Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.5.2003
 Sæsonen afskrevet for BMW
 Pizzonia er måske reddet
 Bilfabrikker på vej ud af Formel 1
 
7.5.2003
 Udskiftning i Ford ledelsen
 Renault mister motor-troldmand
 Første point til Firman
 Stoddart vil beholde kørerne
 

Hop til top8.5.2003

Sæsonen afskrevet for BMW

Når året er omme trækker Gerhard Berger sig som sportschef for BMW. Siden de begyndte samarbejdet i 2000 har målsætningen hele tiden været at tage mesterskaber. Men de mangler fortsat.

Det begyndte ellers lovende i 2000, og sidenhen også i 2001, men derefter er fremskridtene blevet mindre og teams som Renault og McLaren er i fremmarch mod Ferrari. Berger er derfor utilfreds med at de ikke har opnået bedre resultater i de snart fire år de har været med. "BMW har bygget den bedste motor i flere sæsoner, men desværre mangler vi stadig på den aerodynamiske side. Det betyder at vi måske nok kan vinde et eller to løb, hvor vores stærke motor hjælper, men VM vil blot være en drøm i år," siger Berger.

William kom ellers med et nyt chassis, men allerede fra starten har det vist sig at FW25'eren ikke bliver en racer der kommer til at gå over i historien som teamets bedste racer. BMW vil derfor ikke afvise at de kan tale med andre teams - men omvendt betyder det så heller ikke at de er på vej væk fra Williams. I vinters blev der gjort overvejelser om BMW ligefrem skulle oprette deres eget team fra 2004, men det blev afvist.

Men Williams ligger bedst til. "Vi forhandler stadig med Williams. De er vores førstevalg og de ligger i pole position," siger Berger. Et umiddelbart kig på de øvrige teams med fremme, giver ikke de store hint om andre mulige partnere der kan leve op til de krav BMW stiller.

BB  


Hop til top
Pizzonia er måske reddet

Der har været stor blæst om Antonio Pizzonia. Nu siger de fleste at det "bare" var en mediebegivenhed, men alligevel: folk fra Jaguar lod det sive at man havde Pizzonias indsats til vurdering og Ron Dennis bekræftede at Jaguar havde taget kontakt. Men nu ser det ud til at Pizzonia er sikker - for en tid!

Wurz blev ellers linet op til at overtage sædet efter at brasilianeren havde leveret nogle ikke særlig gode præstationer i mesterskabet, særlig når man kigger på det som holdkammeraten Mark Webber har leveret. Men da der så også kom flere penge med i det - dels for at købe Wurz fri, og også til at skulle betale en pæn kompensation til Pizzonia, løb det ud i sandet. Meget tyder derfor på at teamet bliver nødt til at holde på brasilianeren - i hvert fald for en tid.

Flere topfolk hos Jaguar afviste under det forgående spanske Grand Prix at der var overvejelser om at lade Pizzonia gå til fordel for McLarens langt mere rutinerede testkører. "Ingen holder en pistol på Pizzonias hoved," lød det fra Jaguars sportschef, John Hogan.

Nu lader det også til at Alexander Wurz har droppet tankerne - selvom han stadig gerne vil ud og køre. "Hvis man spørger om jeg gerne vil ud at køre, så vil jeg meget gerne. Men der blev et stadig større pres fra medierne - eller rettere der var et pres fra alle som var involveret, men nu føler alle at det er tid til at falde lidt til ro," siger Wurz.

Dermed kommer Wurz til at vende fokus tilbage på testarbejdet for McLaren, der stadig barsler med deres nye 2003-racer, der nu forventes at blive præsenteret indenfor de kommende 14 dages tid.

BB  


Hop til top
Bilfabrikker på vej ud af Formel 1

Det er en forudsigelse som Max Mosley er kommet med her efter det spanske Grand Prix. Mindst to skulle være på vej ud.

Max Mosley kommer med flere underlige udtalelser ind i mellem. Underlige fordi han siger noget, antyder noget men uden at sige noget konkret alligevel. Hvorfor er han ikke politiker i stedet for?

Den seneste melding lyder på at inden for relativ kort tid vil et par af de store bilfabrikker eller konstruktører forlade Formel 1. Bag kulisserne arbejdes der med flere ting. Den nuværende Concorde aftale udløber ved udgangen af 2007 og mon ikke FIA allerede nu er i gang med det store skrivebordsarbejde for at sikre en ny aftale. Ellers er det måske på tide. Flere af de store bilfabrikker har truet med at trække sig fra det nuværende Formel 1 og danne deres egen serie.

Max Mosley antyder i et interview med F1Racing at måske to eller flere af bilfabrikkerne måske trækker sig inden udløbet af den nuværende Concorde aftale. I det førnævnte interview antydede Max Mosley at en tysk bilfabrikant godt kunne finde på at trække sig.

Kikker man nærmere på Tyskland så har vi jo Mercedes og BMW der. Og ser man lidt nærmere på Mercedes i statistikken, så har de flere gange været med i Formel 1, men som regel ikke mere end 5 år ad gangen. Den nuværende aftale er undtagelsen der bekræfter reglen. Tilbage er så BMW. Dr. Mario Thiessen afviser at BMW trækker sig. Man har skam planer om at være aktive i Formel 1 også efter at kontrakten med Williams udløber. Denne kontrakt er lidt tricky i og med at BMW ligesom Mercedes har købt andele i de teams som de støtter som motorleverandører.

Max Mosley er af og til kommet med lignende halvprofetiske udtalelser. Nogle af dem holder, andre ikke. Får han ret denne gang. Man kunne godt forestille sig at han får ret, men måske er det ikke et tysk mærke han i virkeligheden tænker på.

PDL  


 

Hop til top7.5.2003

Udskiftning i Ford ledelsen

Ford Europa har fundet en ny chef for motorsportsbenet, Ford Team RS. Jost Capito får stillingen i en forholdsvis ny afdeling der kombinerer udvikling med arbejdet og viden fra Fords race-afdelinger. Samtidig fyres Martin Whitaker.

Der hvor vi som motorsportsfans kommer til at se mere til Capito, er at han overtager pladsen som Martin Whitaker har haft i mærkets europæiske motorsportsaktiviteter. Her er Ford direkte involveret i WRC og også i Formel 1 gennem den aftale de har med Jordan Grand Prix.

På de inderste linier har der været en del ballade hos Ford, da Martin Whitaker har været suspenderet fra sit arbejde. Efter hvad rygterne vil vide har Whitaker været uenig i den vej som Ford vil gå indenfor motorsport. Og de har åbenbart været så store at Whitaker er blevet gået. "Ford Focus RS får stadig gode anmeldelser, mens vi henover de sidste par måneder har introduceret vores nye Focus RS WRC-racer i New Zealand, og opnået vores første Formel 1-Grand Prix med Jordan Ford i Brasilien," siger Derrick Kuzak der er vicedirekør i afdelingen for produktudvikling.

Med udvidelsen af sit ansvarsområde, bliver Martin Whitaker til overs. Sidst i pressemeddelelsen fra Ford nævnes det at han har "leveret en markant indsats til forøgelsen af Fords motorsportsprogram i Europa gennem de sidste syv år."

BB  


Hop til top
Renault mister motor-troldmand

Jean-Jacques His, Renault teamets motor troldmand forlader teamet. His er ansvarlig for den nuværende lave V10 motor Renault bruger.

His har arbejdet for Renault i 20 år, og har altså været med til alle de store succeser i 90'erne. På det seneste er Reanults motor blevet kritisret for at mangle hestekræfter i forhold til andre. En kritik His har været enig i. Men med de resultater Alonso har lavet i år, kan de andre teams jo frygte hvad der ville ske hvis Renault faktisk fik flere hestekræfter!

En del af forklaringen på His' afgang kan måske findes i at den tidligere motor-troldmand, Bernard Dudot, i februar vendte tilbage til teamet, og indtog en plads højere i hierakiet end His.

MMT  


Hop til top
Første point til Firman

Den britiske debutant Ralph Firman scorede i Spanien sit første VM point, da han sluttede som nr. 8 i løbet. Undervejs måtte han igennem 3 stop og frustreret sidde bag ved en langsom Ralf Schumacher, der var en omgang foran, mens han kom under pres fra Jenson Button.

Nøglen til Firmans succes, ligger efter hans egen overbevisning i det første pit stop. Firman startede som nr. 15, og blev kaldt i pit allerede efter første omgang, under Safety Car. Det betød at han ikke mistede så meget tid i forhold til resten af feltet. Og det betød at han nu kun havde to stop tilbage i resten af løbet, i modsætning til alle andre, der havde 3 stop tilbage.

Mod slutningen af løbet følte Firman sig dog fanget bag ved Ralf Schumacher, der kørte langsomt, efter at have været ude på en botanik. Williams køreren var en omgang foran, men ville ikke slippe Firman forbi, hvilket betød af Jordan køreren kom under pres fra Jenson Button.

Teamkollegaen Fisichella havde et mindre godt løb. Først løb han ind i et langt pitstop, hvor de havde problemer med at få bilen tanket op. Dernæst fik han problemer med motoren og endte med at udgå.

MMT  


Hop til top
Stoddart vil beholde kørerne

Efter kun fem løb af den nye sæson er spekulationerne omkring 2004 allerede gået i gang. Hos Minardi er Paul Stoddart tilfreds med sine kørere, så tilfreds, at han allerede nu melder ud, at han gerne vil beholde dem til næste år.

Jos Verstappen og Justin Wilson måtte begge punge ud med omkring $2 millioner for denne sæson, men det er uklart om de også skal det næste år.

Verstappen er dog ikke nødvendigvis interesseret i at blive. For ham er første prioriteten en bedre bil, men han udelukker ikke at Minardi kan levere den. Spørgsmålet er så bare hvor Verstappen vil gå hen? Med kun ti teams, er der ikke mange muligheder for en kører der har passeret 30 og ikke ligner en verdensmester.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk