Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.6.2003
 Canadas Grand Prix - 1. kvalifikation
 Minardi erklærer krig!
 Canadas Grand Prix - 1. frie træning
 Canadas Grand Prix - Fri test
 McLaren MP4-18 forsinket - igen
 
12.6.2003
 Canadas GP - McLaren preview
 Canadas GP - Toyota preview
 Så fik de byttet racere
 

Hop til top13.6.2003

Canadas Grand Prix - 1. kvalifikation

En regnvåde bane var hvad der ventede kørerne. Og det burde allerede fra starten give masser af spænding - og mulighed for en del overraskelser! Hvem tør satse, eller tage den med ro? Ferrari satte de øvrige til vægs - mens Heidfeld og Firman stod for de store overraskelser.

Første mand på banen var Kimi Raikkonen og han fik æren at tørre lidt op - men regnen var stadig stærk nok til at det ikke ville give meget. Den finske kører måtte da allerede på sin ud-omgang bruge en hel del af banen. Den førende i VM kom gennem banen i tiden 1:35,373 - godt 20 sekunder langsommere end der er blevet kørt tidligere i morges!

Den store regn-ekspert Michael Schumacher fulgte efter, og var stærkt kørende, men forpassede den langsomme hårnål - men alligevel var han over tre sekunder bedre! En flot og meget ren omgang, pånær den lidt lange tur rundt i det ene sving. Alonso kørte sikkert - og langsomt. Tydeligt at flere af de unge løver ikke skal ud og angribe alt for meget. En af de kørere der burde kunne køre lige op med Michael Schumacher, måtte være Barrichello. Og han omsætter den utrolig godt kørende Ferrari til hurtigste tid - over ét sekund bedre end holdkammeraten. Vinderen fra Monte Carlo, Juan Pablo Montoya var sidste mand i den første gruppe - og han forsøger at presse hårdt på. Det koster en tur gennem græsset med et tidstab på et par sekunder.

David Coulthard tog sig en ordentlig tur gennem græsset, mens Ralf Schumacher kørte skuffende langsomt. Han satte en tid der var markant dårligere end Montoyas - endda uden at have en skovtur med på vejen! Jarno Trulli viste at det er svært - han aquaplanede da han speedede op på den store langside. Fik dog reddet raceren flot.

Hvad der dog var interessant var at herefter kom en række kørere der er på Bridgestone. Størstedelen af front-feltet kører på Michelin - undtagen Ferrari. Fisichella var dog ikke med til at underminere den tese at Bridgestone-dækkene gør den markant store forskel. Hellere ikke Jenson Button - der igen er klar til at køre Grand Prix-race efter sit uheld i Monte Carlo - ændrede markant ved den opfattelse!

Stillingen efter de ti første kørere på banen

Nr.KørerTeamBedste tid
1.Rubens BarrichelloFerrari1:30,925
2.Michael SchumacherFerrari1:31,969
3.Fernando AlonsoRenault1:35,173
BB  


Hop til top
Minardi erklærer krig!

Minardi støtter ikke længere de tekniske ændringer der er i vente til 2003 og endvidere det som der vil blive foreslået til 2004. Dermed kan der opstå stridighed om udviklingen i sporten.

Det sker efter at Paul Stoddart er faret i flint over de store teams ligegyldighed overfor de mindre teams. Der har været talt meget om at der skulle laves en pulje til de mindre teams, og at dette skulle ske forholdsvis hurtigt, eller at der for fremtiden bliver stillet billigere kunde-motorer til rådighed.

Men det ser ikke ud til at der er den store villighed til at hjælpe. "Jeg er blevet tvundet til at gen-overveje mit samtykke til Formel 1-kommissionen der skal stemme om reglementet for 2004, og de forslåede ændringer til reglerne i 2003. Når jeg ser tilbage, var jeg nok lidt for hurtig til at være god over for folk der, sådan som det ser ud, egentlig har arbejdet hårdt for at Minardi skal overleve. Når man læser de forslåede ændringer i detaljer, og tager i betragtning hvilken betydning omkostningerne har for Minard, har jeg intet andet valg end at tilbagekalde mit samtykke," siger Paul Stoddart.

Før Minardi igen støtter ændringerne har teamet to krav:
Minardi og Jordan skal modtage den sum, der efter sigende skulle være aftalt på et møde den 15. januar - og uden yderligere betingelser
Gruppen af GPWC-team skal leve op til deres forpligtelse til de frie teams når det kommer til levering af motorer for 2004 og fremefter

Så der er udsigt til at der bliver murret godt i krogene på Gilles Villeneuve. Egentlig handler det måske også mere om at Minardi måske er godt på vej ind i dybere økonomisk krise. Flere iagttagere mener at ville vide at teamet måske endda ikke kan gennemføre hele sæsonen.

BB  


Hop til top
Canadas Grand Prix - 1. frie træning

Den første times frie træning kom til at give et noget overraskende resultat. Det var nok de færreste der havde troet at Antonio Pizzonia - en af de kørere der sidder aller-yderligst i sædet, skulle have sit navn øverst på listen. Vejret kom dog også til at spille en rolle. I starten skulle alle ud på banen for at tjekke at alt er som det skal være. Flere kørere forsøgte da også at finde grænserne. Blandt andet måtte Montoya tage et par ture af banen - efter sejren i Monte Carlo er han åbenbart ikke faldet til ro. Og efter godt tyve minutter begyndte det at regne! Ikke ret meget, men nok til at tiderne af den grund havde svært ved at komme meget ned.

Flere af kørerne var på banen i korte perioder, men da det regnede valgte flere at køre i pit ganske hurtigt og uden at forcere. Det ville være katastrofalt at køre sig selv af under disse forhold. Men omvendt kan det være nødvendigt at være på banen for at finde en opsætning der kunne passe til den forstående kvalifikation - der kunne det jo gå hen og regne.

Til sidst er der masser af action - og mange kørere som tager et par spin eller viser flot kontrol over raceren. Dermed bliver stillingen noget aparte med Pizzonia foran Montoya.

BB  


Hop til top
Canadas Grand Prix - Fri test

De fire deltagende teams fik to timer hvor de kunne teste for sig selv på Gilles Villeneuve-banen. Fernando Alonso og Renault har ellers annonceret at de anser det for svært at begå sig, men ikke desto mindre satte spanieren en meget stærk tid.

Samtidig fik kørerne mulighed for at teste i tørvejr, hvilket flere andre teams sikkert gerne ville ønske de havde muligheden for. Senere på dagen er der udsigt til byger!

Testtider fra Gilles Villeneuve

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Fernando AlonsoRenault1:15,48352
2.Antonio PizzoniaJaguar-Cosworth1:16,25348
3.Mark WebberJaguar-Cosworth1:16,46942
4.Jarno TrulliRenault1:16,62949
5.Allan McNishRenault1:16,72646
6.Giancarlo FisichellaJordan-Ford1:17,15638
7.BB  


Hop til top
McLaren MP4-18 forsinket - igen

I sidste testede McLaren deres nye vidunder for anden gang, og tilsyneladende med stor succes. Kørerne var i hvert fald glade for den, men premieren bliver udskudt igen.

McLaren har testet deres nye MP4-18 ved to lejligheder nu, og kørerne har specielt efter den anden test været meget glade for den, og kan næsten ikke vente på at den skal have dens debut. Men nu ser det ud til at premieren bliver udskudt endnu en gang.

På trods af begejstringen både hos kørerne og flere ansatte i teamet, så ser det ud til at det først bliver på Silverstone ved det britiske Grand Prix at bilen får sin debut. Norbert Haug har udtalt at ikke alting er på plads endnu.

"Bilen har et meget stor potentiale, men vi må forsætte med at udvikle den indtil vi har nået det forventede holdbarheds og stabilitetsniveau. Det vil tage yderligere tid, så det er meget sandsynligt at vi ikke vil indsætte den i løb før det britiske Grand Prix."

Det er endnu ikke officielt bekræftet af Ron Dennis, men hvis det er sandt må man sige at det for Kimi Raikkonen og David Coulthard er dårlig nyt.

PDL  


 

Hop til top12.6.2003

Canadas GP - McLaren preview

McLaren har noget at forsvare. I begge mesterskaber fører henholdsvis Kimi Raikkonen og teamet. Men måske bliver det ikke så nemt endda.

McLaren er i førerpositionen i begge mesterskaber. Det håber man selvfølgelig på at kan bevare efter søndagens Grand Prix. Men det er ikke sikkert at det bliver så nemt endda. De seneste tre år har vinderen heddet Schumacher. To gange Michael og lillebror Ralf en enkelt gang. Men med den tur som McLaren har haft i den i år, er der god grund til at håbe på sejr.

Kimi Raikkonen:
"Det var et godt resultat i Monaco, jeg havde selvfølgelig håbet på at vinde. Men nu ser vi frem til Canada. Fordi banen kun bliver brugt til dette ene arrangement om året, er den meget støvet og beskidt. Det betyder et meget dårligt vejgreb om fredagen. Uheldigvis skal jeg starte først i kvalifikationen, men efterhånden som der bliver lagt gummi i asfalten i løbet af weekenden, bliver den bedre og bedre, og forhåbentligt er det tilstrækkeligt til den anden kvalifikation. Det er næsten at køre på en bybane eftersom autoværnet er meget tæt på banen. Heldigvis er den meget hurtig at køre på. De to gange jeg har kørt på banen er jeg begge gange blevet nr. 4, men det håber jeg på at kunne forbedre i år.

David Coulthard:
"Som Monaco er det canadiske Grand Prix noget som jeg virkelig nyder. Det er nok et at de allerbedste Grand Prix'er overhovedet. Der er altid en fantastisk atmosfære. Banens layout kan dog være svær at køre på. Det kan være utrolig vanskeligt at ramme og fastholde en konstant rytme. Til gengæld er her nogle rigtig gode overhalingsmuligheder. Dog er banen ret ujævn og det kan påvirke bilen."

Begge kørere testede i sidste uge sammen med Alex Wurz den nye MP4-18 og begge kørere kan faktisk ikke vente på at komme til at køre i den i løb. Men indtil videre må de nøjes med MP4-17D.

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Toyota preview

For en gangs skyld kommer man til en bane som da Matta kender. Han har kørt her i Champ Car serien. Erfaringen herfra håber han at kan bruge i weekenden.

Modsat hvad de fleste i Formel 1 siger og tror, så bliver banen lige udenfor Montreal faktisk brugt til mere end Formel 1. Champ Car serien eller CCWS som den hedder nu, er begyndt at bruge banen også. Det gjorde man sidste år. Her var Cristiano da Matta manden der satte sig på pole, men vandt dog ikke løbet. Men han kender banen modsat de andre baner på kalenderen.

Toyota har haft travlt siden Grand Prix'et i Monaco. Man har testet både i England og i Italien. da Matta testede på Silverstone i sidste uge sammen med Ricardo Zonta som også deltog på Monza sammen med Olivier Panis. I England testede man dæk og aerodynamik bl.a. som forberedelse til det engelske Grand Prix. På Monza var der gang i noget helt andet. Udover det sædvanlige testarbejde har Toyota udviklet en ny evolution af motoren som så blev testet her. Den nye motor hedder RVX-03. Og testen forløb så godt at motoren vil blive brugt i Canadas Grand Prix.

da Matta:
"Jeg har tidligere kørt på Circuit Gilles Villeneuve, så jeg skal ikke bruge kostbar tid på at lære banen at kende. Det er en ret herlig bane at køre på med nogle gode overhalingsmuligheder. Til gengæld er den hård ved både bremser og motor. Vi skal køre med en ny motor i denne weekend, hvilket jeg er sikker på vil være en fordel for os. Så selv om det ser ud til at kan blive en hård weekend, ser jeg frem til det."

Olivier Panis:
"Jeg synes at Circuit Gilles Villeneuve er en af de bedste baner. Jeg kan virkelig godt li' at køre her, og normalt har vi nogle ret herlige løb her. Bilerne behøver en god bremsestabilitet og et godt vejgreb. Det er nødvendigt fordi vi skal flere gange ændre retning midt i chikanerne. Der er vigtigt fordi vi skal give fuld gas ret hurtigt for at komme hurtigt ud af chikanerne. Vi bruger en ny motor som vi testede i sidste uge, og den føltes rigtig god ved testen i sidste uge."

Ove Anderson:
"Vi havde nogle rigtige gode og udbytterige testdage i sidste uge. Med alle kørerne engageret fik vi kørt mere end 400 omgange på de to baner. Vi fik nogle ret lovende resultater ud af det. Banen i Canada kræver ret meget af motoren, så vi bruger en ny og forbedret motor. Det er altid vanskeligt at forudsige hvordan vi vil klare os, men jeg mener at den afgørende faktor igen vil være at finde det rigtige setup til bilerne. Det bliver muligvis vanskeligt i den korte tid vi har i den frie træning fredag formiddag. Heldigvis har både Olivier og Cristiano kørt her før."

PDL  


Hop til top
Så fik de byttet racere

Juan Pablo Montoya og Jeff Gordon fik endelig prøvet kræfter med hinandens racere. Montoya i en NASCAR-racer og Gordon i Formel 1-raceren. Begge kørere havde en god dag på Indianapolis.

De to kørere var meget imponeret over racerne. Første mand på banen var Montoya der skulle forsøge at finde sig til rette i den 1600 kg. tunge racer - men stadig med over 800 hestekræfter. "En NASCAR bevæger sig meget mere end en Formel 1-racer, og den er mere aktiv, men gav mig også en meget god feedback. På et tidspunkt undervurderede jeg bilens vægt så jeg kom til et sving og troede jeg kunne klare det, men bremsede for sent og ødelagde et dæk. Jeg fandt også motorens kraft meget imponerende. Selv ved topfart, hvilket Jeff nu kan bekræfte, er der ikke noget der kan sammenlignes med en BMW F1-motor," siger den colombianske kører.

I flere år har det været rygtedes at Jeff Gordon har skullet teste Formel 1, men nu kom chancen endelig. Raceren han kørte var sidste års racer med lidt flere hestekræfter og som er ét ton lettere! "Jeg kan virkelig ikke beskrive den følelse jeg havde. Svingene kommer så hurtigt, og bremserne er så gode og man drejer så godt, og i udgangen af svingene tager den det, og så kører det ellers. Det er meget uvirkeligt. Jeg kørte med fuld speeder på de lige stræk og blev presset mere ned i sædet end jeg havde forstillet mig. Min hals var øm efter bare et par få omgange," siger den 31-årige amerikaner.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk