Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.5.2001
 Ralf i front på Magny-Cours
 Räikkönen hurtigst på Monza
 Magny-Cours test - Tirsdag
 
29.5.2001
 Ferraris weekend i Monaco
 Er der dækproblemer i Formel 1?
 Alesi skaber et løft hos Prost
 Fremgang at spore hos Jenson Button
 

Hop til top30.5.2001

Ralf i front på Magny-Cours

For anden dag i træk var det Ralf Schumacher der satte hurtigste tid. Han nåede dog ikke ned under gårsdagens nye rekordtid - 1:15,120. Han blev dog skarpt forfulgt af de to Ferrari-kørere, med Barrichello som den hurtigste af de to Ferrari-piloter.

Efter 53 omgange på den franske bane, hvor der især testes bremser forud for det kommende canadiske grand prix, kunne Ralf Schumacher se at hans tid på 1:15,256 var dagens hurtigste. Ferrari var tilbage for fuld kraft, efter at have taget den lidt med ro i går mens de ventede på dele fra fabrikken i Maranello. Michael Schumacher brugte dagen til at teste set-up, mens Barrichello havde til opgave at udvikle elektronik - og tog derfor et par starter, så teamet kan optimere deres launch control-systemer. Derudover evaluerede brasilianeren de forhåndenværende Bridgestone-dæk.

Noget kunne tyde på at Jaguar har fundet formen, og at tredjepladsen i Monaco ikke var helt ved siden af. Eddie Irvine kørte sig til 4. bedste tid, og i betragtning af at Pedro de la Rosa var med fremme i går, så er der bestemt grund til at Jaguar kan være optimistiske. Jaguars spanske kører satte en tid der bestemt heller ikke var helt så dårlig endda - og teamet kan måske være på vej ud af dødvandet. I morgen tester de la Rosa sammen med Andre Lotterer der forventes at blive teamets nye testkører efter at Tomas Scheckter blev smidt ud af teamet.

Olivier Panis blev den bedste BAR og Honda-kører foran David Coulthard der var lidt over 2/10 langsommere end hans rival i VM, Michael Schumacher. Jordan havde tre kørere i aktion - hvilket dog vil sige at Frentzen ikke rigtig nåede at komme i gang med at teste. Tyskeren følte sig utilpas og stoppede derfor testen efter blot 12 omgange. Derfor blev Ricardo Zonta i hast tilkaldt og dukkede op for at køre test om eftermiddagen. Trulli kørte en maratondistance og kørte 99 omgange hvor han arbejdede med set-up til det kommende grand prix på netop Magny-Cours samt at afdække motoren for Honda, mens Zonta evaluerede dæk i de 40 omgange han fik i dag.

Arrows havde en hård dag på den franske bane. Der var mekaniske problemer for begge teamets kørere og de sluttede begge uden for de ti første. Testen fortsætter i morgen.

Testtider fra Magny-Cours - onsdag den 30. maj 2001

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Ralf SchumacherWilliams-BMW1:15,25653
2.Rubens BarrichelloFerrari1:15,39381
3.
BB  


Hop til top
Räikkönen hurtigst på Monza

Juan Pablo Montoya kom til at spille/spilde en stor rolle under dagens test på Monza. Efter blot ni omgange satte hans BMW-motor ud, og i et forsøg på at komme hele vejen hjem til pitten spildte han så meget olie på banen at det tog en time for officials at få ryddet op!

Colombianeren, der kører sin egen test mens Ralf Schumacher tester på Magny-Cours, kom dog senere i aktion og satte næstbedste tid efter finnen Kimi Räikkönen der kører de to første dage af Saubers tredages test. Sauber har valgt Monza på grund af de mange lige stræk, og arbejde derfor med en racer der kører med lav downforce. Derudover bruger de testen til at skaffe informationer til løbet på Monza, men også til en anden high-speed bane - Hockenheim. "Til morgen koncentrerede vi os om at køre med lav downforce som forberedelse til løbene senere på sæsonen på Hockenheim og Monza," forklarer Jacky Eeckelaert. Han ærgrede sig over at de måtte blive i garagen i længere tid efter Montoyas problem. "Desværre lukkede banen i halvanden time efter at Montoya ødelagde en motor og dækkede banen med olie. Men til eftermiddag var vi stand til at køre vores program for valg af dæk, og alt gik efter planen," fortsætter testlederen videre.

Efter 55 omgange på Monza var Kimi Räikkönen også meget glad for at have prøvet den hurtige bane - som han også skulle lære at kende. "Jeg havde det godt i dag og lærte Monza-banen. Det er min type bane, fordi jeg godt kan lide at køre med meget høj fart. Vi kom igennem en masse arbejde og gjorde gode fremskridt," siger finnen.

Også Minardi havde fundet vej til testbanen og det blev ikke til så mange kilometer for det lille italienske team der havde deres to grand prix-kørere i aktion, med Alonso som den hurtigste af de to kørere!

Testtider fra Monza, onsdag den 30. maj 2001

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Kimi RäikkönenSauber-Petronas1:26,1555
2.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:27,1339
3.Fernando AlonsoMinardi-European1:29,0716
BB  


Hop til top
Magny-Cours test - Tirsdag

En hel del teams har indfundet sig på den franske Magny-Cours bane for at teste. Banen er vært for det franske Grand Prix om en lille måneds tid.

Det var meget forskel på hvad man fik ud af den første test dag på Magny-Cours. Nogle havde problemer, andre fik succes lige fra starten. Eksempelvis Ralf Schumacher, som i løbet af dagen satte ny banerekord. Den gamle rekord er kun en måneds tid gammel, sat af Mika Hakkinen. Men ellers gik alle teams i gang med forberedelserne til det franske Grand Prix og til dels det canadiske.

Arrows havde både Verstappen og Bernoldi på banen tirsdag. I løbet af formiddagen oplevede man en masse, ikke alvorlige, men irriterende småproblemer med bilen. Det forsinkede det planlagte test arbejde en del. Eftermiddagen blev brugt til at få justeret setuppet til banen. Da det var gjort gik man i gang med en større dæktest.

BAR teamet havde Jacques Villeneuve og testkøreren Patrick LeMarie på banen i går. Setuppet var på programmet. Derudover testede man dæk og bremser. BAR teamets testprogram forløb uden problemer af nogen art.

Benetton var repræsenteret af Jenson Button. Benetton havde forskellige problemer at slås med. Button fik skiftet en motor om formiddagen. Det forhindrede bl.a. en test af en ny servostyring til bilen. Ligesom flere andre havde Jenson Button en god del vabler i hænderne fra strabadserne i Monaco.

Ferrari havde begge deres Grand Prix kørere med den første dag. Rubens Barrichello testede hele dagen. Først med at finde et setup og derefter en større dæktest. Michael Schumacher kørte kun nogle ganske få omgange på banen. Mest for lige at vænne sig til banen. Ferrari venter på nogle dele der skal komme fra fabrikken.

Jaguar havde også deres faste kørere med på Magny-Cours i går. Måske har de seneste ændringer på bilen resulteret i fremgang. I hvert fald var begge Jaguar bilerne placeret i top 5 da dagens test sluttede i går.

Jordan testede dæk og bremser. Samtidig afprøvede man nogle få ændringer på karrosseriet på bilen. I løbet af dagen fik Ricardo Zonta problemer med benzintanken i bilen og måtte for en kort bemærkning afbryde testen. Jarno Trulli kunne derimod gennemføre den første dags test uden problemer.

McLaren havde kun testkøreren Alex Wurz på banen. Han udmærkede sig ved at sætte næsthurtigste tid. Der er endnu ikke kommet oplysninger fra McLaren om deres første dag på Magny-Cours.

Prostkøreren Jean Alesi havde problemer med sine hænder. Ligesom Jenson Button havde han samlet en masse vabler sammen i løbet af søndag eftermiddag i Monaco. Han vil derfor ikke teste i denne uge, som det ellers var planlagt at han skulle. Så indtil videre foretager Luciano Burti testen for Prost.

Tilbage er der så Williams. Som tidligere nævnt satte Ralf Schumacher ny banerekord i løbet af dagen. Montoya skal også teste. Men hans test vil foregå på Monza, hvor Minardi også vil dukke op for at teste. Grunden til at Williams har valgt at teste to steder er, at man på den måde mener at kunne forberede sig bedre til de to næste Grand Prix'er på en gang.

Fælles for alle teams på Magny-Cours er, at man tester dæk og bremser. Både som forberedelse til det canadiske Grand Prix, men ikke mindst det franske. De to baner er meget forskellige i deres opbygning, selvom der bliver kørt ret hurtigt begge steder. Magny-Cours udmærker sig ved at have nogle andre typer sving. Og ikke mindst - vejgrebet er meget større end det er på banen i Montreal. Derfor er testen på Magny-Cours mest rettet mod det franske Grand Prix.

Plac.Kører
PDL  


 

Hop til top29.5.2001

Ferraris weekend i Monaco

Ferrari gør sig ligesom så mange andre store anstrengelser for at få et godt resultat i Monaco. Det er ikke kun endnu et løb. At vinde i Monaco giver også en anden stor prestige.

Torsdagen blev brugt til den endelige indkøring af bilernes setup. Det kan være en lidt vanskelig affære. Monaco er den eneste gadebane i løbsprogrammet. Der køres på alm. vej og det betyder et noget andet vejgreb, da asfalten ikke er decideret beregnet til race. De smalle gader gør også at der ikke er plads til fejltagelser, så alt i alt skal det det hele fungere optimalt. Mere end andre steder.

Fredag er helligdag i Monaco, så der var Formel 1 feltet ikke på banen. Lørdag var der som sædvanlig kvalifikation. Og hvis der nogen steder er vanskelig at lave en ordentlig kvalifikation, ja så er det i Monaco. Det er næsten totalt umuligt at overhale, så er der en langsommere kørende foran én, så er omgangen stort set ødelagt. Det er lidt at et lotteri, at ramme en omgang perfekt med de betingelser, men det er ens for alle - næsten.

Det ramte da også Ferrari, selvom at man fik repræsenteret i hver af de to forreste startrækker. Efter kvalifikationen beklagede Michael Schumacher sig da også over, at der på næsten hver eneste omgang var andre kørere der kom mere eller mindre i vejen. Og ikke nok med det. På den sidste omgang af kvalifikationen, lavede han en lille fejl. Ved indgangen af Portier svinget, drejede han lidt for tidligt ind, og det ene hjul berørte barrieren, og så var det hele næsten spildt. For Rubens Barrichello var det noget anderledes. Lørdag formiddag fungerede setuppet stort set ikke, så pausen indtil kvalifikationen blev brugt sammen med ingeniørerne til at få ændret setuppet. Det viste sig da også til kvalifikationen, at det ikke var spildt arbejde. Efter kvalifikationen beklagede Rubens Barrichello sig da også over trafikken. Ross Brawn var glad for det opnåede resultat. Han var ganske udmærket klar over forholdene. Og tilføjede også, at Ferrari havde konstrueret en ny frontvinge, som viste sig at fungere optimalt til forholdene.

Søndag skulle det så gå løs. Monacos Grand Prix. Resultatet kender vi jo nu så det vil vi ikke gøre med ud af. Det var da ikke uheldigt for Ferrari, at David Coulthard skulle starte bagerst, og da Mika Hakkinen udgik var der næsten ingen spænding tilbage for Ferrari kørerne. Bortset fra Rubens Barrichello, der havde noget krampe i den ene fod, forløb Grand Prix'et planmæssigt for Ferrari.

Mange kunne måske ikke forstå at David Coulthard af en eller årsag ikke formåede at komme forbi Bernoldi i Arrows. Men en ting gjorde David Coulthard som der blev lagt mærke til i Ferrari teamet. Han lavede meget fin plads til Ferrari bilerne, da de skulle overhale. Jean Todt komplimenterede da også efter løbet David Coulthard for hans velvillighed ved at lade de 2 Ferrarier komme forbi uden problemer af nogen art.

Men hvad skal der så ske nu? Jo, Ferrari tester i denne uge på Magny-Cours i Frankrig bl.a. sammen med Prost teamet. Det sker som forberedelse til de kommende løb. Efter løbet havde man hjemme i Maranello et opfølgningsmøde efter weekendens løb. Der fortalte de Montezemolo bl.a. kørerne og teamet, at han bliver hos Ferrari. Der var ellers lagt op til at han på adskillige opfordringer fra politiske kredse, skulle gå ind i politik. Men det har han altså fravalgt, og vil i stedet koncentrere sig om det han er involveret i nu. Udover Ferrari er han også med i bestyrelser andre steder.

Efterfølgende Monacos Grand Prix har Michael Schumacher stort set udelukket Mika Hakkinen som en alvorlig konkurrent. Det drejer sig nu kun om David Coulthard. Det sker efter at David Coulthard i denne sæson, har vist sig at være meget mere stabilt kørende end ellers. Man kan bare se på pointene. Et sted McLaren ser ud til at have en fordel, er i størrelsen af benzintankene i bilerne. Det giver et større spillerum omkring taktik. Men det er nu ikke noget der bekymrer i det italienske. Michael Schumacher udtrykker det meget po

PDL  


Hop til top
Er der dækproblemer i Formel 1?

Inden Michelin gjorde comeback i denne sæson, efterlyste man bl.a. en strammere kontrol med brugte dæk fra løbene. De kunne til tider ligne slicks. De dæk der før var standarden inden de rillede dæk blev det eneste lovlige.

Ifølge nogle ubekræftede kilder, skulle Michelin for nyligt have indgivet en officiel klage til FIA over standarden af de brugte dæk. Klagen skulle ifølge disse kilder gå på at for mange biler slutter løbene på dæk der nærmest kan betegnes som slicks. Det rillede mønster er slidt næsten helt væk. Det forlyder også, at Bridgestone har taget til genmæle, og vil klage over bl.a. Fisichellas dæk, hvor der øjensynligt heller ingen mønster var tilbage efter Monacos Grand Prix. Det Michelin flere gange har ytret sig om, er at FIA ikke holder nogen linje i kontrollen af dækkene. Der står i reglementet, at der skal være et vist antal millimeter tilbage af mønstret når dækket er blevet brugt i løb. Der har så vidt vides aldrig været nogen kontrol af dette. Og det er det som Michelin i bund og grund efterlyser.

Men ikke nok med det. Bridgestone har bedt FIA om at kontrollere Michelin dækkene. Der er dermed lagt op til at de 2 dækfirmaer også skal slås bag skrivebordene. FIA skulle have efterkommet begge dækfabrikanters opfordringer og skulle have udtaget dæk af begge fabrikater til kontrol efter søndagens løb i Monaco. Det var tydeligt inden starten af løbet, at flere teams havde enten slidte eller bearbejdede dæk på bilerne. Især på forhjulene var det meget tydeligt. Det er ikke forbudt at køre med raspede dæk, men der skal være slidbane tilbage på dækkene, når et løb er slut. En nærmere angivet specifikation findes i FIA's reglement.

Nu er det store spørgsmål så. Vil FIA efterkomme begge dækfabrikanters ønske - mest Michelins - og begynde at kontrollere dækkene efter hvert løb? Og vil FIA tage konsekvensen og følge en fast linje i denne problematik? Noget kunne måske tyde på det. Der har været flere bebrejdelser og beskyldninger i den senere tid om, at flere kørere er kommet i mål på det der kan betegnes som slicks.

PDL  


Hop til top
Alesi skaber et løft hos Prost

Så kom det endelig - pointet som kan gøre at Prost teamet måske ser et lys for enden af den mørke tunnel. Det er det første point til teamet i meget lang tid.

Jean Alesis ene point fra Monaco, må give en ekstra portion optimisme og energi til teamet. Men hvor Alesi kom i mål og scorede et point, så måtte teamets anden kører, Luciano Burti, desværre udgå. Men det får ikke den unge kører til at tabe modet - tværtimod.

I denne uge tester Prost teamet videre. Det sker på Magny-Cours banen i Frankrig. Stedet hvor det franske Grand Prix vil blive afholdt om godt en måneds tid. I dag starte de nemlig på en 3-dages test på banen, som forberedelse til de efterfølgende Grand Prix'er. Og alle i teamet er meget opsatte på at komme videre.

Luciano Burti:
"Vi er meget opsatte på at forsætte. Den præstation som Jean viste i Monaco, var af høj klasse. Vi har meget arbejde der skal nås i de kommende 3 dage, så jeg håber på at det kan give sig udslag i at vi endnu en gang kan forbedre vores præstation i det næste løb."

Prost teamet vil få selskab af bl.a. Ferrari i denne uges test på Magny-Cours.

PDL  


Hop til top
Fremgang at spore hos Jenson Button

I Monaco lykkedes det for en sjælden gangs skyld i denne sæson at komme i mål. Han sluttede lige uden for pointene på en 7 plads.

Endelig lykkedes det for Jenson Button at komme i top 10 i denne sæson. Det har ikke været nemt i det problemfyldte Benetton team for Jenson Button. En bil som har været fyldt med problemer af vanskelig karakterer, må have gjort livet surt for den unge brite. Men det må alligevel være en positiv følelse, specielt for Button, at slutte i top 10.

Jenson Button:
"Det var godt at slutte løbet i top 10, selvom det selvfølgeligt er frustrerende at slutte lige uden for pointene. Det var ret sjovt, og jeg håber at vi kan få løst de problemer, som vi har haft i den seneste tid, så vi kan være med i jagten på pointene i hvert løb."

Teamets tekniske direktør, Mike Gascoyne, og førstekøreren, Fisichella, giver begge Jenson Button nogle opløftende ord med på vejen.

Mike Gascoyne:
"Det var meget vigtigt for Jenson Button at komme helt i mål. Alt i alt har denne weekend markeret et stort skridt fremad for teamet. Vi har hele tiden troet på at den basale chassis konstruktion har været i orden, og det mener vi nu er bevist."

Fisichella:
"Han (Jenson Button) har indtil nu haft det nemt i sin karriere. Når man er ung og tingene kommer let til én, så er det altid svært når man skal til at presse sig selv, fordi en bil ikke er konkurrencedygtig. Jenson er meget åben og ægte. Han skjuler ingenting. Han er ikke bange for at give sine informationer og erfaringer videre. Han er nem og dejlig kollega at arbejde med."

Jenson Button viste ved flere lejligheder i sidste sæson at talentet er der. Det skete selvfølgelig også i en mere konkurrencedygtig bil, men talentet skjulte sig ikke. Jo bedre materialet er, jo nemmere er det også at vise sit talent. Men Jenson Button er inde i modningsfase, så mon ikke vi kommer til at høre meget mere til ham i de kommende år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk