Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.5.2000
 Test i denne uge
 Bøde til Pedro Diniz
 
8.5.2000
 Michael Schumacher bliver boende i Schweiz
 Volkswagen i Formel-1 ?
 Jordan har løst problem
 

Hop til top9.5.2000

Test i denne uge

Det forventes at otte teams vil vil påbegynde deres test på den spanske Jerez bane i dag. Det er Jaguar, Benetton, Jordan, McLaren, Williams, Sauber, BAR og Arrows. De fleste af disse teams kørte direkte fra Barcelona og til Jerez efter det Spansk Grand Prix i søndags.

I dag så starter Jaguar teamet deres testprogram på Jerez. Der er tale om et tre dages program, som indeholder test af nye aerodynamiske tiltag, olie system og der udover skal teamet teste starter, med henblik på udvikling af koblingssystemet, som plagede kørene en del ved det sidste Grand Prix.
Luciano Burti vil i dag teste alene i chassis 02, der er Jagars testchassis. Onsdag kommer så teamets faste kørere, Johnny Herbert og Eddie Irvine, og overtager testkørslerne. Johnny Herbert overtager chassis 02 og Eddie Irvine skal køre i chassis 03, der var reserve vogn i Barcelona. De to racere der blev brugt til løbet i Barcelona, er nu tilbage på fabrikken i Milton Keynes.

Og i morgen så starter Prost teamet også på deres testkørsler, men de vil benytte den franske Magny-Cours bane, som ligger tættere på deres fabrik.

AN  


Hop til top
Bøde til Pedro Diniz

Pedro Diniz var den 4. kører der fik bøde i år. Pedro Diniz kørte 65 km/t i pitten under kvalifikationen. Pedro Diniz har fået en bøde på 1500$.

Indtil videre har FIA fået 13500$ ved at udstede bøde til div. kører. Sidste år indkasserede FIA 65000$ i bøder.

BKP  


 

Hop til top8.5.2000

Michael Schumacher bliver boende i Schweiz

Michael Schumacher, som er bosiddende i Schweiz, udtalte søndag at han ingen planer har om at vende hjem til Tyskland, når han stopper karrieren som Formel-1 kører. Michael Schumacher er citeret for at sige ”Det vil være for besværligt for min familie at leve et normalt liv i Tyskland.”

Michael Schumacher er også bekymret for sine børns sikkerhed. Med det henviser han til Matthias Sammer’s børn der var ved at blive kidnappet i Tyskland, og siger ” Det ville aldrig ske i Schweiz.”

Michael Schumacher er heller ikke interesseret i at skulle betale alle sine hårdt opsparede penge til den tyske stat, da han mener at hvis man har mange penge i Tyskland, så flår skattevæsnet dig for den allersidste pfennig.
Hvad ville Michael Schumacher mon havde sagt hvis han havde været dansker ?

BKP  


Hop til top
Volkswagen i Formel-1 ?

Audi Sport's pressechef Andy Hagedus blev her i weekenden set ved det Spanske Grand Prix vandre rundt i paddock som en turist. Andy Hagedus indrømmede at Volkswagen-Audi Group (VAG) stadig er varm på at komme ind i Formel-1. Men rygterne siger at man vil vente med at komme med en udtalelse til efter Le Mans løbet.

Lamborghini har også fornyligt udtalt at de gerne vil tilbage i Formel-1. Da VAG ejer Lamborghini, så er det mest sandsynligt at det er Lamborghini navnet der indtræder i Formel-1 cirkuset. På det måde kan VAG komme i Formel-1 uden at skade Volkswagen navnet. Ford er et godt eksempel på at man tager et godt bilnavn, og så får en masse negativt omtale om motorer der eksploderer i tide og utide. Det eneste problem ved at vælge Lamborghini navnet er, at de omgivelser der er i Sant'Agata, der er Lamborghinis hovedkvarter, er at det ikke er andet end en flok rotter og nogle gamle aviser siger tidligere chef for Lamborghini Motorsport Daniele Audetto.

De seneste paddock rygter siger at det er det gode samarbejde mellem Fondmetal Technologies og Audi, som sammen har udviklet den ekstremt hurtige Audi R8 Le Mans bil, der er ved at bære frugt i et nyt sammenarbejde Formel-1.
Fondmetal ejes af Gabriele Rumi som er storaktionær i Minardi teamet.

Måden VAG kom ind i Le Mans løbet har mange paralleller. Personer fra Audi besøgte Le Mans løbet for 2 år siden, og man benægtede at man ville deltage i Le Mans løbet. Få måneder senere blev deres Audi R8 Le Mans bil vist for offentligheden.

Rygterne siger også at Minardi teamet allerede skulle være solgt til VAG, men til det siger Gian Carlo Minardi "Det er kun rygter. Vi har forhandlinger med flere personer om overtagelse af teamet, men Gabriele Rumi er stadigvæk direktør og jeg er underdirektør."

BKP  


Hop til top
Jordan har løst problem

Jordan fik på den ene side et rimelig godt løb, men på den anden side var det et tyndt løb for teamet der efterhånden må indse at deres plads i Formel 1 som det tredjebedste team er blevet taget af Williams-teamet.

Opmuntringen i løbet var at begge racere kom igennem - Frentzen på en heldig 6. plads og Trulli blot som nummer 12. "Det er meget opmuntrende at have gennemført løbet efter en svær start på sæsonen," siger sidste års nummer 3 i VM. "At få et point er lidt af en bonus, specielt på denne bane som hverken jeg eller Jordan har klaret sig godt på før. Nu kan vi se frem til Nürburgring efter at have løst problemerne med holdbarheden," siger Frentzen der sidste år holdt i pole position til løbet i Eifelbjergene.

Trulli fik problemer under et pitstop hvilket gjorde at han røg fra 8. til 12. pladsen. "Under mit første pitstop var jeg så uheldig at motoren stallede og selvom mekanikerne fik den i gang igen, mistede jeg mange placeringer og kunne ikke vinde dem tilbage," siger Trulli lidt skuffet. Sidste år blev det faktisk til point for italieneren da han kørte for Prost.

Også Eddie Jordan noterer sig at teamet er kommet godt igen og at de nu forstår raceren. "Alt dette må nu være bag os. Det er godt at se begge racere gennemføre, selvom det er skuffende at begge racere ikke er i pointene," siger Eddie Jordan, men noterer sig ligesom Frentzen at Barcelona aldrig har været deres kop te. "I ni år har Jordan kun scoret tre point på denne bane, så vi forøgede det i dag!" siger Jordan.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk