Nedenfor følger en oversigt med holdenes budgetter og kørernes grundløn - og alle tal er (naturligvis) i millioner. Det er f.eks. interessant at bemærke at Ferrari - når man tager højde for forskellen i de to køreres gage - har et budget der er 5-10m $ mindre end McLarens.
Team | Budget - USD | 1999 | 2000 |
Ferrari | 246 | 1 | 1 |
McLaren | 231 | 2 | 2 |
Jordan | 105 | 3 | 5 |
Jaguar (Stewart) | 182 | 4 | 7 |
Williams | 172 | 5 | 3 |
Benetton | 93 | 6 | 4 |
Prost | 113 | 7 | |
Sauber | 74 | 8 | 8 |
Min GRN 12.6.2000 Prost updateHvor de fleste andre teams har været på Monza i tre dage for at teste, så nøjedes Prost teamet med at være der i to dage.Tirsdag var Nick Heidfeld i aktion, og på den første dag, hvor der var våd vejbane at køre på, kørte han 49 omgange. Der var fokuseret på det mekaniske set-up, samt at finde et aerodynamisk set-up til Canada. Testen måtte dog ind i mellem afbrydes på grund af andres uheld rundt på banen. Onsdag var det Jean Alesi der kørte, og han forsatte hvor Heidfeld slap. Derudover blev der også testet nogle nye ting dele til bremserne. Endvidere blev der også arbejdet med nogle ting omkring det variable indsugningssystem, som Prost benytter sig af. Alesi var mere heldig med vejret, der var varm og solrigt hele dagen. Begge kørere kørte med fulde brændstoftanke. I teamet var man tilfreds med stabiliteten i bilen, men ikke med de aerodynamiske tests. Torsdag og fredag flyttede man testen til Vairano banen, hvor man skulle arbejde videre med specielt aerodynamiske tests. Testen på Vairano blev foretaget af Stephane Sarrazin, teamets testkører. Efter at Alan Jenkins er blevet fyret, har der været en del forvirring i teamet, men man har ret hurtigt besluttet hvem, der skulle overtage hans job. Man har udpeget Jean-Paul Gousset, som i forvejen har en ledende stilling i teamets design afdeling. Men ikke alle er tilfredse af den grund. Jean Alesi har været ude med en hård kritik af bilen igen. Det er specielt bagenden af bilen, som man i teamet åbenbart ikke har helt styr på. Det er et problem, som Alesi har gjort opmærksom på hele året, og nu er det blevet nok for ham: "Giv mig nogle få stykker træ, og nogle få vindstød fra mistralvinden, så kan jeg lave en bedre aerodynamisk effekt på bilen." Der er åbenbart ved at være en del frustration i teamet, også blandt kørerne. Statistisk set var det første år som Prost team det bedste. I 1996 scorede teamet 21 point og blev nr. 6 i konstruktørernes VM, siden er udbyttet blevet mindre. PDL Nigel Stepney har indset at han blot skal have et job hos Ferrari, og kvitter derfor jobbet som benzinpåfylder. Stepney blev som bekendt kørt ned af Michael Schumacher under løbet i Barcelona, som kostede tyskeren sejren og skabte panik i Ferrari-pitten. Nu er Stepney tilbage for fuld styrke, men nu lader det til at han alene koncentrerer sig om sit arbejde som chefmekaniker. "Jeg har allerede et stort ansvar som chefmekaniker for Ferrari og mit fravær forstyrrede teamet under det europæiske grand prix," siger Stepney - men det kunne vist ikke ses på resultatet. Schumacher kunne godt vinde uden Stepney. Men selvom han ligenu trækker sig som benzinpåfylder så kommer han måske stærkt tilbage. "Jeg besluttede at det ville være klogt at overlade dette ansvar til en anden mekaniker," siger han om rollen som påfylder. "Måske kommer lysten til at være med senere," siger han. BB Det kostede en masse smerter at sikre Saubers bedste resultat i år ved 5. pladsen i Monaco. I stort set hele løbet måtte finnen køre uden servostyring, hvilket gjorde løbet i de snævre gader meget hårdt. Løbet har sat sine tydelige spor. Mens finnen testede på Monza kunne det mærkes. "Mine hænder gør stadig ondt. De gav mig en del smerte som bestemt ikke gjorde testen meget nemmere," forklarede Mika Salo. Han er dog klar til det canadiske grand prix. BB Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|