Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.5.2006
 Spaniens GP - BMW preview
 Europas GP - Set og sket - top 5
 Europas GP - Set og sket - bunden
 
7.5.2006
 Europas GP - Racerapport
 Europas GP - ny startopstilling
 Ændring af kvalifikationsformatet på vej
 

Hop til top8.5.2006

Spaniens GP - BMW preview

BMW fik et enkelt point med fra Nürburgring inden teamet vender næsen sydpå til Barcelona. Her forsøger man igen at få flere points.

BMW kan - lige som resten af feltet - ikke nå at ændre ret meget på bilerne. Kommer der nye ting på bilerne, er de i forvejen testet til brug på den spanske bane. Men er der noget man er bekendt med, så er det netop Circuit de Catalunya, hvor en stor del af alle teams testarbejde udføres. Derfor er BMW godt bekendt med de faktorer der kan spille ind på den spanske bane.


Villeneuve og Heidfeld vil have flere points denne gang
(Foto: BMW)

Det være sig banens følsomhed overfor temperaturændringer, vinden har også en indflydelse da banen ligger på en bakketop. Og så er der det med greb og balance. Circuit de Catalunya har det med at få bilerne til at understyre, men det ved alle til hudløshed efter de mange tests.

Modsat Nürburgring, så er Circuit de Catalunya en bane som Villeneuve godt kan li'. Det hænger selvfølgelig sammen med det store kendskab fra diverse tests, men også at han har vundet her tidligere. I Formel 1 vandt han i 1997.

Nick Heidfeld har efterhånden noget at leve op til. Hans resultater har ikke været imponerende i år endnu. Kun i et enkelt løb er det blevet til points. Til gengæld var det 5 af slagsen. Teamet har forberedt sig fra tidligere tests til Grand Prixet, blot er der den forskel nu, at temperaturen sandsynligvis vil være højere, og derfor kommer setuppet til at spille en afgørende rolle. Men også teamets strategi(er) vil få en afgørende indflydelse på hvor stor succes man får.

BMW har til i år planlagt en såkaldt "BMW Theme Park", som kommer med rundt til udvalgte europæiske løb. Desværre får tilskuerne på banen ikke mulighed se parken. Jo det gør man hvis man tager ind til Barcelona, hvor Theme Parken vil være opstillet på havneområdet, lige for enden af den berømte gade, Ramblasen.

PDL  


Hop til top
Europas GP - Set og sket - top 5

Havde det ikke været for endnu en fornem pitstrategi hos Ferrari, så havde Alonso også vundet på Nürburgring. Så gik det ikke - og måske heldigvis.

Ferrari har været hurtig hele weekenden. At de også er hurtige oven i hovedet beviste de på Nürburgring. Ross Brawn og en god chauffør i form af M. Schumacher klarede skærene, da det så ud til at man ikke kunne køre forbi Alonso på regulær vis. Schumacher disciplinen med at køre tid ind når modstanderen kører i pit, lykkedes atter en gang. Hvis Alonso var skuffet var det ikke noget at sige til det. Men endnu værre må det være når man spørger McLaren. Det fungerer, men heller ikke mere. Sidste sæsons suveræne speed er glemt i bilen fra sidste sæson. Og så er der Honda med de mange problemer, som igen blev udstillet endnu en gang. BMW fik et enkelt point med hjem til München.

Renault - 62 points:
Fisichella fik en placering foræret efter kvalifikationen. Villeneuve blev dømt for at have sinket Fisichella under kvalifikationen. Derfra var det kun at avancere mest muligt, men det skulle komme bagfra. Fisichella viste dog god kørsel og sluttede løbet på sjettepladsen, men tilsyneladende i en bil der ikke har helt samme speed som Alonsos. Der var blandt andet lidt problemer med servostyringen. Men der blev fightet og belønningen var en plads i pointene. Alonso førte an fra start og prøvede at sætte M. Schumacher. Den taktik lykkedes dog ikke, og førstepladsen forsvandt ud i den tyske eftermiddagssol da Ferrari lavede sit geniale træk. Men Alonso på andenpladsen og stadigvæk på den samlede førsteplads, nu 13 points foran M. Schumacher.

Ferrari - 46 points:
Med en første- og en tredjeplads på Nürburgring, rykkede Ferrari foran McLaren i den samlede stilling. Tredjepladsen havde Massa med fra kvalifikationen. Han måtte dog kæmpe lidt med Raikkonen for at bevare sin placering. M. Schumacher derimod udførte sin disciplin som han kan næsten uden ad i søvne. Nemlig at køre tid ind når konkurrenten kører i pit. Det virkede som om at Ross Brawn, som står for strategien, trak det andet pitstop unødvendigt længe, men efterfølgende viste det sig at det var lige nøjagtig det der skulle til. De sekunder der skilte M. Schumacher fra Alonso lige efter pitstoppet, var det der skulle til i forbindelse med de efterfølgende overhalinger af dem der skulle sættes en omgang eller mere tilbage. Trafikken tog lidt af tempoet af M. Schumacher, men den luft der var ned til Alonso gjorde at M. Schumacher kunne udnytte situationen uden at bliver presset. Massa bakkede op det bedste han kunne og opfyldte dermed sin opgave 100 %. Alonso kunne han måske kun røre i de allersidste omgange, men mere vigtigt var det at holde McLaren kørerne bag sig og det lykkedes. Og det var da også et begejstret Ferrari team, der kunne begynde at pakke sammen og køre sydpå til Barcelona.

McLaren - 38 points:
Mens Ferrari kunne triumfere, så var der ikke meget smil på læberne hos McLaren. Hvad går der galt? Så galt er det måske ikke alligevel. Raikkonen kørte faktisk løbets næsthurtigste omgang, og han havde da også selv en fornemmelse af at bilen er hurtigere end på Imola. Han erkender dog også at der er et stykke vej endnu. Montoya pressede og pressede men kom ikke rigtig nogen vegne, og til sidst opgav motoren ævred og han måtte udgå. Ny motor til næste løb i Barcelona som alle kørerne kender næsten til hudløshed fra diverse tests. En forsigtig optimisme prægede dog hos Ron Dennis og de andre drenge i teamet, om end at de dog indrømmer at der skal arbejdes.

Honda - 19 points:
Honda kom, så og tabte kun en af fire biler med Honda motor fuldførte. Og det var R. Barrichello der fik en god opmuntring med hans femteplads i løbet. Hans bil har teamet og han selv tilsyneladende efterhånden fået styr på. Button derimod virkede som om at han var fysisk tilstede, men så heller ikke mere. Det var slet ikke den samme præstation fra hans side som vi plejer at se. Og når motoren så ikke vil mere - ja

PDL  


Hop til top
Europas GP - Set og sket - bunden

Igen var det Williams teamet som sørgede for points til de 6 teams i bunden af feltet. Nico Rosberg sørgede for gevinsten.

Det europæiske GP på Nürburgring bragte ikke mange points til de nederst rangerede teams. Igen var det Williams som sørgede for pointene, og så blev det endda kun til 2 points hvor man på Imola tjente 3 points. De andre teams må sige at skuffe, nogle endda fælt. Williams nærmer sig nu Top 5.

Williams - 10 points:
Grundet motorskifte før kvalifikationen i begge biler, måtte kørerne starte bagerst og tredje bagerst. Derfor kunne der satses med en anden pitstopstrategi. Målet var klart, erobre så mange pladser som muligt. Og man må sige at umiddelbart så det ud til at lykkes. Begge kørere kørte sig godt op gennem feltet, og Webber var i pointene og Rosberg lige uden for. Så var det så lige det at Webbers bil begyndte at tabe hydraulikolie. Ikke godt og så måtte Webber udgå. Og ikke med motorfejl som visse kommentatorer havde sagt. Rosberg lå lige uden for pointene da Webber udgik. Men nu var der pludselig point forude. Det samme lidt ekstra skub i Rosberg og da Montoya udgik, så var syvendepladsen hjemme.

Toyota - 7 points:
Toyota har skuffet en hel del i sæsonen hidtil, og det ser ud til at forsætte. Heller ikke denne gang blev det til points, om end at det var tæt på. Ralf Schumacher kørte sig næsten som vanligt anonymt op fra en middelmådig startplacering. Og rent faktisk var han godt med i pointene, da han måtte udgå kun 8 omgange fra mål med en defekt motor. Trulli startede som nr. 7 men kæmpede med bilen undervejs. Positivt var det dog at han fuldførte denne gang, så måske er hans uheldskvote ved at være opbrugt. Trulli havde dog visse problemer med bilen. Dårlig balance og manglende greb, men det var der mange andre der også led under. Alt i alt visse forhåbninger, men svært er det at være Toyota kører i øjeblikket.

Red Bull - 2 points:
Red Bull har det svært, meget svært. Forhåbningerne for denne sæson er ikke en gang i nærheden af at blive opfyldt. Ikke endnu. Nürburgring var rigtig ond ved Red Bull. I første sving blev Liuzzi tvunget over i Coulthard af R. Schumacher. Det ødelagde flere vitale dele på Liuzzis bil, men også Coulthards bil tog skade. Han kørte i pit for at få skifte fronten, men der en omgang efter var det slut. De samlede skader var for store. Derimod kom C. Klien godt af sted, men efter det første pitstop opstod der problemer med gearkassen og så kunne han også køre ind til siden. Dårligere kan det næsten ikke være. Nu håber man så på et godt resultat i Spanien i næste weekend.

Toro Rosso - 0 point:
Scott Speed var den eneste fra Red Bull og Toro Rosso holdene der kom i mål. Liuzzi blev som før nævnt ramt af R. Schumacher i første sving, og beskadigede fronten og punkterede på det ene baghjul. Under forsøget på at komme tilbage til pittet, gik det helt galt. Bilen spandt rundt og gik i stå midt på banen. Og så var det slut. Scott Speed var rimelig tilfreds med resultatet. Bilen kørte hurtigere end på Imola og han følte at han kunne holde tempo med eksempelvis Nick Heidfeld. Men det blev heller ikke til points denne gang. Gerhard Berger var dog rimelig tilfreds trods alt.

Midland F1 - 0 points:
Midland bilerne sluttede som nr. 12 og 13. Det var til gengæld de sidste af de fuldførende. Og alligevel er man for så vidt godt tilfredse i teamet. Holdbarheden er tilsyneladende tilbage efter et par udfald. De to kørere var i direkte duel med hinanden flere gange. Og de nød det faktisk. Det der ikke var så godt at de blev holdt lidt op af Super Aguri kørerne der var kommet foran ved uheldet i første sving. I teamet mener man at man har taget et skridt fremad, men at der er flere steder man må være modige og tage lidt risici for at få yderligere fremgang.

Super Aguri - 0 points:
Super Aguris manglende styrke blev for så vidt udstillet på Nürburgring. Alle er klar over at en 4 år gammel bil ikke kan præstere det helt sto

PDL  


 

Hop til top7.5.2006

Europas GP - Racerapport

Med poleposition til den regerende verdensmester Fernando Alonso, og med Michael Schumacher på anden pladsen, kun 0,209 sekunder efter i kvalifikationen, var der lagt op til noget af et brag på Nürburgring i dag.

Dramaet startedede allerede inden selve løbet blev sat i gang, først var det Jacques Villeneuve der blev idømt en straf for at have blokeret for Giancarlo Fisichella, så han rykkede to pladser bagud på startgridden.
Herefter var det Williams teamet der måtte bytte motorer i begge deres racere, således at både Mark Webber og Nico Rosberg måtte rykke hver ti pladser bagud på startgridden.

Top 6 på startgridden:
1 - Fernando Alonso (Renault)
2 - Michael Schumacher (Ferrari)
3 - Felipe Massa (Ferrari)
4 - Rubens Barrichello (Honda)
5 - Kimi Raikkonen (McLaren)
6 - Jenson Button (Honda)

Alle kommer godt fra start, men Liuzzi spinder på i det første sving, og og rammes af to konkurrenter, blandt andet Coulthard. Han kan dog fortsætte, men stopper senere, og safety car'en kommer på banen.
Bortset fra det kom alle godt afsted, med Alonso foran M.Schumacher og Massa, der følges af Button, Raikkonen, Trulli, Barrichello og Villeneuve.
Den store taber her i starten er Barrichello, der sætter tre placeringer over styr.

På 3. omgang vender safety car'en tilbage til pitten.
Coulthard stopper ude på anden sektor - sandsynligvis på grund af følgerne efter sammenstødet med Liuzzi i det første sving.

M.Schumacher sætter på 4. omgang hurtigste omgangstid, 1:33,903 - han er 0,6 sekund efter Alonso der stadig fører løbet.
Alonso svarer igen på 5. omgang med tiden 1:33,493, ny hurtigste omgangstid.

Ny hurtigste omgangstid til Alonso på 7. omgang - 1:33,210.

Michael Schumacher sætter ny hurtigste omgangstid - 1:33,066.

De to Williams kørerere Mark Webber og Nico Rosberg, der efter motorskiftene måtte starte på henholdsvis 20. og 22. pladserne, er nu oppe på 12. og 16. pladserne.

Top 6 efter 10 af 60 omgange:
1 - Alonso
2 - M.Schumacher
3 - Massa
4 - Raikkonen
5 - Button
6 - Trulli.
De første fire biler er inden for 10 sekunder af hinanden i øjeblikket.

Mark webber kører af banen ude på anden sektor på 13. omgang, forsøger at komme tilage på banen, men opgiver og kører i sikkerhed, og stiger ud af Williams raceren.

1,2 sekund skiller Alonso og M.Schumacher på de to første pladser, da der er kørt 15 omgange.

16. omgange giver igen ny hurtigste omgangstid til M.Schumacher - 1:32,794 - afstand til Alonso er nu kun 0,6 sekund.

Alonso i pit på 17. omgang - 7,6 sek.
Massa i pit - 8,6 sek.

18. omgang - M.Schumacher i pit - 7,9 sek.
Han kommer ud lige bag Alonso, men foran Massa.
Pt. fører Raikkonen løbet foran Button.

Top 6 efter 20 af 60 omgange:
1 - Raikkonen
2 - Button
3 - Alonso
4 - M.Schumacher
5 - Massa
6 - Trulli

Alonso og M.Schumacher 'hænger' bag Button, og Raikkonen øger forspringet.

Button i pit på 22. omgang - 8,3 sek.
Han kommer ud lige bag R.Schumacher på 12. pladsen.

Raikkonen er nu 12, 6 sekund foran Alonso, der er 0,6 sekund foran M.Schumacher.

Raikkonen i pit med 13,6 sekunders forspring - 7,6 sekund holder han stille, og han kommer ud lige bag Massa på 4. pladsen.

Alonso øger forspringet til M.Schumacher til 2,1 sekund på 24. omgang.

På omgang 25 kører Trulli i pit fra 5. pladsen - 6,4 sek. - han kom ud på 12. pladsen.

Fisichella i pit på 26. omgang fra en 6. plads - 8 sekunder rent - han kommer ud på 7. pladsen, lige foran Button.
M.Schumacher haler lidt ind på Alonso, nu er der kun 1,9 sekund mellem dem.

Rosberg er nu oppe på 8. pladsen, han startede på sidste pladsen, men har heller ikke været i pit endnu.

Button udgår på 28. omgang med en meget rygende Honda racer.
20 sekunder senere er det Red Bull køreren Christian Klien

AN  


Hop til top
Europas GP - ny startopstilling

Straf til Villeneuve, samt motorskifte på begge biler i Williams teamet, giver en ny startopstilling til dagens Formel 1 Grand Prix løb på Nurburgring.

Jacques Villeneuve vs Giancarlo Fisichella
Efter gårsdagens kvalifikation, klagede Renault køreren Giancarlo Fisichella over at Jacques Villeneuve fra BMW-Sauber teamet havde blokeret for ham.
Løbsledelsen gav Fisichella medhold, og det blev besluttet at stryge Villeneuves tre hurtigste tider, hvilket rykkede han to pladser bagud i startopstillingen.

Williams
Til dagens Grand Prix har Williams teamet valgt at skifte motore i begge deres biler.
Det betyder at deres kørere, Mark Webber og Nico Rosberg, begge rykkes 10 pladser bagud på startgridden.

Med Mark Vebber rykket 10 pladser bagud, passere han Villeneuve, der på denne måde kun mister en placering for hans forseelse, der foresagede at Fisichella kun var med i den første kvalifikationsrunde.

Startopstilling til Europas Grand Prix 2006:
Plac.KørerTeam
1Fernando AlonsoRenault
2Michael SchumacherFerrari
3Felipe MassaFerrari
4Rubens BarrichelloHonda
5Kimi RaikkonenMcLaren
6Jenson ButtonHonda
7Jarno TrulliToyota
8Juan Pablo MontoyaMcLaren
9Jacques VulleneuveAN  


Hop til top
Ændring af kvalifikationsformatet på vej

Der er ikke en entydig enighed om det nye kvalifikationsformat, om end at de fleste er ret begejstret for det. En ændring er på vej, måske allerede i den kommende uge.

Det nuværende kvalifikationsformat har fået mange roser. Men der er også kritikere og de bliver tilsyneladende hørt. Kritikken går på den sidste session hvor de 10 tilbageværende kørere i det meste af tiden i de 20 minutter som denne session varer, bare kører rundt og brænder benzin af indtil de er nede på den rigtige vægt, hvor de kan sætte de hurtigste tider. Den afbrændte benzin får de ifølge reglementet godskrevet efter kvalifikationen.

Flere kørere og også Bernie Ecclestone vil gerne have ændret reglementet for den sidste session, således at de sidste 10 kørere, i stedet for at køre rundt og brænder benzin af, af taktiske årsager, i stedet kører en hurtig tællende omgang. Den tid der bliver sat her, er kvalifikationstiden. Resultatet er et miks af sidste års kvalifikation og den nye her fra i år.

Kørernes organisation, GPDA, har forelagt forslaget for Bernie Ecclestone der er helt på linie med kørerne. Men ændringen kan kun komme på tale hvis alle parter, dvs. GPDA og teamene og FOM bliver enige. Allerede i den kommende uge vil Bernie Ecclestone tage kontakt til teamene for at få en aftale igennem. Sker dette, kan regelændringen teoretisk allerede træde i kraft i næste weekends Spanske Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk