Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.5.2005
 BAR skyldige i alvorligt snyd
 Spaniens GP - Teams preview - bunden
 Minardi og Cosworth forlænger
 
3.5.2005
 Spaniens GP - Dæk preview
 

Hop til top4.5.2005

BAR skyldige i alvorligt snyd

FIA mener at BAR-Honda bevidst har snydt og forsøgt at manipulere løbsledelsen i den efterfølgende gennemgang af racerne. Problemet for BAR har vist sig at være en benzintank som kan være lidt for kreativ. BAR hævder at være uskyldige, mens FIA har rejst krav om at BAR-teamet ligefrem udelukkes af det fine Formel 1-selskab.

BAR bedyrer sin uskyld. "På intet tidspunkt ville jeg tillade nogen i teamet at gøre noget der er illegalt, da vi har en kultur for at have integritet og at være fair," siger teamets tekniske leder Geoff Willis som er blevet sat på anklagebænken.

Det sprængende punkt er en benzinopsamler som er lavet for at tilføre benzinen mere effektivt til motoren. BAR hævder at FIA kender alt til dette sindrige system. Teamet indrømmer at de ikke havde fået tømt tanken inden bilen blev vejet før løbet, og hævder at det ikke er noget der i reglementet der foreskriver at det skal ske.

Men lige netop det er FIA slet ikke enige i. For den ekstra tank kan anvendes lidt kreativt til at give perioder med mindre vægt på raceren. "Ved at designe et benzinsystem som er beregnet til at vildlede undersøgerne til at tro at raceren har været tømt for benzin, og når den ikke har været det, er teamet skyldig i svigagtig adfærd," lyder dommen fra FIA.


BAR står til en af de hårdeste domme fra FIAs side - udelukkes af Formel 1
(Foto: BAR)

Fordi det efter FIAs opfattelse er så bevidst en handling ønsker FIA at teamet smides ud af Formel 1. Unægtelig lidt af en hård indstilling til appeldomstolen, men ikke desto mindre er det måske nødvendigt. Derudover ønsker de også at pålægge teamet en bøde på 1 mio. euro. Men netop det at teamet ikke blot kan slippe med en "hurtig check" er med til at få de øvrige teams til at tænke sig mere end en gang om inden de vælger at være lidt for kreative i forsøget på at føre FIAs tekniske folk bag lyset!

Der ventes en dom senere i morgen!

BB  


Hop til top
Spaniens GP - Teams preview - bunden

Flere teams blandt de nederste fem, kommer med et helt andet udgangspunkt til det spanske GP end hidtil i denne sæson.

Nu er der kun to teams uden point blandt de nederste fem teams. BAR har fået gang i pointscoringen, Jacques Villeneuve er begyndt at røre på sig, mens Red Bull trods points i alle løb hidtil, er røget ned ad listen. Minardi har endelig fået testet deres nye bil, mens Jordan ikke har gjort det store væsen af sig endnu.

Red Bull:
Efter en fantastisk start på sæsonen er Red Bull gledet lidt ned i tabellen. Teamet har været på Jerez hvor teamet arbejdede på at udvikle raceren. Teamet håber meget på at kunne vende tilbage til pointene, selvom de erkender at kampen er blevet mere intens. Banen kender de godt - især David Coulthard, der har en speciel følelse for banen: det var her han i 1994 debuterede for Williams efter Ayrton Sennas død.

BAR:
BAR har endelig fået points, men er det begyndelsen til enden - i hvert fald for en periode i denne sæson? Afgørelsen i en sag rejst mod teamet bliver først afgjort efter at dette er skrevet. Ser vi bort fra det, så har teamet forberedt sig på det spanske GP som intet var hændt. Der er testet og flere nye ting er blevet afprøvet - bl.a. på Mugello i Italien, og hvor der er sat nogle rigtig gode tider, så noget tyder på at teamet er på rette vej. På Mugello har teamet testet dæk, motorer og aerodynamik og sat de hurtigste testtider to dage i træk. Gode tegn, men er det nok i Spanien? Begge kørere er begejstrede for Circuit de Catalunya, hvor man i de hurtige sving kommer over 250 km/t og trækker ikke mindre 4,5 G. Det er nu at BAR skal vise om man forsat er på rette vej, eller om San Marinos GP blot var et enkelt lille lyspunkt. Teamet er dog for tiden i vælten for deres opførsel på Imola, og kan måske slet ikke være at finde i Barcelona, hvis de som FIA ønsker det bliver smidt ud af Formel 1!

Sauber:
Jacques Villeneuve har endelig fået gang i bilen, og får nu også større støtte fra teamet. Det er hvad Peter Sauber har meddelt offentligheden. JV har måske nogle inputs som teamet vil lytte til nu. Teamet har senest testet på Fiorano, hvor man har testet videre på den nye bagvinge som blev anvendt første gang på Imola. Til det spanske GP fokuserer man på det mekaniske setup da banen har mange forskellige typer sving. Man er meget opmærksom på at banen ændrer rigtig meget karakteristik hvis temperaturen skifter. Det giver ekstra arbejde til ingeniørerne. Meget fokus vil derfor være om fredagen hvor man også skal beslutte sig endeligt for hvilket dæk man vil anvende. Der spores en begrænset optimisme hos Sauber, nok mest hos JV der endelig er kommet rigtig i gang, også internt i teamet.

Jordan:
Jordan har ikke vist noget særligt i år, og vil sandsynligvis heller ikke gøre det i Spanien. Dertil sker der for lidt. Men siden San Marinos GP har man fået testet på Silverstone, bl.a. har man været med i dæktest for Bridgestone. Man har også testet en ny gearkasse, der er dog ikke klarhed om teamet vil anvende den i Spanien, eller om den kommer på et senere tidspunkt. Lidt aerodynamiske forbedringer kommer der også på Jordan raceren. For begge kørerne gælder det at de kommer til en bane denne gang, som de kender. Karthikeyan dog kun fra test, men han kender nu forløbet af banen. Man kan dog nok forvente at det trods kendskab til banen, godt kan blive en udfordring for hele teamet.

Minardi:
Minardi har endelig fået gennemført en test af den nye PS05. Det har givet ekstra arbejde til ingeniørerne, men mon ikke at man har fundet en del ting der skulle rettes. Kørerne mener i hvert fald at der er masser af muligheder i den nye bil, som fik sin debut på Imola uden at have været testet andet end beskedne 50 km. Der er forhåbninger om at de næste par GP'er vil vise at bilen er væsentligt bedre end de seneste foregående modeller. Mon ikke Minardi med bedre mener mere fart? Det var ikke at se at bilen havde fået de nye Cos

PDL  


Hop til top
Minardi og Cosworth forlænger

Minardi og Cosworth forlænger deres samarbejdsaftale. Dermed har Cosworth sikret sig mindst én kunde til næste år, efter at Red Bull skifter leverandør.

Minardi og Cosworth har forlænget deres samarbejde. De to nuværende partnere forlænger samarbejdet med ét år, samt at der i aftalen er en option der kan forlænge aftalen. Minardi kører dermed også med Cosworth motorer i næste sæson, og muligvis også i 2007.

Det er dog endnu uklart om Minardi får den nye V8 2,4 L motor i næste sæson, eller om det bliver den nuværende V10 motor med en eller anden form for restriktor, som reglementet foreskriver. Men mon ikke det igen bliver et pengespørgsmål som vanligt for folkene fra Faenza.

PDL  


 

Hop til top3.5.2005

Spaniens GP - Dæk preview

På Imola kom Bridgestone tilbage i stor stil. I hvert fald når vi snakker kombinationen Ferrari og Bridgestone. Nu skal de to partnere bevise at det ikke blot var et tilfælde.

Michelin har siddet på det hele i år. Det må selv japanerne fra Bridgestone erkende. Det er mest gået udover Ferrari, der dog ikke heller ikke selv har haft den optimale bil til dækkene - før GP'et i San Marino. Men de to partnere har arbejdet hårdt for at komme på højde med Michelin som har den fordel at have deres dæk på syv af de ti teams biler. Ny faktor i år ny asfalt på banen, som begge firmaer dog har testet på i forsæsonen og også efter at sæsonen er startet.

Bridgestone:Selv om at Bridgestone nu tilsyneladende har fundet det rigtige dæk til Ferrari - og de to andre teams - så har man forsat udviklingsarbejdet med samme intensitet. Der er ikke sparet på udvikling og tests. Efter det store skridt fremad ved det sidste GP, er man dog ret fortrøstningsfulde hos Bridgestone. Man forventer dog efter de foreløbige testerfaringer på den nye asfalt på banen, at man kan køre med en blødere compound end tidligere. Dæksliddet er minimeret. I forberedelserne til det spanske GP, har Bridgestone fået testet ikke mindre end godt 15 forskellige dæktyper. Alle teams - Ferrari, Jordan og Minardi - har været involveret i denne test og i udvælgelsen af de dæktyper hvorfra man skal foretage den endelige udvælgelse. Det forunderlige i det er ifølge Bridgestone, at også Minardi har fundet væsentlige forskelle i de testede dæktyper, og har kunnet bidrage med vigtige oplysninger. Man støtter sig dog mest naturligt til hvad Ferrari finder ud af. Bridgestone kommer godt forberedte og med en naturlig optimisme til Circuit de Catalunya til den nye asfalt.

Michelin:
Michelin kommer med en interessant betragtning forud for det spanske GP. Man har regnet ud at en vægtforøgelse på 10 kg brændstof koster ca. 0,4 sek. på en enkelt omgang. Det mener Michelin er pga. banens karakteristik fordi tallet er anderledes på andre baner. Samtidigt bliver dækkasserne belastet på en anden måde på netop denne bane. Michelin forventer dog at komme med lidt blødere compounds end i tidligere år, trods det nye reglement. Michelin har vundet de første fire løb i år, men til gengæld har Bridgestone vundet på Circuit de Catalunya de sidste fire år. I år har Renault regeret og langt størstedelen af tilskuerne i den kommende weekend forventer at én bestemt Renault vil gøre det igen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk