'Dets oficielle navn er Red Bull Formula One Drivers Search,' siger Sullivan. 'Vi har ikke haft en amerikansk kører ovre i Europa for at køre Formel 1 siden Michael Andretti i 1993 (Ja, det var jo ikke just den store succes, red.). Der er masser af talent derude, men vi har ikke noget sted hvor de kan træde frem og bevise deres værd.'
'Det er min intention at samle en gruppe amerikanske kørere, teste dem på banen og fysisk se hvordan deres karakter er osv. Hvis vi har 20 store fyre, så må vi bringe 20 store fyre til Europa. Hvis der er 10, bringer vi 10. Ud fra dette, vil vi vælge 4 kørere, sandsynligvis 2 yngre og 2 med lidt mere erfaring.'
'Vi vil sikkert anbringe dem i alt indenfor Formel 3, Formel Ford, Formel Nissan, Formel BMW eller lignende kategori, og ikke nødvendigvis i England. For eksempel, hvis vi vælger Formel 3, anbringer vi nok en i Formel 3 i England og en i Formel 3 i Tyskland, i det bedste hold med det største budget. Vi er nødt til at give dem den bedste mulighed for at vise hvad de er i stand til at gøre. Hvis vi gør det godt og måske har brug for et år i Formel 3, vil Red Bull træde frem og sørge for at det sker. Programmet strækker sig over minimum 5 år.'
'Vi får masser af hjælp fra Bernie Ecclestone og Formel 1, fordi alle gerne vil se en amerikaner i Formel 1. Det er godt for sporten, og det er verdensmesterskabet, så der er ingen grund til at et land med så mange indbyggere som vores, ikke skulle repræsenteres. Vi har helt sikkert talentet; vi skal bare give dem mulighed for at finde et sted og bevise det.'
Danny Sullivan deltog 12 gange i det klassiske Indianapolis 500 løb i årene 1982-95. I 1985 fik han sin berømte "spin og vind" sejr, da han spandt sin Penske Cosworth 360 grader på omgang 120, men alligevel formåede at vinde foran Mario Andretti. Sullivan deltog derudover i Formel 1 i 1983, hvor han kørte 15 løb for afdøde Ken Tyrrells team, Tyrrell. Sullivans bedste placering var en 5.plads i Monte Carlo.
Foruden Arrows og Sauber sponserer firmaet med den kendte, og i Danmark forbudte energidrik 'Red Bull' også Eddie Cheever Jr. og Ferrari verdensmesteren Jody Scheckters søn, Thomas Scheckter, der blev mere kendt for at 'curbcrawle' end for at teste i Formel 1 for Jaguar og køre i Formel 3000 mesterskabet.
Trulli måtte på de sidste omgange kæmpe hårdt for at holde fast på 6. pladsen. ”Det var et hårdt løb! Jeg er glad for at score point til teamet efter en hård weekend,” siger italieneren. Problemer med bremserne i sidste del af løbet gjorde det dog sværere end som så.
Trulli kæmpede bravt for at få et point med hjem
(Foto: Renault F1)
Juan Pablo Montoya startede ellers fra pole, hvilket lovede godt for et topresultat, måske endda en sejr. Men 13 omgange før mål stod motoren af. "Jeg var ved at indhente Michael og med 13 omgange tilbage var jeg ved at hente ham hurtigt, da vi så at han kæmpede sidst i løbet. Pludseligt følte jeg et tab af kræft og det var det," sagde en ærgerlig Juan Pablo Montoya.
Den anden Williams med Ralf Schumacher havde heller ikke en nem dag. Tyskeren havde problemer med benzinpåflydningen og måtte derfor to gange i pit, hvorfor Ralf mistede mange placeringer og sluttede lige udenfor pointene. Nu er der så også en del arbejde for BMW. "Vi skal analyse grunden til at Juans motor gik, også Ralfs, da han stoppede lige efter målstregen," siger dr. Mario Theissen der også var skuffet over at pole position ikke kunne være omsat til bedre placeringer.
I pole holdt Juan Pablo Montoya ellers spidsen rundt på den første omgang, tæt fulgt af Rubens Barrichello der havde lettere tanke end Michael Schumacher. Dog holdt føringen ikke særlig længe, da Montoya missede nedbremsningen til det sidste sving og Barrichello kørte sig i front. Herefter trak feltet ud, indtil det blev besluttet - noget sent - at lade safety car'en komme på banen for at flytte Villeneuves parkerede BAR-racer. Montoya - der var på en to-stop strategi - udnyttede chancen for at tage sit pitstop noget tidligere end beregnet, mens Barrichello - ligeledes på to stop - blev ude.
Løbet blev givet frit med de to Ferrari'er i front - Barrichello kørte sit eget løb oppe foran mens Michael Schumacher i sin tungere racer, tabte tid. Montoya, der var kommet ud efter Kimi Raikkonen og Ralf Schumacher, præsterede en yderst sjælden overhaling - både Raikkonen og Ralf blev passeret på samme tid, da de to kørere havde travlt med at holde hinanden i skak!
Herefter var det blot det taktiske oplæg der skulle fremvises. Barrichello dykker i pit og viser at han er på to stop, og så trykker Michael Schumacher ellers på speederen så de øvrige står stille. På de næste 7-8 omgange kører han halvandet sekund hurtigere end Montoya, og så var han ellers i god sikkerhed inden tyskerens første og eneste pitstop.
Da pitstop runden så er ovre er der sket nogle omrokeringer. Coulthard har sneget sig ind foran Barrichello, mens Ralf Schumacher har haft et kaotisk pitstop - der blev til to pitstops - og sluttede efter Trulli på en ligegyldig 7. plads. Længere fremme har Montoya - efter sit sidste stop godt 8-10 sekunder op til Michael Schumacher, men motoren sætter ud, og så var der ellers frit løb for Michael Schumacher der herefter slog Ferrari-raceren på cruise control-programmet og holdt bilen rullende. Eneste duel i løbet var herefter mellem Coulthard og Barrichello - brasilianeren har ét godt forsøg på vej ned ad langsiden før start/mål, men Takuma Sato ligger noget i vejen, så de to kamphaner må suse forbi den gule Jordan, hvilket hindrer Barrichello i et rent løb på vej mod overhalingen. Plus at de to kørere trykkede lidt sent på bremsen. "Hvis der havde været en mur i svinget, havde ingen af os kørt videre," sagde Barrichello tørt efter løbet.
Og således endte et løb på det jævne. Momenter at lidt race var der da. Taktisk snilde skulle der også til, så helt kedeligt blev det ikke. Barrichellos to stop strategi blev for så vidt egentlig ødelagt en hel del på grund af safety car, så han ikke fik opbygget et reelt forspring. Men det var ikke en langgaber fra den værste skuffe. At mesterskabet så reelt må være afgjort er en anden sag. Næste stop er Nürburgring - og det kan blive interessant at se om de to tyske mærker, BMW og Mercedes kan være med fremme igen! McLaren er ved at være pænt på vej frem - de er dårlige i kvalifikationen men klarer sig bedre i løbet. Og så fik de endda begge biler hjem for en gangs skyld.