En alvorlig ulykke på Le Mans med mere end 80 dræbte, lagde grunden til et forbud mod al motorsport i Schweiz. Som en af de få undtagelser godtog man dog enkelte klasser som Hillclimp, men ellers var alt stort set forbudt - lige indtil nu.
Ophævelsen af forbuddet har været prøvet flere gange, men det er først nu at det er lykkedes. Og det var da heller ikke med verdens største flertal at ophævelsen blev gennemført. 97 mod 77 hed afgørelsen i det schweiziske parlament.
Allerede nu er der flere der spekulerer i blandt andet et Grand Prix i landet. Der har faktisk været kørt Formel 1 Grand Prixer i landet. I alt er der kørt 6 schweiziske Grand Prixer. 5 af dem blev kørt i selve Schweiz - i 1954 med Juan Manuel Fangio som vinder. Det sjette blev kørt på Dijon banen i Frankrig i 1982. Men er det realistisk at der kommer et Grand Prix i landet igen?
Der er delte meninger i den sag. Teammanageren hos BMW Sauber som delvis har base i Schweiz, Beat Zehnder, mener ikke at det er realistisk. Han mener at det vil være umuligt at bygge en bane i landet. Dernæst er der konkurrencen fra især de asiatiske lande der spiller ind også.
Derimod er Bernie Ecclestone faktisk positiv overfor ideen. Han byder Schweiz velkommen tilbage til motorsporten og siger i øvrigt at han meget gerne ser et udspil fra en evt. kommende arrangør og promoter.
Nogen der nok vil få ondt hvis der kommer et Grand Prix, er de Formel 1 kørere der har bosat sig i landet. Eksempelvis har K. Raikkonen, F. Alonso, F. Massa og N. Heidfeld adresse i landet. De bor der af skattemæssige årsager. Blandt andet betaler de næsten ingen skat. Det vil de komme til hvis der kommer et Grand Prix til landet, mens de er aktive. De har adressen under en særregel der faktisk giver dem status af at være arbejdsløse. Det vil de ikke være hvis der kommet et Grand Prix i Schweiz. Sjov regel men den er god nok.
Der er dog et måske stort MEN i forbindelse med ophævelsen af forbuddet. I Schweiz er det nemlig sådan at man kan give indsigelse mod lovændringer eller nye love indenfor 100 dage, men kun hvis man kan samle 50.000 protest-underskrivelser i løbet af de 100 dage. Så ophævelsen af forbuddet er endnu ikke 100% sikker.
Den alvorlige ulykke hvor Robert Kubica var ufrivillig hovedperson, har fået en lykkelig udgang. Kubica var slået bevistløs ved sammenstødet og lå stille i bilen da redningsmandskabet kom til. Han blev kørt til banens hospital til den første undersøgelse. Her valgte man at overflytte ham til et hospital i Montreal.
De første rapporter var værre end det senere viste sig at være. Det forlød at Kubica blandt andet havde brækket et ben. Det viste sig dog at han havde slået den ene fod temmelig meget, men ingen brud konstateret. De første samtaler han førte var meget forvirrede, men efter at have opholdt sig på hospitalet én dags tid, var han dog mere fattet. Hans første kommentar efter udskrivningen var om han kunne få lov til at køre på søndag.
BMW Sauber chefen, Mario Theissen, har dog valgt at slå koldt vand i blodet og har givet Kubica og pressen den besked at man vil vente til torsdag med at offentliggøre noget som helst i forbindelse med Kubicas eventuelle deltagelse. Et yderligere lægetjek torsdag skal afgøre det. BMW Sauber har dog reserverne klar. Både S. Vettel og T. Glock er klar til at træde ind hvis det viser sig påkrævet.
Høj sol og masser af tilskuere. Rammerne er i orden og løbet kan gå i gang. Alle har valgt at starte på den hårdeste af de to compounds som begge er i den bløde ende af udvalget. Lufttemperaturen er 27 grader og asfalten 53 grader. Opvarmingsomgangen forløber uden problemer og så er vi klar til at gå i gang. H. Kovalainen vælger at starte fra pittet. J. Button kommer ikke af sted og bliver skubbet i pit. Efter nogle minutter stiger han ud af bilen og det er slut for hans vedkommende. Dramatik i første sving. Alonso kikser totalt svinget, kører udenfor banen og ind igen og befinder sig på tredjepladsen. Og så gælder det om at stabilisere sig.
Kørerne fik godt 22 omgange til at finde rytmen. Men så gik den heller ikke længere. Dagens første SC skilt kom ud. De to Spyker har åbenbart besluttet sig for at køre i muren det samme sted - og så oven i købet lige efter hinanden. Ren synkronisme. Desværre for A. Sutil kunne hans bil ikke holde til det.
Næste SC runde kom ganske få omgange efter at banen var meldt klar efter Sutils uheld. Denne gang er det højdramatisk. R. Kubica strejfer under et overhalingsforsøg en anden bil. Kubicas bil skrider, rammer S. Speeds bil der i forvejen er parkeret, Dernæst en ubeskyttet betonmur, og så kommer der nogle trilletur hvorefter bilen rammer betonmuren på modsat side af banen. Kubica ligger stille i bilen, men ved det efterfølgende lægetjek, er der kommunikation med ham. Han kan røre både arme og ben, og bliver senere overført til et hospital i Montreal.
Omgang 50 kaldte igen på SC bilen. Denne gang var C. Albers der var ulykkesfuglen. I chikanen lige efter broen tabte han frontvingen på bilen og dermed også herredømmet over bilen. I næsten samme moment får F. Massa og G. Fisichella en diskvalifikation stukket i hovedet. Begge har ikke overholdt de nye regler om at køre ud fra pit mens de røde lamper er tændt. Også F. Alonso begår noget ulovligt. Pitlane er ikke åben da han kører i pit under SC. Det giver en stop and go straf. Det samme gjaldt også for N. Rosberg.
Omgang 56 er den gal igen. V. Liuzzi rammer den berømte mur - den ved opløbsstrækningen. Igen SC på banen. Her taber J. Trulli det hele. Da han kører ud fra et pitstop "taber" han bilen og havner også i en af de berygtede betonmure der omgiver banen.
Et dramatisk løb, men det var forbavsende let for Hamilton at sikre sig sejren. Kun N. Heidfeld var i stand til glimtvis at nærme sig englænderen. De mange SC perioder ødelagde de forskellige teams strategier. Derfor også et noget overraskende slutresultat. Alonso var ikke gode venner med sving 1 - 2 og beskadigede tilsyneladende bilen i en anden chikane. Bilen tabte lidt af farten og da han i forvejen var kommet bagud på grund af sin straf, var det ikke nogen god dag for spanieren.
Ferrari var synlige men ikke på den mest positive måde. Bevares, Massa forsøgte at hænge på i toppen, men det var spildte kræfter da han kørte ud fra pit og ikke overholdte det røde stoplys. Raikkonen lignede ikke en der stolede på bilen. Eller var bilen ikke bedre på dagen?
BMW Sauber havde en dårlig og en god dag. Kubicas uheld er omtalt ovenstående. Heidfeld derimod kom ind på andenpladsen. Han var ikke under det store pres undtagen når starten gik efter de mange SC perioder. Renault havde det lidt ligesådan. Fisichella dummede sig, men Kovalainen der var startet sidst, kørte sig flot op til en yderst overraskende fjerdeplads. Godt gået af ham.
Honda var igen yderst uheldige. J. Button blev holdende ved starten og et forsøg på at vække bilen til live igen, mislykkedes. Grundet de mange SC perioder blev R. Barrichello på banen længe efter hans første pitstop. Det var lige ved at lykkedes for Honda at få sæsonens første points, men desvæ