Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.5.2002
 Klassekamp i F1
 
1.5.2002
 Glem alt om kørernes mesterskab
 Villeneuve forlader ikke BAR
 

Hop til top4.5.2002

Klassekamp i F1

Skal man reducere omkostningerne i Formel 1, eller skal man ikke. Det er et spørgsmål som deler teamejerne i to grupper - de rige og de fattige.

Tom Walkinshaw fra Arrows er en af de teamejere, der mener, at man nok bør se lidt på hvordan man kan reducere omkostningerne, hvis ellers man er interesseret i at beholde et felt med 11 teams. "Hvis de store ikke er interesserede i at vi er her, kan de ligeså godt sige det, så kan vi finde på noget andet at lave", siger Tom Walkinshaw.

I den anden ende af gridden er McLaren bossen Ron Dennis blevet træt af klynkere. "Formel 1 er en hight-tech sport, der koster mange penge. Man kan ikke være konkurrencedygtig på en tiendedel af et topteams budget. Er man ikke parat til at ofre det, burde man ikke være startet til at begynde med".

De to englændere udtrykker meget præcist forskellene mellem store og små teams i F1. Faktum er, at omkostninger i F1 er steget markant gennem de sidste ti år. I 1994 vandt Benetton VM med et budget på £50 millioner. Samme budget har Arrows, et af de fattigste teams, i dag. De store teams bruger nu £200 millioner om året.

Og krisen kradser i F1. Indtil videre har vi i år set Prost teamets konkurs, Jordan og BAR har fjernet i alt 130 stillinger. Spørgsmålet er, om Prost teamet bliver det eneste der forsvinder, eller om vi i de kommende år vil se flere teams trække sig ud på grund af de høje omkostninger.

Hvad konsekvensen af færre teams vil være, er svært at forudse. Men i en sport som F1 vil der altid være en top og en bund, uanset hvor mange, eller hvor få teams der stiller til start.

Et felt med kun 10 biler fra fem teams lyder ikke sandsynligt. Det vil være svært at trække nye tilskuere til og gamle vil falde fra.

Formel 1 er i øjeblikket en af de mest populære sportsgrene i verdenen. Men de skal passe på ikke at komme til at lide af fodbold syndromet, hvor flere topklubber i Europa har en mere end anstrengt økonomi. Tilskuerne vil først og fremmest underholdes. Den største fare for F1 er, at man tager succes'en for givet, og sejrer sig selv til døde.

MMT  


 

Hop til top1.5.2002

Glem alt om kørernes mesterskab

Gerhard Berger var efter det spanske Grand Prix til samtale med kørerne i Williams teamet, hvor han bl.a. skulle have udtalt ovenstående.

Gerhard Berger har måske set en eller anden skrift på væggen. I hvert fald har han sagt til sine kørere i Williams teamet at de godt kan glemme alt om at vinde kørernes mesterskab. Udtalelsen er kommet efter Michael Schumachers meget overbevisende kørsel i det spanske. Bortset fra nogle hydrauliske problemer med bilen under warm uppen, kørte det i olie for den tyske verdensmester.

Juan Pablo Montoya sluttede på andenpladsen i søndags og fik selvfølgelig 6 points for det, men M. Schumacher øgede sit forspring. Sagt på en anden måde: M. Schumacher har 44 points af 50 mulige efter 5 løb. Williams er dog stadig godt med i kampen om konstruktørernes mesterskab. Forsætter Barrichello sin uheldsstime, kan Williams faktisk godt køre dette mesterskab hjem.

Gerhard Berger:
"Glem alt om kørernes mesterskab. Der er ingen chance for at vinde det. Jeg mener at vi har en chance i konstruktørernes mesterskab, men måske ikke en helt reel chance. Takket være Juan Pablos andenplads er vi kun 7 points efter Ferrari, det giver os mere mod på at forsætte det hårde arbejde. Men det hul der var til Ferrari i dag, er meget foruroligende."


Gerhard Berger (t.v.) tror ikke på et mesterskab til hverken Ralf Schumacher eller Juan Pablo Montoya i år
(Foto: BMW Motorsport)

PDL  


Hop til top
Villeneuve forlader ikke BAR

Jacques Villeneuve ved man ikke rigtig hvor man har. Mange spekulationer om hans fremtid er gjort, og flere kommer sikkert til.

Jacques Villeneuve har det med at være i centrum når snakken drejer sig om Silly Season. Næsten ikke en uge går uden at JV er omtalt. På det seneste har snakken igen været oppe og vende omkring JV's fremtid hos BAR. Bl.a. skulle JV have udtalt at "nu er det nok", men det passer åbenbart ikke helt.

Jacques Villeneuve:
"Lige nu har jeg ikke nogen grund til at forlade teamet. Da jeg sagde at "nu er det nok", talte jeg om et tidspunkt hvor jeg bliver nødt til at tage en beslutning om at stoppe min karriere. Jeg talte ikke om BAR. Alle forventer at jeg vil forlade teamet ved årets udgang, men det kan jeg kun grine af. At forlade teamet i år gør det hele meget kompliceret, og først skal jeg jo se om der er nogen interessante tilbud andre steder fra. Hvis det f.eks. indebærer at jeg skal til at starte forfra igen, er jeg ikke interesseret. Hvis jeg endelig skal skifte, er det for at vinde løb eller hvis det går ekstremt dårligt for BAR. De fremskridt som teamet vil have klar ved det Canadiske Grand Prix, bliver af vital betydning for mig. Efter det vil det være meget nemmere at vurdere. Lige nu har jeg ikke travlt med at træffe nogen afgørelse. Jeg koncentrerer mig om mit job og jeg vil være hos teamet også næste år."


(Foto: Honda GP)

Det betyder umiddelbart at JV ikke forlader BAR. Hans nuværende kontrakt løber også næste år. Det er dog altid en mulighed for at sige farvel efter denne sæson, hvis der indføjet options i kontrakten.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk