Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.5.2009
 "Twilight Zone" er kommet for at blive
- ifølge Bernie Ecclestone

 
6.5.2009
 Har FIA begået en skjult dagsorden?
 

Hop til top7.5.2009

"Twilight Zone" er kommet for at blive
- ifølge Bernie Ecclestone

Der har været megen kritik og manglende forståelse for at skubbe Grand Prixerne tidsmæssigt især i østen, for at tækkes tv seerne i Europa. Bernie Ecclestone afviser nu kritikken. Ratings fortæller ham at det er en succes, og derfor bliver det ikke ændret.

Især i år har man skubbet afviklingen af Grand Prixerne med indtil flere timer for at tækkes tv seerne i Europa, hvor langt den største del af tv seere findes til Formel 1. Det har dog givet kritik fra især arrangører og også fra flere kørere. I Australien var der flere kørere der klagede over at der var for lidt lys at køre i. Klokken var da 17,00 lokal tid. I Malyasia havde man i sinde at udsætte starten på grund af det dårlige vejr, men der blev sagt nej. Årsagen var ganske simpel. Man havde og har ikke kunstlys til rådighed, så derfor skulle løbet startes.

Bernie Ecclestone fortæller imidlertid til en avis at den sene løbsafvikling visse steder, er kommet for at blive. Begrundelsen er ganske simpel i hans øjne. Antallet af tv seere er vokset betragteligt.

"Tv dækningen er vokset med op til 300 %, og vi har nu mere end 50 % af den samlede andel."

Bernie Ecclestone siger også at det nu er så godt som sikkert at Malaysias Grand Prix fremover vil blive kørt som natløb - ligesom man gør i Singapore. Arrangørerne af Malaysias Grand Prix har dog tidligere udtalt at det vil blive for dyrt at opsætte kunstlys på banen selvom at det har været inde i planlægningen i sidste sæson. Men mon ikke at et tilskud fra Bernie Ecclestones store pengetank måske kan hjælpe til med at ændre den opfattelse. Står det til Bernie Ecclestone så bliver Malaysias Grand Prix fremover kørt som natløb. Så må vi håbe at det ikke regner.

PDL  


 

Hop til top6.5.2009

Har FIA begået en skjult dagsorden?

I forbindelse med offentliggørelsen af de meget omdiskuterede reglementsændringer i sidste uge, er der åbenbart noget som FIA og WMSC har "glemt" at fortælle. I hvert fald er det forbigået offentligheden at Bernie Ecclestones ændringsforslag til pointsystemet er medtaget i næste sæson. Og så bliver brændstofpåfyldning tilladt for top 10 efter Q3.

Bernie Ecclestone har været fremme med et forslag om at ændre reglerne for pointssystemet, således at vinderen af et Grand Prix udstyres med en guldmedalje. Når sæsonen er afsluttet, optælles guldmedaljerne og den der har flest, er verdensmester. Også selvom det er teoretisk muligt at vinderen ikke har flest points.

Dette forslag blev i første omgang nedstemt af FOTA. Planen var det skulle anvendes allerede i år. Nu er det indskrevet i det nye reglement i artikel 6 med virkning fra og med næste sæson. Når FIA sender et nyt reglement ud, har det været kutyme at ændringer bliver tydeligt markeret. Det er ikke sket på ihvert fald 2 punkter. Det ene var Bernie Ecclestones medaljesystem. Det andet er brændstofpåfyldning.

I næste sæson bliver det ikke muligt at fylde brændstof på bilerne i løbet. I det nye reglement er der dog alligevel givet plads til at deltagerne i Q3 får muligheden for at gøre det inden løbet starter. Det skal ske under parc ferme lignende betingelser. FIA håber at dette vil give en ekstra kamp og dermed spænding om at få pole position. Det betyder at der faktisk skal laves strategi for kvalifikationen også, således at ma kommer til at køre den afgørende Q3 med så lidt brændstof som muligt, for derefter inden selve løbet at påfylde den brændstofmængde som man vil påfylde udfra den planlagte strategi.

Om det er en bevist handling fra FIA og WMSC der gør at disse to punkter ikke er markeret som en reglementsændring eller ej, vides ikke. I hvert fald er det indtil videre gennemført. Om FIA så vil bøje sig for et fælles FOTA krav senere i 2009 sæsonen er uvist. FOTA nedlagde i første omgang veto mod Bernie Ecclestones "medaljesystem". Men nu er det altså indskrivet i det sportlige reglement.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk