"Jeg var helt ude på marginalerne, og specielt Jesper Sylvest pressede mig hårdt. Jeg ved godt, at det ikke er pænt at sige det, men han var ligesom en bussemand. Uanset hvor meget man forsøgte at ryste ham af sig, så blev han hængende der," sagde John Nielsen spøgefuldt efter sejren.
"Moralsk er det utroligt lækkert at kunne rejse til Le Mans ovenpå denne sejr. Det var virkelig close race, men sejren i dag er en klar videreudvikling af vores præstation på Ring Djursland, men heldigvis gik det ikke op i røg denne gang."
Men en mindst lige så flot præstation ydede Jason Watt, der langt om længe kunne få sit comeback til professionel motorsport. I sin specialbyggede Peugeot 306 GTI var han hele tiden med i førergruppen, og efter at han i kvalifikationsheatet var sluttet på sjettepladsen, måtte han desværre udgå med fem omgange igen fra en fjerdeplads, da mekanikken strejkede.
"Det er gearkassen, som giver mig problemer," forklarede Jason Watt efter løbet. "Problemet er, at den flere gange skifter to gear op eller ned, og det kunne drivakslen simpelthen ikke holde til til sidst, og så sagde den bare stop. På et tidspunkt var jeg ved at få kontakt med min teamkammerat Pierre Legarth på tredjepladsen, men så snart jeg var ved at have en god omgang, så gik det galt med gearskiftet."
Trods den uheldige sortie fra løbet blev Jason Watt mødt af bifald fra det danske motorsportspublikum, der var mødt op for at se hans comeback. Jason selv var også godt tilfreds med resultatet.
"Det gik bedre end forventet, men når man er sportsmand som jeg, så vil man altså helst vinde," tilstod den glade københavnerdreng. "Jeg har haft en perfekt weekend, og det har været dejligt at få konstateret, at jeg har været i stand til at omsætte de evner, som fødderne tidligere har haft, til hænderne, og at det er mekanikken, som strejker. Det havde jo været værre, hvis det var omvendt!".
Den forsvarende mester, Jesper Sylvest, sluttede på andenpladsen i sin Citroën Xsara Coupé VTS, der denne gang var langt mere konkurrencedygtig. Men det er fortsat Michael Carlsen, der fører i kampen om Dansk Touringcar Challenge, selv om han i finalen kom sidst afsted fra start og endte på en sjetteplads.
"Bilen døde simpelthen, da starten skulle gå, for min Peugeot er meget svær at starte, da jeg ikke har noget førstegear. Sådan var det bare," ræsonerede fynboen.
Kørerne i Dansk Touringcar Challenge holder nu en velfortjent sommerferie inden næste afdeling, som køres på Ring Djursland den 13. august.
I 12. runde - også på Silverstonebanen - blev det til en sjetteplads, selv
om danskerens pitstop kiksede på grund af en genstridig hjulmøtrik, og selv
om han efterfølgende måtte i pit igen for at få skiftet et punkteret dæk.
- Generelt var det en rigtig god dag, siger Tom Kristensen i sin bil på vej
mod Frankrig, hvor han skal støde til sine kolleger i forhåndsfavoritten
Audis Le Mans-trup.
/ritzau/
"Under nedbremsningen for enden af langsiden gav det et ordentligt brag, og så var der pludselig kun en lille smule træk på hjulene", forklarede Jason Watt, efter at hans Peugeot 306 GTI var blevet trukket tilbage til depotet.
"Jeg tror, at det er en drivaksel, som er knækket. Det var surt. Inden i dag ville jeg nok havde været glad for min sjetteplads, men nu er jeg alligevel skuffet."
Det var glædeligt igen at se Jason tilbage på banen!
Herefter var det Mike Legarth, der overtog førertrøjen i tidtagningsopgøret. Hans tid på 50,265 sekunder gav ham pole position lige indtil det allersidste minut, hvor John Nielsen satte trumf på ved at tilbagelægge Jyllands-Ringen i 49,986.
"Nu er det ikke længere nogen overraskelse, at jeg er god i tidtagningen, men til gengæld er jeg selv skuffet over, at jeg ikke er på pole position denne gang," sagde Mike Legarth lakonisk, efter at han var blevet besejret. Men det havde bestemt ikke været let for John Nielsen at fravriste ham pole position.
"Det var tæt," pustede Super John.
"Jeg kom lidt for sent ind i pitten for at skifte dæk, og da vi havde problemer med at få mit venstre forhjul på, betød det, at jeg kun kunne nå en enkelt omgang inden det ternede flag. Der var kun én ting at gøre, og det var at lukke øjnene og bare køre. Jeg må tilstå, at jeg er lidt ekstra opsat i denne weekend. Nu skal det altså bare virke, og nu vil jeg altså bare vinde. Men jeg synes også, at min pole position bekræfter, at vi allerede på Ring Djursland havde den performance, der skal til."
I anden startrække bag John Nielsen og Mike Legarth starter Michael Carlsen, der ligger på en solid førsteplads i kampen om dette års Dansk Touringcar Challenge, og Kurt Thiim. Den tidligere Mercedes-stjerne var godt kørende i sin Volkswagen Beetle, der på et tidspunkt var fremme på andenpladsen. Sidste års mester, Jesper Sylvest, var femtehurtigst i sin Citroën Xsara Coupé, og han skal dermed starte ved siden af Jason Watt i mandagens DTC-løb, som starter klokken 14.00.