Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.6.2001
 Ralf Schumacher sejr #2!
 CART er ikke vejen til F1
 Dyr dag for Ferrari
 
9.6.2001
 Brødre starter i front
 Schumacher hurtigst i lørdagens træning
 Zonta overtager for Frentzen i Canada
 Webber om sine Benetton tests
 Dagens Newey
 

Hop til top10.6.2001

Ralf Schumacher sejr #2!

Ralf Schumacher slog i dag helt fast, at han ikke er et 'one hit wonder', med sin anden sejr i år og i karrieren på Gilles Villeneuve-banen i det canadiske Grand Prix.

Med to Schumachere i front da det canadiske GP gik i gang kl. 19:00 dansk tid, var der en god chance for, at en af dem ville være at finde øverst på sejrskamlen efter løbet. Men hvem af dem? Ralf Schumacher gjorde forsøg på at forbedre sin startposition fra andenpladsen, men det var ikke i hærdig nok til at slippe forbi storebroderen. Det lokale idol Jacques Villeneuve havde problemer med at komme af sted, da de røde lamper slukkedes, men ellers forløb starten uden problemer, og alle slap sikkert igennem de første sving, selvom løbet senere skulle vise sig med et vist mandefald.

Heidfeld og Irvine var de første, der afsluttede løbet før tid. Snart efter fulgte Giancarlo Fisichella - efter et sammenstød med teamkollegaen Jenson Button.

Rubens Barrichello var kommet forbi Olivier Panis i starten og slap efter få omgange også forbi Jarno Trulli og David Coulthard. Ralf Schumacher må næsten have kunne mærke brasilianerens ånde i nakken, men så spandt Barrichello og kom først ud igen som nr. 14. Schumacher-fornten var genoprettet med David Coulthard 8-10 sekunder bagefter.

Barrichellos uheld var ikke overstået. Montoya undervurderede afstanden til muren voldsomt med nærkontakt til følge, og Barrichellos forsøg på at undgå at ramme den forankørende Williams-racer endte med at ramme den anden væg. Begge kørere var ok, men deres løb var ovre.

Oppe foran fortsatte brødrenes duel, men på 47. omgang gik Michael Schumacher i pit. De i forvejen hurtige tider (lidt over de 1:18), de to havde sat, fik et nyk nedad, da Ralf Schumacher satte farten op. 1:17.514, så 1:17.467 og så 1:17.205, sagde hans bedste tid, og med et solidt forspring kunne han tage sit pitstop på 51. omgang. Han kom ud med fem sekunder ned til forfølgeren, og derfra var sejren egentlig hjemme.

Ca. 10 omgange før mål var Coulthards løb slut, da Mercedes-motoren gav op ligefør langsiden. Det lykkes ham at få den reddet ind i pitten, men hvad der nok ikke står til at redde nu er spændingen i mesterskabet. Hakkinen avancerer op til 3.-pladsen, men i den samlede stilling hjælper det ikke stort. Hans unge landsmand Raikkonen lå til en 4.-plads, for Trullis Jordan holdt heller ikke de sidste omgange ud.

Ti kørere var der tilbage, og så kun ni, for Jos Verstappen havde en temmelig voldsom ulykke på de sidste omgange. Ralf Schumacher er først over målstregen med kun fire andre kørere på smme omgang: Michael Schumacher, Mika Hakkinen, Kimi Raikkonen og Jean Alesi. Sidste mand i pointene er Pedro de la Rosa, og lige uden for pointene befinder løbets sidste Honda-mand sig, Ricardo Zonta, på visit i F1-feltet som reserve for Frentzen, der kunne følge løbet fra sit hjem i Monaco med hovedet i ro. Burti var 8'er, og sandelig om ikke Marques skaffede sig en 9.-plads ved at gennemføre. Der bliver nok fest hos både Minardi og Williams i aften, men om Montoya har tænkt sig at deltage er en anden sag. Der bliver nok af bifald til Jacques Villeneuves 'velovervejede vurdering' af sin yngre kollega, hvis colombianeren fortsætter stilen. Selv små fejltagelser kommer til at koste dyrt, når sammenligningen er en sejrende teamkammerat.
CBA  


Hop til top
CART er ikke vejen til F1

Ikke hvis man skal tro på hvad Jacques Villeneuve siger om den amerikanske pendant til Formel 1. Villeneuve tog selv turen fra den amerikanske serie til Formel 1 i 1996, og blev allerede verdensmester i hans anden sæson hos Williams i 97.

Williams har endnu engang hentet en kører fra den anden side af Atlanten i form af Juan Pablo Montoya, der har haft et karriereforløb der ligner Villeneuves meget. Ligesom Villeneuve, vandt Montoya Indy 500 inden hans Formel 1 debut, og kørere som Kenny Brack og Helio Castroneves overvejer at gå i deres fodspor. Selvom det tilsyneladende virkede for både Villeneuve og Montoya, mener Villeneuve ikke længere at CART er en god indgang til Formel 1.

"Jeg tror ikke at CART, Indy Car eller det nu hedder er et godt skridt på vej ind i Formel 1 længere," siger Villeneuve. "Siden IRL startede, blev formel race i Nordamerika ødelagt. Der er for det første ikke nok sponsorstøtte til 2 mesterskaber og det splitter bare ressourcer. Så nu er ingen af de to mesterskaber stærke af den grund. Faktisk synes jeg ikke at IRL er et mesterskab man kan kigge på."

RS  


Hop til top
Dyr dag for Ferrari

Det er ikke billigt for de forskellige teams at rejse rundt til Grand Prix’erne. Lørdag fik Ferrari en ekstra regning fra de canadiske løbskommissærer.

De canadiske løbskommissærer var så flinke at lange en bøde ud på $ 10.000 til teamet. Ferrari begik den fejl, at arbejde på Rubens Barrichellos bil i et for stort område foran pitgaragen. Dette er i midlertidigt ikke tilladt under kvalifikationen. Der må der kun arbejdes på bilerne i pitgaragen, samt i et meget begrænset område foran pitgaragen. Ferrari skulle ifølge kommissærerne have bredt sig ud over det afgrænsede område. Og måske endda i rigeligt omfang. Nu må Ferrari så betale ved kasse 1 for denne forseelse.

PDL  


 

Hop til top9.6.2001

Brødre starter i front

Efter endnu en dramatisk time på Villeneuve banen sluttede Schumacher og Schumacher med de bedste tider, og starter derfor side om side i søndagens Canadiske Grand Prix.

Hakkinen beskadigede sin bil inden han fik mulighed for at sætte en fornuftig tid, og fik kun en startplacering i 4 række.

Barrichello var lidt heldigere, med sine tider, men ikke med bilen. Efter at have kørt direkte over kanten i opløbskurven, fortsatte han næsten frontalt ind i barrieren. Hans havde dog sat en tid der rakte til en start som nummer 5.

Coulthard og Trulli starter i anden række, efter en stabil indsats med hurtige omgange.

Det spændende øjeblik bliver så i morgen kl 19 dansk tid, hvor vi får se om Ralf er i stand til at komme foran sin storebror i starten. Montoya har jo vist at bilen er i stand til at starte hurtigt, selvom den måske mangler motorkraften til at forblive foran.

Startpositioner i søndagens canadiske Formel 1 Grand Prix i Montreal
1. Michael Schumacher, Tyskland/Ferrari 1.15,782 min
2. Ralf Schumacher, Tyskland/Williams 1.16,297.
3. David Coulthard, Skotland/McLaren 1.16,423
4. Jarno Trulli, Italien/Jordan 1.16,459
5. Rubens Barrichello, Brasilien/Ferrari 1.16,760
6. Olivier Panis, Frankrig/BAR 1.16,777
7. Kimi Raikkonen, Finland/Sauber 1.16,875
8. Mika Häkkinen, Finland (McLaren), 1.16,979.

MRR  


Hop til top
Schumacher hurtigst i lørdagens træning

Michael Schumacher viste at gårsdagens tider ikke var tegn på svaghed.

Med en sluttid på 1:16,200 lå han næsten 7 tiendedele sekund foran Coulthard og Hakkinen på anden og tredie pladserne.

Barrichelle blev fjerde, selvom han blev nødt til at efterlade bilen parkeret efter kun 22 minutters kørsel. Heidfeld og Raikkonen opnåede i de sidste minutter tider der bragte dem op på femte og sjette pladserne.

Zonta, der overtog sædet for Frentzen, tog sig ikke specielt pænt af Frentzens bil, og røg af banen efter 16 minutters kørsel. Også Trulli tog også en tur udenfor, men var i stand til at holde bilen i gang, og kunne fortætte.

Villeneuve var i dagens første træning ikke i stand til at sætte en tid i reserven, efter gårsdagens uheld, men fik i anden træning sat 11. bedste tid.

Hakkinen var tæt på at køre ind i barrieren efter træningen.

MRR  


Hop til top
Zonta overtager for Frentzen i Canada

Efter Frentzens ulykke i gårsdagens træning og under Monaco Grand Prixet, har Eddie Jordan meddelt at Ricardo Zonta overtager Frentzens sæde i Canadas Grand Prix.

Frentzen har haft problemer med svimmelhed og hovedpine siden ulykken fredag.

"Jeg er skuffet over ikke at kunne køre denne weekend, men ønsker teamet og Ricardo held og lykke og ser frem til at være tilbage i sædet på Nurburgring" siger Frentzen.

"Jeg er sikker på at det er en stor skuffelse for Heinz at han ikke kan deltage i løbet" udtaler Zonta, og fortsætter: "Jeg håber jeg kan køre et godt løb for ham og Jordan teamet. Jeg må indrømme at jeg glæder mig til at være med i løbet igen."

MRR  


Hop til top
Webber om sine Benetton tests

Mark Webber er Benettons officielle testkører i 2001, og selv mener han at hans testarbejde er mindst lige så vigtig for hans fremtid, som det er at køre Formel 3000.

Mark Webber: "Det hårdeste aspekt ved det er, at det at teste en formel 1 bil kan være ret frustrerende på nogle måder, fordi du er der bare for at udføre det program, som teamet naturligvis har taget ud for at lave, og jeg ved at mange af teamene har ret meget brændstof på under testene."

"Det lyder lidt underligt at bekymre sig om mængden af brændstof man har ombord i bilen og sådan noget, men det gør en stor forskel når det kommer til omgangstider, og hos Benetton kører vi altid i lang tid ad gangen under tests. Det kan altså være frustrerende, at man ikke selv kan styre om man rykker længere op i feltet eller ej, når man er hæmmet af disse ting. Som racerkører vil du gerne lidt længere opad og prøver altid at køre de hurtigste omgange."

"Testene for Benetton er naturligvis meget, meget vigtige, fordi det er egentlig hér det hele sker. Jeg mener, hvis jeg ikke kører godt her og klarer mig fint i Formel 3000, så vil der alligevel ikke rigtig ske noget for mig, så jeg er naturligvis nødt til at klare mig godt i testene. Jeg er også nødt til at bakke det op med nogle gode præstationer under løb, og det er derfor at Benetton har sat mig i Formel 3000, for at vise at jeg kan køre løb og vinde dem, det er hvad det hele drejer sig om. Så de er begge meget vigtige."

RS  


Hop til top
Dagens Newey

Balladen og juristernes kamp om topdesigneren Adrian Newey fortsætter. Jaguar har været en tur forbi Højesteret i London, og har teamet sikret sig tilhold mod at McLaren kan indgå aftale med Newey.

Derfor har dagen gået med at Jaguar og McLaren har produceret pressemeddelelser i den helt store stil. "Jaguar Racing har fået tilhold ved Højesteret i London, på vegne at Ford Motor Compagny mod McLaren International Ltd.," lyder det i pressemeddelelsen fra Jaguar. Dermed kan McLaren ikke indgå eller forlænge kontraktlige forhold med Adrian Newey til efter 31. juli 2002. En lang smøre fra McLaren var der også gået forud, hvori det bliver fastslået at der efter McLarens opfattelse ikke forelå en kontrakt med Jaguar Racing. "Det blev gjort klart overfor Jaguar Racing af Adrian aftenen den 31. maj 2001, at han havde besluttet sig for at blive hos McLaren. Det blev aftalt under samtalerne at Jaguar Racings planlagte pressemeddelelse som var sat til at blive udsendt klokken 8.30 den følgende dag, ikke skulle udsendes. På trods af dette besluttede Jaguar Racing at udsende meddelelsen at Adrian sluttede sig til dem, i viden om at det ikke var tilfældet," siges der.

Adrian Newey er ikke selv til stede på slagmarken i Canada, hvor de to teams duellere på pressemeddelelser og i retten. Han skal koncentrere sig om at udvikle på McLarens racer – hvis han altså har tid til at tænke over det, mens juristerne slås om hans fremtid.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk