Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.6.2000
 FIA bøjer sig for Bridgestone
 Mandag kommer Ralfs afgørelse
 Ferrari tiltaler Newey
 Ferrari rejseklar
 Button og Montoya
 
9.6.2000
 Benetton test - Monza - torsdag
 

Hop til top10.6.2000

FIA bøjer sig for Bridgestone

Den japanske dækgigant, Bridgestone har, med sin trussel om at forlade formel 1, fået FIA til at droppe de bebudede ændringer i dæk reglementet fra næste sæson. Det betyder at dækkene fortsat vil være forsynet med fire riller til og med udgangen af år 2001.
Ønsket om en ændring i reglerne er ellers blevet støttet massivt af det franske dæk firma, Michelin, der jo som bekendt vender tilbage som dæklevenrandør til formel 1, fra næste sæson. Var de bebudede ændringer i reglementet blevet en realitet, ville resultaterne af Bridgestone's massive test og udviklingsarbejde gennem de seneste par år, have været omtrent spildt. Og det er da også dette argument, som har ligget bag truslen fra Bridgestione, fordi udsigten til at skulle starte på lige fod med Michelin, ikke er særlig attraktiv set i relation til de mange millioner af yen, som Bridgestone har postet i deres udviklingsprogram.
FIA's beslutning om at fastholde det nuværende regelsæt, har altså bragt Bridgestone et skridt foran sin franske konkurrent, og selv om man kunne finde det urimeligt, så bør man hilse FIAs beslutning velkommen, for det kunne blive meget svært at finde pengestærkefirmaer, som umiddelbart er parate til at poste mange milioner i sporten i fremtiden, hvis de ikke på længere sigt får lov til at høste laurbærene af deres investering.
Men Michelin starter ikke på bar bund af den grund. Michelin påbegyndte allerede at teste deres første Formel 1 dæk i april måned med Tom Kristensen bag rettet. Michelin har yderligere et meget stort netværk at trække på, og hvis det franske firma holder standarten fra tidligere tider, så kan det ende med at Brigestones fordel ikke bliver så stor endda.
Endvidere går der i øjeblikket rygter om, at Michelin som noget helt nyt vil levere dæk i forskellige farver, hvilket så kunne betyde, at Jarguar i fremtiden kunne køre med grønne dæk. Dette farverige rygte har vi desværre ikke kunnet få bekræftet, men vi vil vende tilbage til historien på tirsdag.
CS  


Hop til top
Mandag kommer Ralfs afgørelse

Ralf Schumacher har været travlt optaget af at komme sig ovenpå den skade han fik efter at have været kørt af i St. Devote i Monacos grand prix sidste søndag. Det viste sig at være en mere alvorlig skade end det først blev antaget - og nu kommer den endelige afgørelse mandag.

Williams har garderet sig, så Bruno Junqueira har været i BMW-Williams'en for at få nogle kilometer. Ralf har holdt sig i ro sådan som lægerne anbefalede ham, og det går lidt fremad. "I øjeblikket kan jeg stå, men det er et problem at gå. Jeg har dog en stor tiltro til at jeg vil være i stand til at køre i Canada," siger Ralf Schumacher.

De seneste meldinger siger at Ralf er taget til Canada - og det kan være et tegn på at han selv tror på chancen. Hvis Ralf vælger at stå over vil Junqueira været klar.

BB  


Hop til top
Ferrari tiltaler Newey

Formel 1's bedste designer, der har stået bag succes-racerne hos Williams i 1990'erne og som siden han i 1998 kom til McLaren har sendt sølvpilene helt i front, kan måske blive fristet til at skifte til Ferrari.

Selvom både Ferrari og Adrian Newey siger at der tidligere ikke har været forhandlinger, så har de to parter jævnligt mødtes og nu ser det ud til at Newey ser lidt mere objektivt på muligheden for blive designer hos Ferrari. "Hvis Ferrari giver mig et tilbud vil jeg overveje det - hvorfor skulle jeg ikke det. Det er en drøm for alle i Formel 1 at arbejde i Maranello," siger den succesrige designer.

Neweys kontrakt med McLaren udløber først efter 2002, så indtil videre har det lange udsigter med Newey hos Ferrari - måske kan han komme til Ferrari på et tidspunkt hvor Michael Schumacher måske ikke er der mere, så Ferrari ikke falder helt fra hinanden.

BB  


Hop til top
Ferrari rejseklar

Efter at have testet på både Monza og Fiorano, så føler Ferrari teamet sig godt rustet til det Canadiske Grand Prix næste weekend. Og mens det var Rubens Barrichello og Luca Badoer der forestod testkørslerne, så har Michael Schumacher holdt ferie i USA.

Rubens Barrichello testede på Monza tirsdag og onsdag, samt på Fiorano torsdag.
Tirsdag var han hurtigste mand på banen med tiden 1:24,778.
Onsdag kørte en fuld racedistance, med pitstop træning inclusive dækskift og tankning, og med tiden 1:25.404 var han dagens 4. hurtigste.

Torsdag testede Luca Badoer på Fiorano, hvor han kørte 11 omgange i chassis nr. 201, med en bedste tid på 1:03,015.
Herefter overtog Rubens Barrichello raceren, men fik problemer med et baghjulsophæng, det knækkede. Teamet oplyste at det var et gammelt ophæng, og at der ingen grund er til bekymring i den anledning.
Rubens Barrichello nåede at køre 44 omgange med en bedste tid på 1:01,992.

Luca Badoer kørte fredag shakedown af de tre chassier der i dag sendes til Canada.
Shakedown resultat:
Chassis nr.AllokeringOmgange
203Michael Schumacher17
202Rubens Barrichello6
198Reservevogn9

Den bedste tid under shakedown var - 1:02,209, og der blev samtidig øvet 6 pitstop.
Efter denne shakedown, så fortsatte Luca Badoer testkørslerne i chassis nr. 201. Der var tale om udvikling af nye komponenter samt diverse setup forsøg. Han kørte i alt 58 omgange i denne forbindelse med en bedste tid på 1:01,832.
Luca Badoer fortsætter testkørslerne på Fiorano idag (lørdag), hvor der er planlagt en "wet-test".

Og som nævnt i indledningen, så har Michael Schumacher i mellemtiden holdt sin årlige ferie i USA, hvor han sammen med sin familie har besøgt private venner.
Men dette har selvfølgelig også den store fordel at det giver Michael Schumacher god tid til at vænne sig til tidsforskellen, og dermed også for at slippe af med et eventuelt jetlag.

Ferrari teamet oplyser i øvrigt at de har modificeret udstødningsmanifoldene, så der er blevet større afstand til baghjulsophængene, for at minimere chancen for en gentagelse af Michael Schumachers nedbrud i Monaco sidste weekend.
Ligeledes oplyser teamet at der er foretaget forbedringer på bremsesystemet på deres racere.

Nigel Stepney, Michael Schumachers chefmekaniker, skal ikke være tankpasser i Canada. Han føler selv at han stadig er for besværet af skaderne han pådrog sig da han blev kørt over af Michael Schumachers baghjul under Spaniens Grand Prix.
Han vil dog være med i pi

AN  


Hop til top
Button og Montoya

Sagaen om de to kørere og deres chance for et sæde hos Williams i næste sæson, går videre. Rygterne er taget til efter, at Montoya har vundet først Indy 500, og siden et løb i Milwaukee. Det var for øvrigt hans først sejr i Champ Cart serien i denne sæson. Indy 500 køres i IRL serien.

Det har gjort interessen for ham endnu større. Det formodes, at Sir Frank Williams og Patrick Head har fået endnu større interesse i ham efter de 2 sejre. Men modsat vil det også blive sværere at få ham fra Chip Ganassi, der har en kontrakt med ham nu.

Det forlyder også, at Chip Ganassi har lovet at give en endelig besked om hvad han vil med Montoya. Den skulle komme engang sidst på måneden, hvor Frank Williams og Patrick Head har aftalt et møde med Ganassi. Det løber også rygter om, at Williams er villige til at lade teamets testkører og F3000 kører, Bruno Junqueira, indgå i en aftale med Ganassi. Han skulle i så fald erstatte Montoya hos Ganassi teamet.

Hvis Montoya kommer tilbage til Williams, som han tidligere har været testkører for, hvad så med Jenson Button? Spekulationerne er allerede godt i gang. Han skulle efter sigende have skrevet en langtidskontrakt med Williams. Hvis Montoya kommer til at sidde i hans sæde, skal Jenson Button så nøjes med at være testkører? Han har allerede bevist, at han kan finde ud af at køre i F1. 3 point i 7 løb er det blevet til indtil nu, og et par gange har han kvalificeret sig bedre end Ralf Schumacher. Men når det kommer til løbssituationer, har Ralf Schumacher vist sig at være den bedste af de to. Han har selvfølgelig også en hel del mere løbserfaring end Jenson Button. Men ifølge uofficielle kilder i Williams teamet, er det man søger, ikke en der kan følge med Ralf Schumacher, men tværtimod en der kan presse ham, og endda køre fra ham under løb. Det har Jenson Button ikke gjort - endnu.

De seneste rygter om Jenson Button, går på at flere teams skulle være interesseret i at leje ham. Jordan, BAR, Jaguar og Prost er nævnt. Jordan har sagt, at de er tilfredse med deres kørere. Frentzen skulle være sat i forbindelse med Jaguar til erstatning for Herbert, men det har han officielt benægtet. Der kan ske andre rokader i feltet, bl.a. hos både BAR og Prost.

Men man er kun 7 løb henne i sæsonen, og der kan ske meget i de resterende løb. Og det kan også vare lidt inden offentligheden får at vide hvad snakken mellem Williams teamet og Chip Ganassi fører til.

PDL  


 

Hop til top9.6.2000

Benetton test - Monza - torsdag

Benetton forsatte deres test på Monza. Det var meningen, at de skulle forsætte programmet fra i går. Giorgio Pantano skulle teste i dag, og startede stille og roligt med at lære banen at kende. Siden skulle han så medvirke i de egentlige forberedelser til Canada, og det gik også godt, indtil et motorproblem satte en stopper for denne Benetton test.

Næste gang Benetton tester, er på Magny-Cours efter det canadiske GP. Det sker i dagene 21 - 23 juni.

Flavio Briatore er stadig på udkik efter nye talenter. Efter at have underskrevet en testkontrakt med Antonio Pizzonia, forlyder det, at et japansk håb også er på vej til at få en testchance. Ryo Fukuda kører i øjeblikket i den franske F3 serie, og fører i serien på nuværende tidspunkt. Fukudas manager er Craig Pollock, og det ville måske have været oplagt, at Fukuda skulle teste i BAR teamet, men man har åbenbart valgt at satse på de to nuværende testkører, Darren Manning og Patrick Lemarie.

Fukuda er kommet til Europa på en lidt anderledes måde, end de fleste andre japanske kørere. Da han havde overstået sin gokarttid, tog han til Frankrig, og har kørt i både formel Renault og nu i den franske F3 serie. Andre japanske kørere plejer først at skulle igennem diverse serier i Japan, inden de kommer til Europa.

Se også artiklen "Kontrakt til Pizzonia".

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk