Pitsladder

Det startede ellers ganske fredeligt. Mark Webber var ude på banen som den anden kører og overgik planmæssigt Christian Kliens tid. Godt nok havde Webber et lidt for spændende øjeblik på vej rundt, men han overlevede og bragte bilen i mål. Ralf Schumacher var næste mand på banen, og da han ikke lavede nogle fejl af betydning rykkede han i front.

Men at tingene ikke var helt som de plejede leverede Christian Albers beviset på. Minardi hører til i bunden af feltet, hvor de på en god dag kan konkurrere med Jordan. Men Albers havde en anden plan. Han fik kilet sig ind mellem Mark Webber og Christian Klien. Flot resultat for en Minardi. De to Jordan kørere og den anden Minardi sluttede alle planmæssigt bag ved Klien.

Næste tegn på at tingene var lidt anderledes, var da Jacques Villeneuve ikke bare var hurtigere end holdkammerat Massa, men hurtigst af alle. Glæden for hjemmebanehelten var dog kort, da Takuma Sato kort efter overtog topplaceringen

Kimi Raikkonen der i de sidste par løb har været i virkelig storform, kom ind mellem Villeneuve og Sato, hvorefter Jenson Button satte sig på det hele ved at være lige over et halvt sekund hurtigere end sin holdkammerat.

De efterfølgende kørere var på intet tidspunkt i nærheden af Buttons tid. Michael Schumacher kom tættest på, men selvom han blev 2'er, så var han 0.258 sekund efter Button. Hans holdkammerat Rubens Barrichello fik aldrig nogen tid. På vej ned ad langsiden, udsendte hans Ferrari røgsignaler og han kørte direkte i pit.

Nick Heidfeld, der har klaret sig godt i de to forgående løb, var næstsidste mand ude. Men dennegang var der langt til de imponerende resultater. 1.8 sekund var han efter Button og endte nede som nr. 13 - lige foran Mark Webber.

Heller ikke den førende Fernando Alonso kunne stille noget op mod Buttons tid. Han måtte tage til takke med en plads som nr. 3, hvor han altså starter bagved Button og Schumacher. På 4. pladsen kom en godt kørende Fisichella. Montoya var for en gangs skyld bedste McLaren mand og starter som nr. 5, foran Sato og Raikkonen. 8. pladsen gik til Villeneuve.

For Toyota blev det ikke nogen god dag, Jarno Trulli blev bedste mand på en 9. plads, med Ralf Schumacher lige bagefter. Så der er byttet lidt rundt i forhold til hvad vi har set tidligere i år. Hvordan løbet spænder af, kan være svært at gætte på. Meget afhænger af hvor meget brændstof bilerne har haft med ombord. Man kunne være fristet til at mistænke BAR for at have kørt rundt på dampene. I al fald var Button ganske overlegen, mens Sato også var overraskende hurtig.

Også Jacques Villeneuve har måske valgt en "light" udgave , for dels at stive selvtilliden lidt af, og dels at vise sig lidt på hjemmebane. I den anden ende har man en skuffende Kimi Raikkonen, der kun blev 7'er og to Williams racere der ligger i den tunge ende af feltet. Heller ikke Red Bull, der ellers har imponeret, leverede varen i dag. Om Williams har fundet på en genial taktik, eller om Raikkonen og McLaren har, får vi først at vide i morgen. Men måske er det hele slet ikke spil for galleriet - måske passer banen bare til BAR og til Ferrari.

Hvis man skal tage udgangspunkt i det sidste løb, Nürburgring, så skal man pege på Kimi Raikkonen og McLaren. Siden Imola i april har finnen været i udpræget god form. To gange er han dog blevet svigtet af udstyret. Sidst var det dækket der ødelagde hans vinderchancer. Men det er værd at bemærke at han på Nürburgring ikke havde den overlegne føring han havde i de to forgående løb.

Teamkammerat Montoya er efterhånden reduceret til 2. kører i det team. Hans resultater i år har været langt fra imponerende. Og selvom heldet måske heller ikke har været på hans side, er præstationerne stadig for svage. På Nürburgring lå han konstant i baghjulet på Michael Schumachers Ferrari uden på noget tidspunkt for alvor at true den tyske verdensmester.

Fernando Alonso vandt på Nürburgring, heldigt måske. Men fire sejre i syv løb er ikke kun held. Derudover skal man jo være med fremme for at kunne arve en sejr på den måde. Renault virker dog stadig ikke i nærheden at være så overlegne som Ferrari har været. Fernando Alonso må sammen med Kimi Raikkonen betragtes som værende topfavorit i Canada. Men samtidig kan man ikke helt frigøre sig fra den tanke, at på et eller andet tidspunkt må Alonsos held slippe op. Det kan ikke være rigtigt at det kun er Fisichella der bliver ramt af uheld. Men så kan man se på hvordan Ferrari har klaret det siden 2000 og jo, held kan faktisk være ganske langtidsholdbart.

Fisichella har haft alle uheldene hos Renault og det er Alonso sikkert glad for. Så slipper han nemlig selv. Men derfor skal man ikke afskrive italieneren. Hvis tingene flasker sig i Canada kan han sagtens være med i front. Som sådan er der ingen grund til at Renault ikke skulle kunne have to kørere med i kampen om sejre.

Hos Williams er situationen en anden. Her går det faktisk bedre end man forventede inden sæsonen startede. Specielt nødløsning Nick Heidfeld virker flyvende og lidt som om det er ham der i øjeblikket er den stærke mand i teamet. Måske Mark Webber er blevet lullet for meget ind i den ros han fik inden sit skifte til Williams. Og så har australieren aldrig før haft en teamkammerat der faktisk er i stand til matche ham. Den interne duel er ikke uinteressant. En sejr i år er ikke udelukket, men den virker stadig lidt langt væk.

Ydermere er der nu for alvor knas mellem teamet og motorleverandøren BMW. Det er ganske tydeligt at ægteskabet mellem de to ikke fungerer. Derfor ser det lidt ud som om Williams igen er i en overgangssæon, ligesom sidste år, hvor man ventede på at slippe af med kørerne og få nogle nye.

Hos Ferrari går det meste skævt. Michael Schumacher render i år ind i alle de uheld han de sidste mange år er blevet skånet for. Og Ferrari ligner pt. ikke en vinderbil. Men man skal aldrig afskrive en kører af Schumachers format. Hvis han kan lugte muligheden for sejr vil han være mere tændt end resten af feltet tilsammen. Problemet for ham lige nu er bare at selv lugten er sejr virker fjern. VM ser ud til at være tabt, og nu gælder det for teamet om at vise at man i al fald vil være med i front igen, ikke bare næste år, men allerede i slutningen af denne. Hvis de skulle komme rigtig godt med og faktisk nå med i front af VM tabellen, så kan 2005 meget vel blive et ganske klassisk år i Formel 1 historien.

De forskellige metrologiske vejrprofeter i og omkring Montreal er ikke helt enige i hvordan vejret bliver i denne weekend i Montreal. De er dog enige om at love næsten alt slags vejr. Uenigheden opstår om fordelingen.

De er dog enige om at fredag når man kører de frie træninger, at så bliver den højeste lufttemperatur lige under de 30 grader, men med udsigt til byger.

Lørdag vil der efter alt at dømme blive godt 30 grader varmt, så godt som tørt hele dagen.

Værre ser det ud for søndag. Stærke vinde vil være i området, nogle af vejrstationer siger endda da storm. Enkelte af stationerne mener at der er 30 % chance for at stormvejret kan ramme området omkring Circuit Gilles Villeneuve. Temperaturen søndag vil ramme i omegnen af 26 grader, men til gengæld er alle enige om at der ca. 75 % chance for regn søndag eftermiddag. Et par enkelte metrologer siger endda 90 %.