntring ved at være den hurtigste af de to kørere.

I bunden kørte de to Minardi-racere deres eget løb. Barcelona er virkelig en bane der fremhæver racernes potentiale, og det må siges at Minardi er ret så meget bagud i forhold til det øvrige felt.

Tiderne fra den frie test

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jarno TrulliRenault1:17,70643
2.Giancarlo FisichellaJordan-Ford1:17,99139
3.Fernando AlonsoRenault1:18,04837
4.Allan McNishRenault1:18,62552
5.Antonio PizzoniaJaguar-Cosworth1:18,69944
6.Mark WebberJaguar-Cosworth1:18,73153
BB  


Hop til top
Wurz siger nej tak

Rygterne om at Antonio Pizzonia ville blive udskiftet med Alexander Wurz fra Østrigs Grand Prix ser ud til at være lukket. Nu menes det at den østrigske McLaren testkører har sagt nej tak til tilbudet.

McLaren har ellers bekræftet at der er kommet en forespørgsel fra Jaguar, og forhandlingerne har ellers været godt i gang. Men ved de sidste detaljer er der åbenbart kommet forskellige problemer, og det skulle altså have resulteret i at Wurz siger nej tak til at overtage sædet.

Pizzonia har haft en meget svær start på sæsonen, hvor han ligger langt efter holdkammeraten Mark Webber på tid. Og med teamets tidligere arbejdsforhold (husk lige på Magnussen!) så gives der ikke lang snor.

BB  


Hop til top
Eddie Jordans nye protege

En af de teamchefer der virkelig har godt øje for talenter, er Eddie Jordan. Nu har han fundet et nyt talent, som han vil støtte og give support.

Køreren skal findes i den voksende Formel Renault V6-serie, og køreren er Adam Langley-Khan. Han kører for det etablerede DAMS-team og Jordans opgave er at guide den unge brite. "Adam har vist lovende potentiale, og jeg vil gerne støtte ham på alle måder. I den første tid af motorsportskarrieren kan det være hårdt, og jeg vil forsøge at rådgive fremstormende kørere når det er muligt," siger teamchefen.

Selv er Lagnley-Khan (langt navn!) glad for supporten. "Det er en fantastisk chance for mig og jeg er meget stolt over at en som Eddie Jordan vil stå ved min side til at guide min fremtidige karriere," siger køreren.

BB  


Hop til top
Verstappen - Bobbi ubrugelig

Minardi havde for første gang deres testkører Matteo Bobbi i aktion på Imola. Her fik han de første omgange i Minardi-raceren. Men arbejdet som han udførte var i det hele taget ikke meget værd.

Bobbi har ellers lagt omkring 1 million dollars for at få lov til at køre fredag morgen - indtil videre gælder aftalen for fire løbsweekender. Hvis det stod til Jos Verstappen fik han ikke mere banetid. "Bobbi kører nogle fredagstest, men det er total ubrugeligt. Han er bare alt for langsom," lyder den kontante dom.

Udover at køre et par tests for Minardi, deltager den 24-årige kører også i FIA GT-mesterskabet, som han fører. Minardi har planer om at finde andre kørere til de øvrige frie tests.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk