Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.5.2005
 Spaniens GP - Dæk preview
 
28.4.2005
 Begyndende panik på motorbørsen?
 Ny motor til Alonso til det spanske GP
 

Hop til top3.5.2005

Spaniens GP - Dæk preview

På Imola kom Bridgestone tilbage i stor stil. I hvert fald når vi snakker kombinationen Ferrari og Bridgestone. Nu skal de to partnere bevise at det ikke blot var et tilfælde.

Michelin har siddet på det hele i år. Det må selv japanerne fra Bridgestone erkende. Det er mest gået udover Ferrari, der dog ikke heller ikke selv har haft den optimale bil til dækkene - før GP'et i San Marino. Men de to partnere har arbejdet hårdt for at komme på højde med Michelin som har den fordel at have deres dæk på syv af de ti teams biler. Ny faktor i år ny asfalt på banen, som begge firmaer dog har testet på i forsæsonen og også efter at sæsonen er startet.

Bridgestone:Selv om at Bridgestone nu tilsyneladende har fundet det rigtige dæk til Ferrari - og de to andre teams - så har man forsat udviklingsarbejdet med samme intensitet. Der er ikke sparet på udvikling og tests. Efter det store skridt fremad ved det sidste GP, er man dog ret fortrøstningsfulde hos Bridgestone. Man forventer dog efter de foreløbige testerfaringer på den nye asfalt på banen, at man kan køre med en blødere compound end tidligere. Dæksliddet er minimeret. I forberedelserne til det spanske GP, har Bridgestone fået testet ikke mindre end godt 15 forskellige dæktyper. Alle teams - Ferrari, Jordan og Minardi - har været involveret i denne test og i udvælgelsen af de dæktyper hvorfra man skal foretage den endelige udvælgelse. Det forunderlige i det er ifølge Bridgestone, at også Minardi har fundet væsentlige forskelle i de testede dæktyper, og har kunnet bidrage med vigtige oplysninger. Man støtter sig dog mest naturligt til hvad Ferrari finder ud af. Bridgestone kommer godt forberedte og med en naturlig optimisme til Circuit de Catalunya til den nye asfalt.

Michelin:
Michelin kommer med en interessant betragtning forud for det spanske GP. Man har regnet ud at en vægtforøgelse på 10 kg brændstof koster ca. 0,4 sek. på en enkelt omgang. Det mener Michelin er pga. banens karakteristik fordi tallet er anderledes på andre baner. Samtidigt bliver dækkasserne belastet på en anden måde på netop denne bane. Michelin forventer dog at komme med lidt blødere compounds end i tidligere år, trods det nye reglement. Michelin har vundet de første fire løb i år, men til gengæld har Bridgestone vundet på Circuit de Catalunya de sidste fire år. I år har Renault regeret og langt størstedelen af tilskuerne i den kommende weekend forventer at én bestemt Renault vil gøre det igen.

PDL  


 

Hop til top28.4.2005

Begyndende panik på motorbørsen?

Allerede nu hvor 2005 først lige er kommet rigtig i gang, er der spekulationer omkring motormarkedet til den og de kommende sæsoner.

Vi er kun nået til mellemrummet mellem det fjerde og det femte GP i 2005 sæsonen, men allerede nu er der spekulationer omkring motorer for især den kommende sæson. Det hele startede for så vidt da Red Bull forleden annoncerede at de i de to kommende sæsoner vil anvende Ferraris kundemotor. Ja, og hvad så?

Sagen er den at Sauber tidligere har meldt ud, at det ikke er usandsynligt at de fra 2006 godt kunne finde på at anvende en anden motor end Petronas motoren (læs Ferrari). Sauber har tilsyneladende ført forhandlinger med BMW på mere end ét område, men intet endeligt afgørende er endnu kommet frem. Såfremt Sauber vælger en anden motorleverandør, betyder det intet for Ferrari, som ikke skal ændre deres logistik og kapacitet ret meget. Vælger Sauber alligevel at forsætte med Ferrari motorer, får de travlt hos Ferrari, som hidtil har meldt ud at de kun har kapacitet til at levere til ét andet team.

Men der er mindst to andre spillere med på det marked. Den ene spiller er Jordan som i år anvender Toyota motorer, men kontrakten gælder kun for i år. Hvad vil Midland, som teamet hedder fra næste år? Midland vil næste år få designet og bygget deres chassiser hos Dallara i Italien. Faktisk er det allerede nu sådan at Dallara gerne vil vide hvilken motor Midland har tænkt sig at anvende i næste sæson af hensyn til design og opbygning af chassiset. Den anden spiller er Cosworth. De er øjeblikket i den situation at de leverer til Red Bull og Minardi, men mindst den ene af de to er væk næste år. Og hvem ved om Minardi har penge til den nye V8'er fra Cosworth eller bliver tvunget til af økonomiske årsager at anvende den nuværende V10 motorer med en eller anden form for restrictor indbygget?

Modsat er det teoretisk muligt at tre teams kan anvende Cosworth, nemlig Sauber, Minardi og Midland. Ser man på det fra Cosworths side, er det derfor ganske logisk at de fornyeligt meldte ud, at de har godt gang i udviklingen af den nye 2006 reglements bestemte V8 motor. De fortalte bl.a. lidt om vægten, til dels effekt og ikke mindst - det allerede nu opnåede omdrejningstal på 20.000 omdrejninger pr. minut, og det endda i et, som Cosworth formulerer det, længere varende tidsrum. Ikke noget at sige til at marketingsfolkene hos Cosworth allerede nu begynder at røre på sig. Efter at Cosworth er kommet på private amerikanske hænder, sker der efter al sandsynlighed visse ændringer hos Cosworth. Nu skal de bevise at de stadig kan være med på markedet.

PDL  


Hop til top
Ny motor til Alonso til det spanske GP

Fernando Alonso får ny motor til det spanske Grand Prix. En ny motor i dobbelt forstand. Der er tale om en opgraderet version.

Giancarlo Fisichella var først med at få den nye opgraderede motor fra Renault. Dog ikke med den store succes, men det skyldtes andre årsager. Og nu har Fernando Alonso kørt de obligatoriske to løb med samme motor, så han skifter også nu til den nye motor. Teamets tekniske direktør, Rob White, fortæller bl.a. at den nye motor er lidt stærkere og har et bedre moment end den hidtil anvendte. Rob White siger dog også at det ikke er motoren alene som står for succesen hos Renault.

Rob White:
"Jeg var overordentligt stolt over at se at R25'eren vandt for anden gang i træk under vanskelige omstændigheder. Et fantastisk resultat som er belønningen for det kæmpe arbejde som er udført af mange involverede på fabrikken. Men som vi siger, det er hele bilens præstation som tæller - ikke bare et enkelt element. Vi har fremstillet en velbalanceret pakke til denne sæson, hvor kørerne bruger den fantastisk godt. Vi glæder os til at begge kørere nu kan anvende den nye motor og samtidigt få lejlighed til at vise det fulde potentiale."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk