"Det har været en rigtig god weekend" kunne Nicolas glad fortælle Formel-1.dk, "og jeg har fået nogle gode point til mesterskabet".
Nicolas tester igen på torsdag på Snetterton, og så er der løb 20. og 21. maj på Silverstone International. Det bliver spændende at se, hvordan det går det danske talent der.
Efter kun nogle få måneders arbejde har Team Den Blå Avis kørt sig til tops i international sportsvognsracing.
For holdkaptajn John Nielsen er kvalifikationen til Le Mans resultatet af hårdt og målrettet arbejde og for teamejer Karsten Ree, er det drømmen om at være med i verdens største motorløb, der går i opfyldelse.
John Nielsen og Thorkild Thyrring skal forsvare de danske farver i bil nummer 10, mens Den Blå Avis' anden Panoz køres af tre japanere i Tv-Asahi Team Dragon. Et stærkt team, der viste hurtig kørsel ved for-træningen til Le Mans.
Den Dannebrog-prydede mørkeblå Panoz er også oppe i fulde omdrejninger. John Nielsen kender både Panoz-raceren og Le Mans som sin egen bukselomme og Thorkild Thyrring er heller ikke ukendt med den lange vej rundt! Og efter at have lært bilen bedre at kende, er hans tider begyndt at matche John Nielsens.
Så der er dækket op til succes.
Men Le Mans er helt specielt, så man skal ikke tage noget for givet, før man ser det ternede flag.
Et kendt motorsportsordsprog dækker elegant, hvad det handler om: "To finish first, first you have til finish."
John Nielsen styrer fra svigerfaderens, David Price, tuningsværksted i England arbejdet med at udvikle og holde Panoz-raceren optimalt kørende.
"Bilen har i de løb, vi har kørt i SportsRacing World Cup, vist sig ekstrem holdbar, så det er ikke uden grund, jeg forventer noget stort på Le Mans," siger Super-John. "Der er stadig noget aerodynamisk arbejde at gøre, inden farten er som den skal være, men det når vi at få på plads inden det går løs."
Karsten Ree's Le Mans-projekt er den største satsning i dansk motorsports historie. Millioner af kroner er satset på at få succes i SportsRacing World Cup og i Le Mans. De to første løb i SRWC har vist, at Team Den Blå Avis har potentiale til at vinde mesterskabet, og for-træningen til Le Mans viste, at succes også er inden for rækkevidde her.
"Målet i Le Mans er en femteplads, men vi tager da gerne en bedre placering med," siger Kaptajn Nielsen med et smil.
Af Steen Nielsen
På trods af mindre problemer endte Nicolas på en 5. plads, hvilket er teamets bedste placering i denne sæson. Nicolas fortalte til Formel-1.dk at en 4. plads var i sigte, men fornuftig som han er, valgte han at få en sikker 5. plads.
I morgen kører Nicolas endnu et løb på Donington Park National og der starter han som nr. 11, så held og lykke her fra Formel-1.dk!
Enrique Bernoldi, der startede fra pole position fik ellers det bedste ud af den bedste startposition da han efter en meget defensiv start holdt de andre kørere bag sig. Nummer to på de første omgange var David Saelens, fra Super Nova, hvor Bruno Junquiera lå lige efter. Efter 27 omgange var stillingen i top tre den samme, men afstanden mellem de tre forrste var blevet mindre. Bernoldi trak ellers fra i starten, men begyndte at tabe tid. Junqueira undnyttede et angreb fra Saelens på 1. pladsen til at gå forbi belgieren og tage andenpladsen. Klogt træk og derefter var sejren foran ham - Bernoldi blev overhalet på langsiden og Saelens kørte også forbi juniorkøreren hos Sauber. Nicolas Minassian, der vandt det første løb på Imola kørte også forbi og tog den sidste plads på podiet. Synd for Bernoldi der derefter faldt helt igennem og siden hen udgik, men han havde vist kørt sine dæk helt i stykker.
Minassian og Saelens tog en intern Super Nova-duel som franskmanden vandt og dermed sikrede sig vigtige point til mesterskabet. Hos DAMS kunne man også glæde sig over at Franck Montagny kørte sig til en fornem 6. plads og dermed fik det første point i år. Så må vi blot håbe at Kristian får mere held senere på sæsonen.
Efter tre runder i det internationale Formel 3000-mesteskab er Bruno Junqueira nu i front med 18 point, Minassian har 16 point og Mark Webber 14. Det bliver sandsynligvis mellem de tre kørere at mesteskabet skal afgøres.
Kristians kommentarer kan læses nedenfor.
Kolbys problemer i de indledende tidskørsler, hvor han kun opnåede 20. bedste startposition, fortsatte i løbet. I et overoptimistisk overhalingsforsøg blev han kørt af banen af spanieren Fernando Alonso.
- Det betød ikke så meget, at jeg blev skubbet af banen, sagde Kristian Kolby efter løbet.
- Det største problem er, at vi ikke er hurtige nok, og det vil vi nu forsøge at analysere os frem til grunden for, sagde han.
Brasilianeren Bruno Junqueira vandt i Barcelona.
/ritzau/