Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.5.2009
 Ekstra KERS kræfter til visse teams
 
30.4.2009
 Red Bull Racing på udkig efter nye motorer
 

Hop til top4.5.2009

Ekstra KERS kræfter til visse teams

Noget af det nye i det reglement som FIA præsenterede i torsdags, vil give fordele til de teams som overholder omkostningsgrænsen på de ca. € 45 millioner. En af fordelene er flere kræfter - omend kortvarigt - ved hjælp af KERS systemet.

FIA lægger op til at nedbringe omkostningerne i Formel 1 temmelig drastisk. Hvad enten man synes om det eller ej, er det vel den rigtige vej at gå i øjeblikket. For lidt penge har alle nok af og især sponsorerne passer godt på de penge de har.

Som et af de lokkemidler som FIA har beskrevet i deres nye tiltag, kan de teams som overholder max. grænsen for deres omkostninger på € 45 millioner, få ekstra hestekræfter via KERS systemet. Som det er i øjeblikket i denne sæson, hvor det er en prøvesæson for KERS, så har man i ca. 7 - 8 sekunder en gevinst på 60 Kw pr. omgang. FIA tilbyder at hvis man overholder den fastsatte øvre grænse for omkostningerne, så får man 120 Kw til rådighed pr. omgang. Ellers må man nøjes med de nuværende 60 Kw.

Det man dog mangler at se er hvordan et team - nyt eller uafhængigt - kan få plads til KERS systemet i det hele taget i de begrænsede omkostninger som indføres. Når revisorer og jurister med økonomi som speciale får gennemlæst det nye reglement, kan der muligvis findes "huller" hvor man blandt andet kan putte dyre ting som KERS ind under.

Som et umiddelbar alternativ, kan de teams som overholder den øvre grænse, få fordel af at man ikke er bundet af en omdrejningsbegrænser. Til gengæld er risikoen så et større slid på motoren takket være de højere omdrejninger, og dermed færre hestekræfter, og måske for mange ødelagte motorer henover sæsonen. Var der nogen der sagde pest og kolera?

Endelig er der så en opgave og mulighed i at få FIA til at godkende at der kun er én leverandør af KERS systemet. Det vil sandsynligvis gøre det billigere for alle at anvende at systemet. Mercedes har allerede luftet denne tanke. Og tilsyneladende er Mercedes KERS'en den letteste og samtidigt den mest fejlfrie, så hvorfor ikke?

PDL  


 

Hop til top30.4.2009

Red Bull Racing på udkig efter nye motorer

Red Bull Racings motoraftale om leverance af motorer med Renault udløber efter denne sæson. Endnu har teamet dog ikke travlt med at forny aftalen. Der er flere udbydere af kundemotorer og alle skal granskes nøje.

Red Bull Racing er for så vidt ganske tilfredse med Renaults kundemotorer, men der er andre udbydere også. Red Bull Racing vil i stedet granske markedet for at se om man kan få bedre motorer hos andre leverandører.

Teamet har i den senere tid været sat i forbindelse med Mercedes som med succes har leveret motorer til Brawn GP, og også til Force India som skiftede fra Ferrari til Mercedes inden sæsonstarten. Christian Horner afviser dog at man totalt har droppet Renault idet man har været mere end tilfredse med Renault motorerne.

Christian Horner og Red Bull Racing ser dog også på andre ting i forbindelse med et eventuelt skifte. Meget kommer an på hvilke motorleverandører der er i de kommende sæsoner og hvad de kan tilbyde. Som reglementet er lige nu har KERS også en betydning. Kun 4 teams anvender i øjeblikket KERS, og det endda ikke 100 %. Såfremt reglemenetet ikke bliver ændret inden da, skal KERS anvendes i alle biler fra og med 2010 sæsonen. I den forbindelse står Mercedes i øjeblikket stærkest idet McLaren-Mercedes er det teams som har anvendt KERS mest, og angiveligt har den vægtmæssige mindste udgave af systemet.

Situationen skal derfor overvejes ganske nøje af Red Bull Racing. Udviklingen følges ganske nøje af flere årsager. Kan Renault præstere et endnu bedre produkt? Kommer der børnesygdomme hos Mercedes's udgave KERS? Og endelig - hvad beslutter Mercedes sig for med hensyn til fremtiden i Formel 1?

Andre udbydere af motorer med KERS kunne være BMW og Ferrari, men disse teams er endnu ikke tilfredse med deres systemer, og anvender derfor ikke KERS fuldt ud endnu. Hverken Brawn GP, Force India eller Toro Rosso har endnu anvendt KERS fra deres respektive motorleverandører.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk