Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.6.2003
 Canadas GP - McLaren preview
 Canadas GP - Toyota preview
 Så fik de byttet racere
 
11.6.2003
 Canadas GP - Sauber preview
 Canadas GP - Jaguar preview
 

Hop til top12.6.2003

Canadas GP - McLaren preview

McLaren har noget at forsvare. I begge mesterskaber fører henholdsvis Kimi Raikkonen og teamet. Men måske bliver det ikke så nemt endda.

McLaren er i førerpositionen i begge mesterskaber. Det håber man selvfølgelig på at kan bevare efter søndagens Grand Prix. Men det er ikke sikkert at det bliver så nemt endda. De seneste tre år har vinderen heddet Schumacher. To gange Michael og lillebror Ralf en enkelt gang. Men med den tur som McLaren har haft i den i år, er der god grund til at håbe på sejr.

Kimi Raikkonen:
"Det var et godt resultat i Monaco, jeg havde selvfølgelig håbet på at vinde. Men nu ser vi frem til Canada. Fordi banen kun bliver brugt til dette ene arrangement om året, er den meget støvet og beskidt. Det betyder et meget dårligt vejgreb om fredagen. Uheldigvis skal jeg starte først i kvalifikationen, men efterhånden som der bliver lagt gummi i asfalten i løbet af weekenden, bliver den bedre og bedre, og forhåbentligt er det tilstrækkeligt til den anden kvalifikation. Det er næsten at køre på en bybane eftersom autoværnet er meget tæt på banen. Heldigvis er den meget hurtig at køre på. De to gange jeg har kørt på banen er jeg begge gange blevet nr. 4, men det håber jeg på at kunne forbedre i år.

David Coulthard:
"Som Monaco er det canadiske Grand Prix noget som jeg virkelig nyder. Det er nok et at de allerbedste Grand Prix'er overhovedet. Der er altid en fantastisk atmosfære. Banens layout kan dog være svær at køre på. Det kan være utrolig vanskeligt at ramme og fastholde en konstant rytme. Til gengæld er her nogle rigtig gode overhalingsmuligheder. Dog er banen ret ujævn og det kan påvirke bilen."

Begge kørere testede i sidste uge sammen med Alex Wurz den nye MP4-18 og begge kørere kan faktisk ikke vente på at komme til at køre i den i løb. Men indtil videre må de nøjes med MP4-17D.

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Toyota preview

For en gangs skyld kommer man til en bane som da Matta kender. Han har kørt her i Champ Car serien. Erfaringen herfra håber han at kan bruge i weekenden.

Modsat hvad de fleste i Formel 1 siger og tror, så bliver banen lige udenfor Montreal faktisk brugt til mere end Formel 1. Champ Car serien eller CCWS som den hedder nu, er begyndt at bruge banen også. Det gjorde man sidste år. Her var Cristiano da Matta manden der satte sig på pole, men vandt dog ikke løbet. Men han kender banen modsat de andre baner på kalenderen.

Toyota har haft travlt siden Grand Prix'et i Monaco. Man har testet både i England og i Italien. da Matta testede på Silverstone i sidste uge sammen med Ricardo Zonta som også deltog på Monza sammen med Olivier Panis. I England testede man dæk og aerodynamik bl.a. som forberedelse til det engelske Grand Prix. På Monza var der gang i noget helt andet. Udover det sædvanlige testarbejde har Toyota udviklet en ny evolution af motoren som så blev testet her. Den nye motor hedder RVX-03. Og testen forløb så godt at motoren vil blive brugt i Canadas Grand Prix.

da Matta:
"Jeg har tidligere kørt på Circuit Gilles Villeneuve, så jeg skal ikke bruge kostbar tid på at lære banen at kende. Det er en ret herlig bane at køre på med nogle gode overhalingsmuligheder. Til gengæld er den hård ved både bremser og motor. Vi skal køre med en ny motor i denne weekend, hvilket jeg er sikker på vil være en fordel for os. Så selv om det ser ud til at kan blive en hård weekend, ser jeg frem til det."

Olivier Panis:
"Jeg synes at Circuit Gilles Villeneuve er en af de bedste baner. Jeg kan virkelig godt li' at køre her, og normalt har vi nogle ret herlige løb her. Bilerne behøver en god bremsestabilitet og et godt vejgreb. Det er nødvendigt fordi vi skal flere gange ændre retning midt i chikanerne. Der er vigtigt fordi vi skal give fuld gas ret hurtigt for at komme hurtigt ud af chikanerne. Vi bruger en ny motor som vi testede i sidste uge, og den føltes rigtig god ved testen i sidste uge."

Ove Anderson:
"Vi havde nogle rigtige gode og udbytterige testdage i sidste uge. Med alle kørerne engageret fik vi kørt mere end 400 omgange på de to baner. Vi fik nogle ret lovende resultater ud af det. Banen i Canada kræver ret meget af motoren, så vi bruger en ny og forbedret motor. Det er altid vanskeligt at forudsige hvordan vi vil klare os, men jeg mener at den afgørende faktor igen vil være at finde det rigtige setup til bilerne. Det bliver muligvis vanskeligt i den korte tid vi har i den frie træning fredag formiddag. Heldigvis har både Olivier og Cristiano kørt her før."

PDL  


Hop til top
Så fik de byttet racere

Juan Pablo Montoya og Jeff Gordon fik endelig prøvet kræfter med hinandens racere. Montoya i en NASCAR-racer og Gordon i Formel 1-raceren. Begge kørere havde en god dag på Indianapolis.

De to kørere var meget imponeret over racerne. Første mand på banen var Montoya der skulle forsøge at finde sig til rette i den 1600 kg. tunge racer - men stadig med over 800 hestekræfter. "En NASCAR bevæger sig meget mere end en Formel 1-racer, og den er mere aktiv, men gav mig også en meget god feedback. På et tidspunkt undervurderede jeg bilens vægt så jeg kom til et sving og troede jeg kunne klare det, men bremsede for sent og ødelagde et dæk. Jeg fandt også motorens kraft meget imponerende. Selv ved topfart, hvilket Jeff nu kan bekræfte, er der ikke noget der kan sammenlignes med en BMW F1-motor," siger den colombianske kører.

I flere år har det været rygtedes at Jeff Gordon har skullet teste Formel 1, men nu kom chancen endelig. Raceren han kørte var sidste års racer med lidt flere hestekræfter og som er ét ton lettere! "Jeg kan virkelig ikke beskrive den følelse jeg havde. Svingene kommer så hurtigt, og bremserne er så gode og man drejer så godt, og i udgangen af svingene tager den det, og så kører det ellers. Det er meget uvirkeligt. Jeg kørte med fuld speeder på de lige stræk og blev presset mere ned i sædet end jeg havde forstillet mig. Min hals var øm efter bare et par få omgange," siger den 31-årige amerikaner.

BB  


 

Hop til top11.6.2003

Canadas GP - Sauber preview

Sauber har næsten alle forberedelser klar til det canadiske Grand Prix. I sidste uge testede teamet på Monza.

Sauber testede i sidste uge på Monza i Italien. Det skete af flere årsager. Aerodynamikken blev testet godt og grundigt igennem. Banen i Canada er en af de ret få low downforce baner, og der ligner Monza en hel del. Dernæst testede man også en opgraderet version af Petronas motoren. B - versionen som den hedder, vil dog ikke blive anvendt endnu. Derudover har man haft gang i dæktest og i bremsetest.

I Canada får man meget brug for bremserne da banen har lange stræk hvor der køres med tophastighed. Samtidigt indeholder den nogle få langsomme og halvlangsomme sving. Faktisk er der vel 4 sektioner hvor farten runder de 300 km/t. Derfor skal der bremses kraftigt ned for at forcere disse sving.

Begge kørerne er ret glade for banen. Den er til en vis grad rimelig teknisk, til gengæld er det også en bane hvor der for alvor kan køres stærkt. Ydermere er der faktisk mulighed for at overhale flere steder på banen. Nick Heidfeld mener dog at kerbkanterne ved den sidste svingkombination som indleder start/mål langsiden godt kunne være lavere. I hvert fald er det et af de steder man skal passe virkelig meget på.

Frentzen er glad for banen. Der kan overhales, dog skal der passes på de første par dage da banen der er meget beskidt og støvet. Ligeledes er banen rimelig ujævn så der er grund til påpasselighed i svingene hvad enten de er snævre eller mere bløde.

Willy Rampf siger at man har sørget for ekstra køling til bremserne som er mere belastet på denne bane end de fleste andre steder. En anden faktor er at man skal sørge for den rigtige strategi. Banen er ikke god ved brændstoføkonomien, den er værre end så mange andre baner.

Alt i alt en god stemning i teamet. Man mangler dog at få Frentzen og især hans bil til at fuldføre løb igen. Det har knebet en del i år.

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Jaguar preview

Begge Jaguar biler udgik i Monacos Grand Prix. Årsagen til det har man fået analyseret, og forhåbentlig da, også rettet til det canadiske Grand Prix.

Jaguar Racing har sammen med partnerne Cosworth og Pi Research arbejdet hårdt på at finde årsagerne til at begge biler udgik i Monaco. Det skulle nu være rettet og ændringerne er blevet testet på Fords private testbane i Lommel i Belgien.

Mark Webber:
"Montreal er et herligt sted, og for mig, et af de bedste løb. En bane med gode overhalingsmuligheder. Banen mener jeg også passer godt til vores bil. Jeg tilbragte to dage med at teste og vi har fundet årsagerne til at vi begge måtte udgå i Monaco. Jeg har også besøgt både vores egen fabrik og Cosworth og det var dejligt at se at begge steder er alle helt op på mærkerne. Michelin gør det pr. tradition godt i Montreal og vi håber på at få et godt resultat."

Antonio Pizzonia har aldrig været i Canada før og kender overhovedet ikke banen. Men det gør ikke helt så meget, mener han selv.

Antonio Pizzonia:
"Jeg har set banen på tv, og også set hvad andre kørere har udtalt om banen. Mit umiddelbare indtryk er at den ligner Albert Park en del. Dog skal man her være yderst præcis med hvordan man placerer bilen. Jeg håber på at kunne fuldføre dette Grand Prix, modsat det forrige i Monaco. Alt gik godt i dagene op til løber, men så ramte uheldene os under selve løbet."

David Pitchford som nu er manden i den store stol i teamet, siger at man har iagttaget i de seneste par år at køling er et alvorligt problem for mange. Ikke alene skal bremserne køles mere end ellers, men også køling af motorerne er væsentligt. I de seneste par år har man fundet ud af at der på stedet kan være mange pollen i luften, som sætter sig i kølerne og begrænser kølingen af kølervæsken. En ret interessant iagttagelse. Det er ikke en af de sædvanlige forklaringer på et problem, men muligvis rigtig alligevel. Teamet er efter den seneste test meget oppe på mærkerne igen og håber på et godt resultat i det canadiske.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk